Forskere finder kobling mellem søvnsygdomme og øget risiko for selvmord

Danskere med søvnsygdomme – eksempelvis narkolepsi eller søvnapnø – begår oftere selvmord end baggrundsbefolkningen.

Risikoen for at tage livet af sig selv er stadig meget lav, men dog 1,6 gange højere blandt mænd og 2,2 gange højere blandt kvinder, der er blevet diagnosticeret med en søvnsygdom på hospitalet, viser en ny undersøgelse fra Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse (DRIPS).

– Studiet viser, hvor slemt det er at have en søvnsygdom, understreger Birgitte Rahbek Kornum, der er hjerneforsker og søvnekspert fra Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet til Videnskab.dk.

– Det tror jeg, mange undervurderer. Men det nedsætter livskvaliteten at have dårlig søvn. Og mere, end man tror, fortsætter hun.

Birgitte Rahbek Kornum har ikke selv været involveret i forskningen, men hun har læst studiet, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Sleep.

Yderst sjælden hændelse

– Vores studie viser tydeligt, at individer med søvnsygdomme har øget risiko for selvmord, men det er meget vigtigt at fremhæve, at selvmord er en yderst sjælden hændelse – også blandt folk med søvnsygdomme, siger Nikolaj Kjær Høier, der arbejder som forskningsstuderende hos DRISP.

Eksperterne har analyseret data opført i danske patientregistre mellem 1980 og 2016. I perioden fik 82.223 mænd og 40.003 kvinder en søvndiagnose. Blandt disse mænd var der 299 selvmord, og blandt kvinderne med søvnsygdomme var der 117 selvmord. Til sammenligning blev der i 2019 registreret 629 selvmord i hele befolkningen.

Samspillet er vigtigt

I studiet finder man især en højere forekomst af selvmord blandt patienter, der har været indlagt på hospitalet med psykisk sygdom, efter at de har fået en søvndiagnose.

– Vi kunne blandt andet se, at for kvinder, der både havde psykisk sygdom og søvnsygdom, var der er en signifikant øget risiko for død ved selvmord, hvilket understreger, at sammenspillet mellem det psykiske og søvnen er vigtigt, pointerer Nikolaj Kjær Høier.

– Halvdelen (50,5 procent) af alle mænd, der havde en søvnsygdom og døde ved selvmord, havde også tidligere haft en psykiatrisk diagnose. For kvinderne havde 62 procent af dem, der havde en søvnsygdom og døde ved selvmord også en tidligere psykiatrisk diagnose, tilføjer han.

Dette tyder altså på, at psykiatrisk sygdom spiller en markant rolle i udviklingen af selvmordsproblemer hos personer med søvnsygdomme.

Det mentale aspekt

Ifølge holdet bag studiet er det desuden vigtigt at fokusere på dem, der er nyligt diagnosticerede med søvnsygdomme, for at forebygge selvmord.

– Vi bliver nødt til at være opmærksomme på det mentale aspekt af at have en søvnsygdom i kombination med psykiske sygdomme. Hvis man er udsat for en form for pres og stress over lang tid, og man ikke får hjælp til at håndtere det, kan det udvikle sig og i sidste ende føre til en øget selvmordsrisiko, siger Nikolaj Kjær Høier til Videnskab.dk.

De vil ikke dø

Derfor mener Nikolaj Kjær Høier, at det er vigtigt at få mere viden om, hvordan man kan hjælpe folk med dårlig søvn. Vi sover en tredjedel af vores liv, og kan man forbedre den tredjedel af menneskers liv, står man godt i forhold til at forebygge sådanne problemer, mener han.

– Folk med selvmordstanker vil ikke altid dø. Det lyder mærkeligt, men de vil bare helst ikke have det liv, de har, og vil derfor gerne have en pause fra det hele. Hvis de kunne slukke for deres bevidsthed, ville det være at foretrække. Den mulighed giver søvnen os heldigvis. Og når man mister det, kan livet blive rigtig hårdt. Derfor er det rigtig vigtigt at fokusere på at hjælpe sårbare personer med deres søvn.