Jeg er datter af en kræftpatient.
Min mor har tarmkræft, og det var en hård besked at få for min søster og mig. Det er en svær tid at komme igennem.
Min mor gennemgik en stor operation, og den gik godt, men hun er stadig indlagt, så min familie og jeg støtter hinanden igennem det svære forløb.

Question

Jeg er datter af en kræftpatient.

Min mor har tarmkræft, og det var en hård besked at få for min søster og mig. Det er en svær tid at komme igennem.

Min mor gennemgik en stor operation, og den gik godt, men hun er stadig indlagt, så min familie og jeg støtter hinanden igennem det svære forløb.

Mange taknemmelige hilsener Thilde · Accepted Answer

Tak for din mail.

Livet er fyldt med bump til os alle. For mange af os opleves de største bump, når vores allernærmeste bliver alvorligt syge. Der kan opstå alle mulige forskelligartede tanker og følelser.

Nogle af mine patienter er vrede på sig selv over ikke at have værdsat det syge familiemedlem nok, inden sygdommen ramte. Andre bliver vrede på den syge, fordi han eller hun skaber rav i hele familien og gør andre så kede af det.

Nogle lægger sig i fosterstilling og græder, mens andre går til angreb på systemet. De mener ikke, at sundhedsvæsenet arbejder hurtigt og godt nok for at få den syge rask.

Ingen af os ved, hvordan vi kommer til at reagere den dag, vi står i situationen. Men det er helt sikkert, at hvis vi lever længe nok, kommer vi alle til at skulle igennem sorgen over at miste en forælder på et eller andet tidspunkt i vores liv.

Du skriver, at din mors operation er godt overstået, så forhåbentlig er hun ved at blive frisk igen, når du læser dette. Men den svære tid, din lille familie gik igennem, var helt sikkert hård, fordi I frygtede, at din mor skulle at dø.

Et heppekor

Jeg var engang til et foredrag med en psykolog, der fortalte om at have mistet sine forældre, som begge døde inden for to måneder.

Hun sagde, at det var, som om hun før forældrenes bortgang havde levet med et heppekor omkring sig uden at værdsætte eller bemærke det.

Og nu, hvor forældrene var døde, var heppekoret væk. Det havde gjort alt lidt mere ligegyldigt, og hun skulle lære at rose sig selv, hvis hun skulle have ros.

Forældrene havde altid opmuntret hende og været stolte af hende, og de havde fulgt interesseret med i de små detaljer i hendes liv.

Først nu, hvor de var døde og borte, forstod hun, hvor meget deres indlevelse og opbakning havde givet hende mod på livet. Uden forældrene skulle modet og gejsten til at leve genopfindes.

Der er mange måder at beskrive det på, og ikke alle vil formentlig kalde deres forældre for et heppekor, men psykologen beskrev det på denne meget fine måde.

Familiedynamikker er forskellige og komplicerede. Nogle gange også så komplicerede, at der opstår splid og had.

Derfor tænker jeg, at det livsbekræftende og lykkelige i dit brev også er, at din familie støtter hinanden gennem denne svære tid.

Jeg ønsker dig og din familie alt det bedste og håber, at din mor er rask, når du læser dette.

Datter af kræftpatient: Sammen om alvorlig sygdom

Hej Thilde

Tip til kemo-patienter: Is kan hjælpe mod kvalme

Hej Tea

Fra klinikken: Sådan fungerer kræftpakken

Flere svar

Overvægtig kvinde hos lægen: Nyt år og ny plan

39-årig kvinde drømmer om at blive mor

Sådan behandler du hoftesmerter

Kyssesyge kan i sjældne tilfælde være livsfarlig

Fra henvisning til henvisning

Sådan bevarer du et sundt helbred i vintermørket

3-årig dreng med pibende brystkasse

Forskellen på kold og almindelig lungebetændelse

Mest læste

Annette anede ikke, at hun havde HIV

Rikke kunne ikke stå for Morten

Årshoroskop: Sådan bliver dit 2026

Mormor gav sit barnebarn en endefuld

Zacharia blev reddet af omsorg