Diabetes Kuren: Ny livsstil med Nordisk Middelhavskost

Som sygeplejerske i en lægepraksis er Gitte vant til at rådgive patienter om sund kost og motion, men privat kæmpede hun for at komme de uønskede kilo til livs.

– Jeg kan godt finde ud af at hjælpe andre med livsstilsændringer, men jeg kunne ikke selv finde ud af at ændre min egen livsstil, selv om jeg i teorien ved, hvordan det skal gøres, siger 55-årige Gitte Bartholdy fra Kgs. Lyngby nord for København.

Hendes vægt begyndte at stige i forbindelse med overgangsalderen, samtidig med at rygsmerter efter en trafikulykke for to et halvt år siden forhindrede hende i at dyrke motion.

– Bilen blev totalskadet. Der skete heldigvis ikke noget med min søn, der var med i bilen, eller dem i den anden bil, men selv kommer jeg nok aldrig helt af med mine rygsmerter, fortæller Gitte.

Efter ulykken havde hun brug for at hvile sig flere gange om dagen, og det gik udover tiden og lysten til at være fysisk aktiv. Hun tog syv kilo på.

– Min trang til søde sager blev ikke mindre i den periode. Jeg har altid haft en sød tand og elsker kager. Jeg slapper af og finder ro, når jeg bager, siger Gitte.

Hun elsker at bage, men til gengæld har hun aldrig været vild med at lave mad. Ofte begyndte hun først at overveje aftensmaden klokken seks om aftenen og endte tit med en hurtig og ikke alt for sund løsning.

Nye madvaner

I maj meldte Gitte sig til et forløb hos en klinisk diætist. På det tidspunkt vejede hun 87 kilo fordelt på 174 centimeter. Diætisten hjalp Gitte til at omlægge sin diæt til ‘Nordisk Middelhavskost’, som kombinerer det bedste fra det nordiske køkken med middelhavskost.

– Det er ikke en stringent kur, men en livsstilsændring, så jeg behøver ikke at slå mig selv i hovedet, hvis jeg træder ved siden af, siger Gitte.

Nordisk Middelhavskost bygger på et højt indhold af plantebaserede fødevarer, fisk, fuldkornsprodukter, bælgfrugter, fedtstoffer i form af olier, nødder og ost og begrænsede mængder kød og forarbejdede fødevarer. Gennem kosten reduceres overvægt og risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

– For mig handler det mere om sundhed end om tallet på vægten, understreger Gitte.

Hun er begyndt at sætte madlavningen i system ved at lave madplaner og købe ind til hele ugen på én gang.

– Jeg har fået mere lyst til at lave mad, fordi jeg ved, hvad jeg skal lave. Før blev var det ofte en uoverskuelig opgave, men nu har jeg altid et basislager af ost, nødder, kål og krydderurter, så jeg hurtigt kan lave en sund salat, siger hun.

Stabilt blodsukker

Før kostomlægningen oplevede hun ofte, at lysten til søde sager steg om eftermiddagen i takt med, at blodsukkeret faldt.

– Jeg spiste egentlig sundt til morgenmad og frokost, men om eftermiddagen gik det galt. Så spiste jeg, hvad er var – slik, is, chips eller krydderboller. Jeg skulle bare have nogle hurtige kulhydrater for at få lidt energi, men jeg blev hurtig sløv, og så blev aftensmaden et uoverskueligt projekt, fortæller Gitte.

I dag ryger hendes blodsukker ikke længere på en rutsjetur om eftermiddagen, fordi hun får den rette mængde protein, fedt og kulhydrater, og når sulten melder sig, spiser hun et stykke rugbrød med ost.

– Jeg mærkede hurtigt, hvordan jeg får mere energi, når jeg spiser rigtigt. Jeg har ikke længere behov for at sove om eftermiddagen og kan bruge min tid til andre ting, fortæller hun.

Og andre ting er motion. Gitte er begyndt at svømme to gange om ugen, gå to gange og løbe.

– Jeg vil hellere være sund og have ondt i ryggen end at være usund og ikke have smerter, konkluderer hun.

Hjælp fra diætist

Med på sidelinjen har hun diætisten, som hjælper hende med at implementere og fastholde de nye vaner.

– Vi har også kigget på min søvn, fordøjelse og motionsvaner, så vi er kommet hele vejen rundt. Jeg har også fået hjælp til at komme i gang med at motionere, siger hun.

Gittes vægt er gået i stykker, og hun har ikke planer om at købe en ny, for tallet er ikke vigtigt. Derfor ved hun ikke, hvor meget hun har tabt siden kostomlægningen, men hun har smidt fire-fem centimeter af det farlige fedt omkring maven.

– Jeg føler mig ikke længere så oppustet, og det er virkelig dejligt. Jeg har fået mere energi og føler mig sundere. Det bedste er, at jeg har fået et spark og er kommet i gang med min livsstilsændring. Hvis man føler sig sund, kan man også bedre holde sig selv ud, smiler Gitte.

Og nu kan hun i praksis vise patienterne i lægeklinikken, at det kan lade sig gøre at ændre vaner og få et sundere liv.

I Ude og Hjemme nr. 36, der udkommer onsdag den 6. september 2023, får du en guide, indkøbsliste og opskrifter til 5 dage. Her får du madplanen.