Nedsætter børns intelligens: Guldfeber forgifter kloden med kviksølv

Guldfeberen raser blandt verdens investorer, og i takt med de stigende guldpriser i de seneste årtier har stadig flere fattige landarbejdere i udviklingslande kastet sig over guldgravning.
Men en stigende mængde forskning dokumenterer, at guldgravningen har medført omfattende forurening med kviksølv. Det skriver Videnskab.dk.
En forurening, som ikke alene forgifter guldgraverne og deres naboer, men som kan påvirke mennesker, dyr og økosystemer verden over.
- I dag er guldgravning blevet verdens største kilde til forurening med kviksølv. Det er et globalt problem, som også rammer os i Norden, fordi kviksølvet fra guldminer på den anden side af kloden ryger op i atmosfæren og kan transporteres over store afstande, forklarer seniorrådgiver Jesper Leth Bak, som forsker i kviksølvforurening fra guldminer ved Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.
Farligt for guldgraverne
I en række nyere studier har Jesper Leth Bak været med til at dokumentere kviksølvforurening fra små, illegale guldminer i Ghana i Vestafrika.
Minearbejderne bruger kviksølvet til at udvinde og isolere guld, og efterfølgende bliver det giftige stof typisk brændt væk. Kviksølvet forsvinder imidlertid ikke, men ryger op i luften, ud i jorden, floder, søer, drikkevand og hav.

Leukæmi: Vi blev alle ramt af sygdommen
- De stigende guldpriser har gjort det mere attraktivt at grave guld end at dyrke jorden. Problemet er simpelthen drevet af fattigdom, siger lektor og speciallæge Erik Jørs, der er leder af et globalt videnskabeligt netværk om arbejdsbetingede sygdomme fra minedrift, til Videnskab.dk.
Han forklarer, at brugen af kviksølv til udvindingen af guld i første omgang går ud over helbredet for guldgraverne, deres familier og naboer.
- Når man inhalerer kviksølv kan det skade centralnervesystemet og immunsystemet. Kviksølvet kan også være skadeligt for huden, lungerne og nyrerne. Det kan koste guldgraverne livet, men forgiftningen går ofte meget langsomt, fortæller Erik Jørs, som også er klinisk lektor i arbejds- og miljømedicin ved Syddansk Universitet.
Påvirket indirekte
I de seneste årtier har en række tiltag ført til en stærk reduktion af Europas udledning af kviksølv.
En rapport fra Det Europæiske Miljøagentur påpeger dog, at Europas reduktion i udledningen af kviksølv bliver modarbejdet af stigende udledninger i andre lande.

Mobning øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme
Dermed kan kviksølv fra uformelle guldminer i Asien, Afrika og Sydamerika altså godt kan ende i luftlagene over Danmark. Men så længe det befinder sig i luften, har det formentlig ikke nogen betydning for vores helbred, påpeger professor Philippe Grandjean, som forsker i kviksølvforuening.
- Den smule kviksølv, vi inhalerer fra luften i Danmark, spiller formentlig ingen praktisk rolle. Men vi bliver indirekte påvirket af kviksølvforurening fra guldgraverne gennem vores kost, forklarer Philippe Grandjean, som er professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet og mangeårig forsker i kviksølv.
- Problemet er, at kviksølvet ryger op i atmosfæren, og det kan ende med at regne ned i verdenshavene. I havet kan kviksølvet blive optaget af rovfisk, som vi også spiser i Danmark, tilføjer han.
Målte kviksølv i blodet
Professor Philippe Grandjean har blandt andet lavet en række opsigtsvækkende studier blandt færøske børn, som blev udsat for et relativt højt niveau af kviksølv, fordi færingerne har tradition for at spise grindehval.
Ved at følge børnene igennem årtier kunne forskerne påvise, at kviksølvet nedsatte børnenes indlæringsevne og intelligens, fortæller Philippe Grandjean.

Gamle lægemidler kan behandle nye sygdomme
- Vi målte, hvor meget kviksølv børnene blev udsat for, inden de blev født ved at måle niveauet af kviksølv i blodet fra fostrets navlesnor. Vores undersøgelser var med til at kaste lys over, at selv små niveauer af kviksølv kan have betydning for udviklingen blandt fostre og små børn, forklarer Philippe Grandjean til Videnskab.dk.
Lignende studier er i dag blevet lavet blandt befolkningsgrupper, som lever selvforsynende af fiskeri i lande som Canada, Grønland, Brasilien, Kina og Colombia.
Ifølge WHO har disse undersøgelser indikeret, at omkring 1,15 – 1,7 procent af disse udvalgte befolkningsgrupper udviste kognitiv svækkelse (mild mental retardering) på grund af deres indtagelse af fisk med højt kviksølvindhold.