Mængden af hormonforstyrrende stoffer i danske mænds urin er ”forbløffende”

Sædkvaliteten hos mænd i den vestlige verden har været faldende de seneste 40 år, og samtidig er tilfælde af penismisdannelser og bryst- og testikelkræft steget.

Selv om ingen med sikkerhed kan sige hvorfor, har hormonforstyrrende stoffer længe været mistænkt for at have en finger med i spillet – og nu lægger en gruppe af hovedsagligt danske forskere et tankevækkende stykke bevismateriale på bordet:

I et nyt studie fandt de, at ud af knap 100 urinprøver fra danske mænd i alderen 18–30 år, indeholdt samtlige af prøverne mængder af hormonforstyrrende stoffer, der oversteg det acceptable niveau, som er udregnet på baggrund af modeller og data fra dyreforsøg, skriver videnskab.dk.

Komplimenterer hinanden

Og det acceptable niveau var ikke kun oversteget en lille smule:

Den mindst eksponerede lå 2,7 gange over det acceptable niveau for en samlet eksponering af de testede stoffer, mens den mest eksponerede lå ”forbløffende” 103 gange over, står der i studiet, der netop er udgivet i tidsskriftet Environment International.

Som noget nyt har eksperterne lagt risikovurderingerne for mange forskellige hormonforstyrrende stoffer oveni hinanden fremfor at teste dem enkeltvis.

– I årevis har man kigget på den sundhedsfarlige risiko ved de enkelte stoffer, men vi ved fra tidligere forskning, at hormonforstyrrende stoffers effekter godt kan komplimentere hinanden, forklarer Anna-Maria Andersson, forskningsleder på Rigshospitalets Center for Hormonforstyrrende Stoffer, til Videnskab.dk.

– Derfor mener vi også, at dette kan være en del af forklaringen på, hvorfor det går værre med hormonsygdomme i befolkningen, blandt andet med faldende sædkvalitet og testikelcancer.

Motion er også vigtigt

For den enkelte person er der andre faktorer, der kan have en større påvirkning på sædkvaliteten end de hormonforstyrrende stoffer – som motion, kost, rygning og genetik. Derfor kan effekten af stofferne for manges tilfælde være til at overse.

Til gengæld er effekten noget, der kan ses, hvis man kigger på befolkningen som helhed, siger Anna-Maria Andersson:

– En nedgang i sædkvalitet på eksempelvis fem procent vil mange ikke kunne mærke, men på samfundsplan betyder det, at flere af dem, som i forvejen har en lidt sløj sædkvalitet, kan få brug for fertilitetsbehandling. Og i en hel befolkning kan det være mange mennesker, vi taler om.

Hun bemærker også, at selv om man kommer over det acceptable niveau, betyder det ikke nødvendigvis, at man er påvirket i en grad, så det har helbredsmæssige konsekvenser.

Ligesom med rygning, hvor nogle aldrig mærker en konsekvens, mens andre udvikler lungekræft, kan udfaldet hos to personer med samme udsættelse for hormonforstyrrende stoffer være helt forskelligt.

Vigtigt studie

Studiet er interessant, fordi det netop er en sammenfatning af mange forskellige stoffer, mener Gunnar Toft, der forsker i reproduktionsepidemiologi og hormonforstyrrelser, og som ikke har været involveret i studiet.

Han hæfter sig dog ved, at forskningen er baseret på dyreforsøg. Man ved ikke nødvendigvis, om mennesker er mere eller mindre påvirkelige af stofferne, tilføjer han.

På trods af det synes Gunnar Toft, der til dagligt er knyttet til Steno Diabetes Center Aarhus, at studiet er vigtigt, da det kan hjælpe med at sætte de hormonforstyrrende stoffer på dagsordenen.

Særligt effekten af ét stof, Bisphenol A (BPA), der findes i plastik og som udgjorde det suverænt største bidrag i ekspertholdets regnestykke, er værd at undersøge nærmere, mener han.

Mulighederne for at lave disse studier er dog begrænsede og vil i de fleste tilfælde kræve studier over årtier, og det kan man ikke vente på, tilføjer Gunnar Toft:

– Vi bliver nødt til at sætte ind overfor disse stoffer nu, hvis uafhængige forskergrupper finder lignende resultater.

Dedikeret risiko

I studiets konklusionen lyder det, at en ”dedikeret indsats for at reducere eksponeringen for disse stoffer er nødvendig for at mindske risici.”

På EU-basis har man endelig accepteret, at blandingseffekter af hormonforstyrrende stoffer eksisterer, fortæller Anna-Maria Andersson.

Derfor tror hun også, at deres studie kan spille en rolle i diskussionen om, hvordan man bedre kan beskytte befolkningen mod skadevirkninger fra hormonforstyrrende stoffer, som i dag er svære at undgå kontakt med, fortæller eksperten:

– Vi bruger dem i alt fra plastik til hovedpinepiller eller i fødevarer. Det er også i byggematerialer og i støvet derhjemme, så vi er hele tiden i kontakt med det.