Omgærdet af mystik og stadig uopklaret: Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej

Jeg har et par gange her i bladet skrevet om drabssager i mit eget nabolag.

I dag vil jeg omtale Danmarkshistoriens mest omtalte og mystiske drabssag, nemlig dobbeltdrabet på Peter Bangs Vej.

I februar 1948 blev det barnløse, midaldrende ægtepar Vilhelm, 54, og Inger Jacobsen, 52, fundet myrdet i deres lejlighed på Peter Bangs Vej på Frederiksberg. Parret lå med sønderslåede ansigter og snitsår, og rundt omkring i lejligheden var forskellige genstande nærmest rituelt placeret.

Hr. Jacobsens højre håndled var gennemskåret helt ind til håndroden. I munden havde han en sammenrullet damestrømpe. Over hans krop var anbragt en spadserestok, som havde tilhørt fru Jacobsens afdøde far.

Bizart og usædvanligt

Under hans hoved var anbragt en hovedpude, og under denne lå en buket tulipaner. Også over fru Jacobsen havde morderen anbragt en spadserestok. Gardinsnore og ledninger i lejligheden var skåret over.

Mange andre dybt bizarre og usædvanlige ting var kendetegnende for gerningsstedet. Noget af det, jeg hæfter mig ved, er, at gerningsmanden må have opholdt sig på stedet i lang tid efter at have begået drabene.

Selv i nutidens lys er der tale om et meget, meget mystisk drab og en gerningsmand, hvis adfærd må påkalde sig opmærksomhed. Meget gik i øvrigt galt i efterforskningen.

Flere ”uvedkommende” fik adgang til lejligheden, blandt andet daværende politimester Parker, hvis hælaftryk man fandt i en blodpøl på stuegulvet.

Peter Bangs Vej 74 ligger meget tæt på min bopæl, og da jeg også har et indgående kendskab til sagen, tænker jeg altid på den, når jeg passerer adressen.

Da jeg var ung betjent ved Frederiksberg Politi i 1970’erne var der stadig ældre efterforskere på stationen, der havde været involveret i drabssagen. Én af dem, kriminalassistent Poul Dam, lagde ikke skjul på, at hans hovedmistænkte var ægteparret Jacobsens ven, kontorchef Erik Ramdahl.

Det var først flere år efter drabet, at det gik op for politiet, at Ramdahls alibi aldrig var blevet efterprøvet. Man havde set på Ramdahl som et vigtigt vidne, da han jo som ven kendte ægteparret godt. Man havde ikke vurderet ham til at kunne være gerningsmand.

Flere omstændigheder og indicier kunne på et tidspunkt pege på, at det var en fejl. Han blev dog aldrig formelt sigtet for drabene, men Poul Dam konfronterede flere gange i mange år efter Ramdahl med sin mistanke.

Ramdahl nægtede ethvert kendskab til sagen og beklagede sig over, at politiet ikke havde tjekket hans alibi i 1948 og derved bekræftet hans uskyld.

Utallige teorier

Jeg blev selv kriminalchef ved Frederiksberg Politi i 2003. Og da jeg forlod politikredsen for at blive efterforskningschef ved Vestegnens Politi i 2007, fik jeg af en ældre efterforsker overdraget noget særligt fra sagen om dobbeltdrabet på Peter Bangs vej – nemlig kriminalassistent Poul Dams personlige notesbog med hans optegnelser om drabssagen samt nogle andre interne papirer.

Notesbogen havde efterforskeren på et tidspunkt fået af Dam, som han var ven med.

Selv om efterforskningen fortsatte i mange år efter dobbeltdrabet, endte det hver gang i en blindgyde.

Som de fleste nok er bekendt med, har der været utallige teorier om motivet og baggrunden for drabet. Og ingen anden drabssag i Danmark er der skrevet så mange bøger om.

Mystikken hviler fortsat over dobbeltdrabet. Hvem det var, der en februaraften i 1948 tog livet af ægteparret på Frederiksberg under dybt besynderlige omstændigheder, og som anbragte mærkværdige spor på stedet, er den dag i dag ikke fastlagt.

Farlige hemmeligheder

Var det personer fra ægteparrets omgangskreds, en hemmelig elsker til fru Jacobsen, eller havde ægteparret farlige hemmeligheder, som de tog med sig i graven? Århundredets drabsgåde lever videre, og den sidste teori eller bog har næppe set dagens lys.

Lommebogen udlånte jeg i øvrigt for nogle år siden til Politimuseet i København i anledning af en særudstilling om dobbeltdrabet.

I museets udstilling ”Uopklaret” kan man stadig i dag se nogle genstande fra sagen.

Om en af de hovedmistænkte, kontorchef Erik Ramdahl, var gerningsmand, eller om drabene har baggrund i én af de mange andre teorier, hvoraf nogle er særdeles fantasifulde, ved jeg ikke. Måske kunne en professionel, politifaglig gennemgang af sagen med fokus på gerningsmandsprofilering kaste nyt lys.

Egentligt bevis kan ikke findes i dag. Dna-muligheder blev man jo først opmærksom på mange årtier senere, og da var det for sent at udnytte dem i denne sag.

Venlig hilsen Bent