Spyt kan afsløre hjernerystelse

Spyt fra rugbyspillere med hjernerystelser har en anden kemisk sammensætning end normalt, viser et nyt britisk studie.

Fundet kan føre til, at læger i fremtiden kan bruge spytprøver til hurtigere og mere præcist end i dag at afgøre, om patienter, der har slået hovedet, har fået hjernerystelser.

– Potentielt er det et kæmpe fremskridt, for vi mangler i den grad objektive metoder til at stille diagnosen, siger Hana Malá Rytter, der er leder for Dansk Center for Hjernerystelse samt lektor i neuropsykologi på Københavns Universitet og på Bispebjerg Hospital.

– I dag er diagnosen “hjernerystelse” meget subjektiv, og der er stor usikkerhed forbundet med den. Mange får stillet diagnosen, uden at den skulle være stillet. Omvendt er der også mange, som ikke får den, selv om de burde. Så en mere præcis test, hvor man bare skal spytte, har kæmpe potentiale, tilføjer hun overfor Videnskab.dk.

Hana Malá Rytter har ikke selv været involveret i det nye studie, men hun har læst den videnskabelige artikel, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift British Journal of Sports Medicine.

Supplement

Det britiske studie er lavet på en måde, så det ikke kan afklare, om en spyttest er bedre, end de metoder man i øjeblikket bruger til at diagnosticere hjernerystelser, for forskerne har ikke sammenlignet pålideligheden af de forskellige testredskaber.

Men forskerne foreslår, at man kan bruge spyttesten som et supplement til de redskaber, man allerede bruger.

I sportsgrene som fodbold, håndbold, rugby, boksning og ishockey er der i den grad brug for mere præcist og hurtigt at kunne opdage hjernerystelser, siger Hana Malá Rytter.

– Det er et kæmpe problem, at der ikke er en objektiv metode, som hurtigt kan afgøre, om spillere, der får et ordentligt slag i hovedet, har fået hjernerystelse, og derfor ikke bør fortsætte kampen, siger hun til Videnskab.dk.

Sendt tilbage på banen

For nyligt blev to fodboldspillere fra den danske superliga sendt tilbage på banen, kort efter at de havde fået henholdsvist et spark og en hård bold i hovedet.

Beslutningen om at lade de to spillere fortsætte kampene, før de var blevet grundigt undersøgt, blev i Tipsbladet kritiseret blandt andet af Hana Malá Rytter.

– Det anbefalede er, at spilleren ikke vender tilbage, før man har afkræftet, at der er tale om en hjernerystelse, sagde hun.

– Det kan være svært at vurdere, for det går jo hurtigt, og man har ikke altid overblik over situationen, og derfor er det vigtigt, at man ikke lader spilleren fortsætte, hvis der bare er en formodning om eller begrundet mistanke om hjernerystelse, tilføjede hun.

Når spillere fortsætter en kamp med en hjernerystelse, som ikke er blevet opdaget, er der højere risiko for, at det udvikler sig til et langvarigt forløb med senfølger, siger Hana Malá Rytter til Videnskab.dk.