Jeg brød helt sammen

– Jeg har aldrig haft problemer med min søvn før. Men jeg er sygeplejerske og begyndte på et tidspunkt at have skiftende arbejdstider med både dagvagter, aftenvagter og nattevagter, og dér begyndte jeg at få problemer, forklarer hun, der har oplevet både angst og stress i forbindelse med ikke at kunne sove.

– Der var en periode, hvor jeg gennemgik nogle ting personligt, og hvor det med søvnen også var blevet et problem. Og en aften, hvor jeg ikke havde sovet ordentlig i længere tid, og hvor jeg lå og ikke kunne falde i søvn, blev jeg så stresset, for jeg vidste, at jeg skulle op den næste dag og have en dagvagt, at det endte med, at jeg fik en angst­tilfælde. Jeg brød helt sammen, fortæller Malene Jespersen, der næste dag blev sygemeldt med stress.

Vågen i flere timer

Malene kom tilbage til sit ­arbejde, men hun kæmper stadig med søvnen. Og stressen over ikke at få den.

– På en typisk dårlig nat ligger jeg i flere timer og vender og drejer mig, fordi jeg ikke kan sove. Og som regel står jeg også op og tisser flere gange, fordi jeg ikke vil vågne, hvis jeg falder i søvn og så skal tisse. Hvis jeg så endelig falder i søvn, så vågner jeg som regel med et sæt og føler slet ikke, at jeg har sovet, og så starter jeg forfra med at ligge og vende og dreje mig.

– Nogle gange har jeg det sådan, at hvis jeg vågner 4.30 og alligevel skal op klokken 6, fordi jeg har morgenvagt, så står jeg bare op, for jeg kan ikke klare at blive vækket af vækkeuret, mens jeg sover, når jeg er så træt, siger hun, der erkender, at søvnen for hende er blevet et projekt, der godt kan komme til at fylde for meget i hendes liv.

– Af og til kan jeg sove okay, men jeg kan ikke regne med det, og det betyder, at jeg har meget fokus på at få en god søvn. Hvis jeg for eksempel ved, at jeg skal tidligt op den næste dag og have en dagvagt, begynder jeg at tænke på søvnen allerede om dagen inden.

– Og inden jeg så går i seng om aftenen, skal der være styr på alt: Der skal være ryddet op, madpakken skal være klar og så videre. Der må ikke være noget, der ligger fremme, og som kan forstyrre mig, så det kan blive en lang forberedelse til søvnen, og nærmest en stressfaktor i sig selv.

– Og når jeg så lægger mig, begynder tankerne: Huskede jeg det der på jobbet? Fik jeg svaret min veninde? Hvad er det for en mærkelig knude, jeg har? Kan det være kræft? Mit tankemønster stikker bare af, fortæller hun, der også får søvnen forstyrret af sin ­telefon.

– Når den ligger ved siden af mig, bladrer jeg løs på den. Det er en virkelig dårlig vane og en kæmpe last, siger hun, der med tiden har fået en bevidsthed om, hvad der gør hendes søvnproblemer værre, og hvad der gør dem bedre.

Hjælp fra en bog

– Da jeg blev sygemeldt, læste jeg på nettet for at få råd fra andre, der havde problemer, og der fandt jeg blandt andet nogle meditationsvideoer på YouTube, og de kunne godt hjælpe nogle gange, men nogle gange blev det nærmest mere frustrerende at skulle side og meditere, når jeg ikke kunne sove.

– Det, der har hjulpet mest, var faktisk bogen ”Lær at leve – med mere nærvær og mindre stress” af Mats og Susan Billmark. Den handler om at fokusere på nuet og slippe tankerne om fremtid og fortid. Den har virkelig hjulpet og har kunnet give mig en ro. For eksempel i forhold til tankemylder. Når der kommer en tanke, skal jeg stille sig selv spørgsmålet: Kan jeg løse det lige nu? Og hvis ikke jeg kan det, så kan jeg lægge spørgsmålet væk og ikke tænke på det før den næste dag.

Men som Malene siger, så hjælper det kun nogle gange. Hvis hun er for stresset, er det som om, at ”toget er kørt”, og så bliver det endnu en dårlig nat.

– Når jeg først er derude, hvor jeg er helt oppe at køre, er der kun en ting at gøre, og det er af afbryde, det jeg har gang i og stå ud af sengen, lade telefonen være og gøre noget andet, siger hun og fortæller, at de dårlige nætter sætter deres spor både fysisk og psykisk.

Hovedpine og svimmelhed

– Når jeg sover for lidt, reagerer jeg med hovedpine og svimmelhed. Det er som om, at det summer i hele kroppen, samtidig med at jeg er dvask, siger hun, der bruger den energi, hun har, på arbejde og ikke så meget andet.

– Jeg skal jo præstere på arbejdet, så dér giver jeg den en skalle, men så kan jeg heller ikke noget resten af dagen, hvis jeg skal på job igen dagen efter. Jeg kan huske, at jeg en gang var sammen med en veninde om eftermiddagen, og da klokken var 17, sagde jeg til hende, at nu måtte jeg hellere begynde at tænke på, at jeg skulle hjem og slappe af, og hun kiggede overrasket på mig, for så meget fylder det med søvn jo ikke for andre. Så jeg har en følelse af, at jeg ikke kan det sammen socialt som andre.

For få en bedre søvn har ­Malene nu aftalt med sin arbejdsgiver, at hun i stedet for at have natte- og dagvagter udelukkende skal have aftenvagter, hvor hun møder om eftermiddagen og har fri inden kl. 24.

– Det, at jeg ikke skal tidligt op om morgenen, som jeg skal, når jeg har dagvagt, giver mig en ro, hvis jeg ikke kan sove. For så ved jeg, at jeg ikke vågner med den der fornemmelse: ”Det er simpelthen løgn!” når vækkeuret ringer. Når jeg har aftenvagt, ved jeg, at jeg vågner af mig selv, og det kan godt være, at jeg så kun sover seks timer, men jeg vågner af mig selv, og det gør en kæmpe forskel.

Sundt med tidligt godnat:

Tidspunktet for, hvornår du går i seng, kan have betydning for dit psykiske velbefindende. I forbindelse med en stor undersøgelse offentliggjort i Jama Psychiatry analyserede man 840.000 menneskers søvnpræferencer og -mønstre.

Man kiggede på, hvornår om natten søvnens midtpunkt fandt sted, det vil sige midtvejs mellem man faldt i søvn og vågnede op. Og det viste sig, at de, hvis søvnmidtpunkt faldt tidligt på natten, som det gør hos A-mennesker, havde en signifikant lavere risiko for depression end de, hvis søvnmidtpunkt faldt senere. Faktisk faldt risikoen med 23 procent for hver time, de faldt tidligere i søvn.

Forskerne påpeger, at det kan skyldes, at B-mennesker bliver udsat for mindre dagslys end A-mennesker, da B-menneskerne jo sover mere i de lyse timer. Og selv om det altså er delvist genetisk betinget, om man er A- eller B-menneske, så skal man som B-menneske ikke fortvivle. Hvis man blot går i seng en enkelt time tidligere, vil det gøre en stor forskel for ens mentale sundhed på lang sigt.

Kilde: Magasinet Psykologi.