Brev til Anne-Marie: Jeg får aldrig tak

Kære Anne-Marie
Jeg har et dilemma, som jeg håber, du kan hjælpe mig med. Det drejer sig om mine to niecer. Den ene er taknemmelig for alt, mens den anden aldrig siger tak, uanset hvad hun får.

Jeg bliver mere og mere nærig

Det betyder, at jeg efterhånden har mistet lysten til at give hende noget, selv om jeg fortsat gerne vil glæde hendes søster.

De er 13 og 8 år, og det er den store, der ikke siger tak. Jeg plejer at sende en skilling til dem via MobilePay, når de skal på sommerferie samt til påske og jul. Nogle gange sender jeg lidt til fredagsslik.

Hver gang takker den lille, mens jeg ikke hører fra den store.

Skal jeg nøjes med at begave dem til jul og fødselsdag, eller kan jeg tillade mig at gøre forskel?

Jeg håber, du kan hjælpe, for jeg kan mærke jeg bliver mere og mere nærig over for dem, og det ligger ellers ikke til mig.

Kærlig hilsen Pia

Du må ikke gøre forskel

Kære Pia
Jeg kender godt til, at det ikke er alle, der har lært at sige tak, og jeg reagerer lidt som dig.

Jeg vil dog ikke anbefale dig at gøre forskel på pigerne. I stedet kan du måske nøjes med at give dem penge, når du ser dem.

Den store er jo teenager, og måske tænker hun ikke så langt som til at takke, men det burde hun.

Jeg har altid selv forsøgt at lære min datter at være taknemmelig, uanset om det er en lille eller stor erkendtlighed. Det er vel det, man kalder almindelig opdragelse.

Jeg håber, du kan bruge mit svar.

Kærlig hilsen Anne-Marie