Hjernestimulation hjælper måske med til at opnå rygestop

Tre ud af fire rygere ønsker at stoppe. Og 40 procent af dem ønsker hjælp til det. Men selv om de får hjælp, er det slet ikke så nemt.

Måske er der nu godt nyt til dem. For ny behandling – hjernestimulation – undersøges nu og vil måske fremover gøre det nemmere for rygere, der ønsker det, at lægge cigaretterne fra sig ifølge videnskab.dk.

Stimulerer område bag pandelappen

Det viser en ny systematisk gennemgang, der er udført af forskere fra universitetshospitalet i Dijon i Frankrig og er blevet udgivet i det videnskabelige tidsskrift Addiction.

Ifølge studiet kan en ikke-invasiv og smertefri hjernestimulation kaldet NIBS (non-invasive brain stimulation) øge sandsynligheden for røgfrihed i op til seks måneder – sammenlignet med en falsk hjernestimulation (altså placebo).

– Forskerne konkluderer, at, hvis rygernes hjerner blev udsat for magnetisk stimulation eller svag strøm-stimulation, så var det mere end dobbelt så sandsynligt, at rygerne blev røgfri sammenlignet med placebo-elektroder uden strøm/eller ingen magnetisk påvirkning, påpeger Charlotta Pisinger, professor i tobaksforebyggelse ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

– Og hvis man kiggede efter bestemte steder på hjernen, hvor placeringen af elektroder havde størst effekt, kunne man opnå mere end fire gange så stor effekt på røgfrihed i forhold til placebo-elektroder.

Det skyldes, at elektroderne stimulerer et område bag pandelappen kaldet præfrontal cortex, som spiller en central rolle for afhængighed.

Dels påvirkes dopaminsystemet, som er et signalstof, der indgår i hjernens belønningssystem. Men, som eksperterne skriver, er det også et område, hvor man kan øge selvkontrollen, fortæller Charlotta Pisinger.

Ser ud til at virke – med forbehold

Derfor ser resultaterne også ”yderst lovende” ud, mener Charlotta Pisinger.

– Det vil være en billig og forhåbentlig skånsom behandling og en hurtig intervention. Det vil være noget nyt, for rigtig mange har prøvet nikotin-præparater eller fået rådgivning og måske også været rundt og prøvet alt muligt alternativt medicin, der ikke virker. Men det her ser ud til at virke, siger hun.

Men selv om hjernestimulationen ser ud til at virke, skal vi være opmærksomme på – som forskerne også selv konkluderer – at der er 4 ud af de i alt 7 studier, hvor der er risiko for fejl. Og så må man tolke resultaterne med et gran salt, siger Charlotta Pisinger til Videnskab.dk.

– Det ser altså lovende ud, men der er helt klar behov for flere store studier, hvor man netop lærer af de metodefejl og prøver at gøre det bedre for at slå fast, at det ikke er et tilfældigt fund.

I studiet gennemgik forskerne databaser for lodtrækningsforsøg med hjernestimulationen NIBS udført på voksne rygere, der søger rygestop.

Derefter lagde man resultaterne fra syv mindre undersøgelser sammen, som i alt omfattede 699 patienter, for at måle den overordnede effekt af NIBS på rygestop.

Resultatet var, at rygere, der fik hjernestimulation, havde en 2,39 gange større sandsynlighed for langvarig rygeafholdenhed end rygere, der modtog placebo. Effekten var større, når man så på forskellige typer hjernestimulation eller stimulering af specifikke dele af hjernen.

Elektrochok har god effekt

I det nye studie har forskerne undersøgt hjernestimuleringens effekt på afhængighed af cigaretter, men eksperterne skriver, at der foregår forskning med andre typer afhængighed – som kokain og amfetamin og også fedme/slankekur, lyder det fra Charlotta Pisinger til Videnskab.dk.

Og ifølge studiet tyder det ikke på, at der er bivirkninger ved den her hjernestimulation, når man sender strøm gennem hjernen.

Charlotta Pisinger fortæller også, at man allerede behandler psykiske sygdomme med elektrochok, som faktisk viser sig at have en rigtig god effekt.

– Man har ikke virkelig gode forklaringer på, hvorfor det virker. Men man ved, at det blandt andet påvirker signalstoffer i hjernen og derved ”nulstiller hjernen”, populært sagt, siger hun og tilføjer:

– Vi ved, at strøm har en meget stærk virkning på depression, så på den måde lyder det ikke usandsynligt, at man skulle kunne ligesom nulstille hjernen til ikke at være lige så afhængig, som den har været – af nikotin i dette tilfælde.