Naturens hårdføre plageånder: Myggene er her

Der er over 1.000 forskellige arter af myg i Danmark. Heldigvis er det kun omkring 30 af disse, der stikker mennesker, hunde og katte, men det er også rigeligt til at få skovturen eller en aften på terrassen til at føles som et mareridt.

Vi er som regel helt ligeglade med, hvilken art blandt de 30 summende plageånder, der er i gang med at bore sin snabel ned i vores hud. Imidlertid kan viden om de forskellige arters livscyklus og om, hvor og hvornår de særligt tørster efter vores blod måske hjælpe til at reducere myggegener. Det er dog tvivlsomt om vi helt kan til at undgå myg. De små spinkle insekter er forbavsende hårdføre.

Myggeæg klarer tørke

Arterne skovmyg og strandeng-myg lægger deres æg på tør jord, men som regel i nærheden af små midlertidige vandsamlinger. Hunmyggen ’smager’ på jordbunden for at undersøge, om det valgte sted sandsynligvis vil blive oversvømmet på et tidspunkt. Så kan æggene ligge hele vinteren, og først når æggene oversvømmes, klækker de.

Æggene kan sagtens overleve en lang tørke. Æggene hviler og afventer nedbør, og om nødvendigt venter de til et senere år med at klække. Selv om de er hårdføre, er myggeæg stadig afhængige af vand. Der skal en oversvømmelse til, og som hovedregel kommer der flere myg, jo vådere foråret er.

Regn giver flere myg

Strandeng-myg er en art, der gerne yngler i vand med et vist saltindhold, og de er særligt plagsomme nær kyster med flade enge. Strandeng-myg har den egenskab, at hvis der ud på sommeren kommer store mængder nedbør, så er de i stand til at gennemføre en ekstra forplantningscyklus på rekordtid.

Så antallet af myg i august kan afhænge af, hvor meget regn der falder så sent som den samme juli. En anden art er sumpmyggen, der overvintrer som larve. Mængden af sumpmyg topper normalt i sidste del af juli og første del af august. Hvis sommeren er tør, er sumpmyggen som regel den mest almindelige myg.

Myggebårne sygdomme

Strandeng-myg og skovmyg er relativt store, og de summer højt, når de svirrer omkring vores ansigter. De er normalt de mest plagsomme myg herhjemme. Nogle arter af skovmyg og strandeng-myg kan overføre gul feber-virus og denguefeber, men ikke de danske arter, og disse sygdomme har heldigvis i lang tid været udryddet i Europa.

Imidlertid kom den asiatiske tigermyg og gul feber-myggen til det sydlige Europa i 1970’erne, og den har ført til udbrud af denguefeber og den såkaldte chikungunya-virus i flere lande omkring Middelhavet. I Danmark har vi også malariamyg, men malaria har i lang tid været udryddet herhjemme.

Vidste du det?

Strandeng-myg kan sprede filarieorm mellem hunde. Filarie-parasitter er ikke set i Danmark, men der er en risiko for at indføre denne parasit, hvis man har haft hunden med på ferie sydpå.

Når myggeplagen er på det højeste niveau, medfører det betydelige gener for kvæg og heste. Efter det rekordskybrud i 2011 blev de græssende heste på Amager således angrebet af op til 10.000 strandeng-myg pr. døgn!

Myg tiltrækkes tilsyneladende af kropsvarme samt af kuldioxid i udåndingsluften hos mennesker og husdyr. Desuden er mennesker med visse blodtyper mere attraktive for myg.

Selv om det er udbredte myter, er der ikke dokumentation for, at hverken hvidløg, b-vitamin eller gin & tonic virker afskrækkende på myg.

Myggemiddel med et højt indhold af insektmidlet DEET ser ud til at være relativt effektivt. DEET er forbudt i Danmark, men ikke i Sverige.