Forskere advarer: Jordens grænse for kemikalieforurening er overskredet

Plastik med forskellige kemiske stoffer har hobet sig op i miljøet, siden produktet fik sit kommercielle gennembrud 1940’erne: I dag er den samlede masse af plast på Jorden større end massen af pattedyr.

Pesticider, medicinrester og andre kemikalier fylder også mere og mere på planeten.

Forureningen er nu så massiv, at der er en overhængende risiko for, at det medfører uoprettelige forandringer i de økosystemer, vi mennesker er afhængige af, advarer forskere i et nyt studie ifølge Videnskab.dk.

– Vi kan se, at der kommer mere og mere forurening og dermed flere og flere effekter på miljøet. Nu er der plastik på selv de mest afsondrede steder i verden, siger en af eksperterne bag studiet, Morten Ryberg, der forsker i bæredygtighed og er adjunkt på Danmarks Tekniske Universitet, til Videnskab.dk.

– Der kan gå tusinder af år, før det bliver nedbrudt, og vi kan se, at miljøet ikke kan håndtere det. Så længe vi bliver ved med at øge mængden af kemikalieforurening, overstiger vi grænsen for, hvad planeten kan håndtere, tilføjer han.

Store skadevirkninger

Det er første gang, at den planetære grænse for kemikalier bliver fastsat. En planetær grænse betegner det punkt, hvor menneskelig påvirkning af Jordens øko- og klimasystemer er så massiv, at det kan medføre uoprettelig skade på planeten.

I dag bliver der produceret 50 gange så mange kemikalier som i 1950’erne, og hvis udviklingen fortsætter, er produktionen tredoblet i 2050, ifølge Stockholm Resilience Center, som har taget initiativ til det nye studie.

Udover plastik, som fremstilles af rå-olie eller naturgas, findes der 350.000 forskellige kemikalier såsom pesticider, antibiotika, kemiske komponenter fra industriaffald og PCB i miljøet.

Og der kommer hele tiden nye til.

Et samlet billede

Så selv om forskerne i det nye studie konkluderer, at kemikalieforureningen nu er blevet så massiv, at den planetære grænse er overskredet, er det usikkert, præcis hvordan og hvor meget kemikalierne påvirker jorden.

– Der er så mange kemikalier, at der ikke er en realistisk mulighed for at kunne vurdere dem alle sammen. Men når vi ser på tværs af kemikalier og på den store mængde, der er i miljøet, så viser det samlede billede, at trykket overstiger, hvad planeten kan holde til, forklarer Morten Ryberg til Videnskab.dk.

– Vi synes, at det er vigtigt at komme ud med den viden. I stedet for at sige, at det her er for kompliceret og for usikkert, så vi gør ikke noget, vil vi hellere advare mod, at alt tyder på, at forureningen nu stiger så meget, at det fører til uoprettelige skader, understreger han.

Meget skal genanvendes

Hvis udviklingen skal vendes, er der brug for en massiv indsats. Produktion og udledning af plast og andre kemikalier skal bringes ned, samtidig med at meget mere skal genanvendes, lyder det fra forskerne.

Desværre går udviklingen den forkerte vej, siger Joachim Peter Tilsted, der forsker i, hvordan politiske systemer og institutioner kan understøtte en bæredygtig udvikling i den industri, der bruger råolie og naturgas til at fremstille petrokemikalier, som bruges til at lave plastik.

– Det er en industri, som har opskaleret produktionen. I det nye studie fremgår det, at den globale produktionskapacitet for plastik steg med 80 procent mellem 2000 og 2015. Og de årlige investeringer i produktionen er kun steget siden, lyder det fra Joachim Peter Tilsted, der er ph.d.-studerende på Lund Universitet i Sverige, til Videnskab.dk.

– Industrien forventer, at efterspørgslen bliver ved med at stige fremover, i takt med at indkomsten i verden stiger. Derfor har virksomhederne udvidet produktionskapaciteten i de senere år.