I lovens navn

Fældet af dna-spor: Fransk politibetjent var seriemorder

14. december 2021 Af Bent Isager-Nielsen. Foto (nederst): Ritzau Scanpix
I 1986 fremstillede fransk politi en fantomtegning af en mand, der havde myrdet en 11-årig pige. Men det var først i år, at politiet fandt frem til gerningsmanden (t.h.). Ude og Hjemmes krimiekspert Bent Isager-Nielsen skriver om jagten på den “koparrede morder”.

Du har før skrevet om drabet på Sarah Everard i England, hvor en politibetjent nu er idømt livsvarigt fængsel for drabet.

Jeg har hørt om en frygtelig sag fra Frankrig, hvor en fransk betjent er afsløret som seriemorder. Kan du fortælle noget om ham?

Venlig hilsen FS

Hej FS

Den engelske politimands drab på Sarah Everard skabte forståeligt nok stor opstandelse i England.

Der har også været kritik af politiet for ikke at have haft fokus på den pågældende betjent og hans problematiske adfærd over for kvinder inden drabet i London i marts.

Everard gik alene hjem en aften, da betjenten, 48-årige Wayne Couzens, tog sit politiskilt frem og fingerede en anmeldelse. På den måde fik han lokket hende ind i sin bil, hvorefter han et andet sted voldtog og myrdede den 33-årige kvinde.

Sagen i Frankrig drejer sig om det samme – og med lignende metoder.

Igen er det, som jeg har skrevet om flere gange, ihærdig efterforskning, ny lovgivning og nye metoder inden for dna-analyser, der har ført til opklaring. En 59-årig tidligere fransk politibetjent og senere lokalpolitiker ved navn François Vérove er afsløret som en fransk seriemorder.

Og meget tyder på, at de franske efterforskere kunne og måske burde have afsløret ham langt tidligere.

Planlagt til mindste detalje

Den forfærdelige historie begyndte helt tilbage i 1986, hvor den 11-årige pige Cécile forsvandt på vej til skole i Paris.

Om eftermiddagen fandt viceværten i den ejendom, hvor hun og hendes familie boede, hendes nøgne lig gemt under et tæppe i et kælderrum.

Hun var voldtaget, forsøgt stranguleret og derefter dræbt med knivstik. De kriminaltekniske undersøgelser viste, at forbrydelsen var planlagt til mindste detalje.

Céciles storebror kunne fortælle politiet om en mystisk mand i ejendommen, og han kunne også give et godt signalement af denne formodede gerningsmand, blandt andet at han var stærkt koparret i ansigtet, noget, der fik pressen til at give ham øgenavnet “Den koparrede morder”.

Signalementet mindede om en mand, som en måned tidligere voldtog og forsøgte at dræbe en anden pige, otteårige Sarah. Hun havde også bemærket gerningsmandens koparrede ansigt.

Hun fortalte også efterforskerne, at gerningsmanden havde sagt, at han var politibetjent.

Året efter, i 1987, blev en 14-årig pige i Paris passet op af en mand, der sagde, at han var betjent, og som trak en pistol. Han voldtog hende, men lod hende leve.

Det var nu anden gang, at et “politispor” dukkede op, uden at de franske drabsefterforskere lagde vægt på det. De troede simpelt hen ikke, at gerningsmanden kunne være politibetjent. En anden grund til, at sagerne ikke blev opklaret, var ikke politiets skyld, men politikernes.

Farlig seriemorder

Først i 2001 blev der ved lov oprettet en dna-database, og så begyndte der at ske noget.

Man kunne nu kombinere de biologiske dna-spor fra de mange drab og voldtægter og sige, at “den koparrede morder” stod bag dem alle. Man havde altså at gøre med en farlig seriemorder.

Et af de mange forhold var et dobbeltdrab i 1987 på en fransk teatermand og hans unge tyske au pair.

Drabene var udført på en uhørt grusom og bestialsk måde.

Også her dukkede et “politispor” op, nemlig en falsk adresse, gerningsmanden havde opgivet. På den adresse boede ingen, men det var lokaliteten på det fotoatelier, som politiet brugte, når man ansatte unge betjente.

Først i 2021 besluttede efterforskerne, efter en fornyet gennemgang af alle sagerne, at forfølge politisporet målrettet, og med den nye dna-lovgivning i hænderne indkaldte man i september via brev 750 tidligere politibetjente til afhøring.

Mørke impulser

Man meddelte dem, at der i forbindelse med afhøringen ville blive taget en dna-prøve af dem. François Vérove, der nu var pensioneret fra politiet og var blevet en afholdt og kendt lokalpolitiker i en lille by i Sydfrankrig, var en af de mænd, der modtog brevet.

Efterforskningen har efterfølgende klarlagt, at han efter at have modtaget brevet sagde farvel til sin kone, sine børn og sine børnebørn. Han skrev så et afskedsbrev, hvor han tilstod de mange drab og voldtægter gennem de mange årtier, hvorefter han begik selvmord.

Han skrev i brevet, at hans liv havde været svært med “mørke impulser”.

Efter at hans lig blev fundet, afslørede en dna-prøve fra liget, at han var identisk med “den koparrede morder” og dermed gerningsmand til en lang række brutale drab og voldtægter gennem flere årtier.

Oprulningen af sagen understreger tydeligt, at efterforskning altid handler om at have et helt åbent sind og aldrig udelukke en mulig mistænkt alene på grund af hans erhverv.

Venlig hilsen Bent

Morderen og voldtægtsmanden viste sig at kommet fra politiets egne rækker. Her patruljerer betjente foran Eiffeltårnet.

I den nye podcast “På sporet” dykker tidligere drabschef Bent Isager-Nielsen og forfatter Stine Bolther ned nogle af Danmarks størte kriminelle dramaer. Lyt med her.

For at kunne vise dig dette indhold, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Sponsoreret indhold