Jeg er bange for at blive bundet af barnebarnet

Jeg skal være mormor til næste år, og jeg glæder mig meget. Min datter er enebarn, og hendes far forsvandt ud af vores liv kort efter hendes fødsel.

Det har været hårdt at være alene med hende, men det er gået godt. Min datter har en god uddannelse, et godt arbejde, og hun har mødt en mand og skal være mor. Alt er meget velorganiseret, og det er jo dejligt.

Jeg er dog lidt bekymret for, hvordan det

skal gå, når de bliver forældre. De arbejder begge meget og går op i deres karrierer. Når jeg nævner det for min datter, siger hun, at det skal nok ordne sig – og tilføjer: " Vi har jo dig"!

Jeg vil selvfølgelig gerne hjælpe med mit barnebarn, men det er forældrene, der har hovedansvaret, og jeg har hverken tid eller lyst til at blive bundet for meget op.

Er det strengt af mig at tænke sådan her?

Jeg ved ikke, om det er strengt at tænke sådan. Men jeg må for det første sige, at din datter og svigersøn står i præcis samme situation som de fleste kommende forældre: Begge arbejder ude og har travlt.

Men heldigvis har vi fine barselsregler her i landet, som giver både far og mor gode muligheder for at komme godt i gang med livet som forældre.

Derudover har vi daginstitutioner, som i det store og hele giver børnene trygge rammer.

Så mon ikke de unge nok skal klare den nye situation?

Jeg synes ikke, du skal være så bekymret. Når de unge først står med deres lille vidunder, vil mange af deres prioriteter ændre sig.

Vent og se.

Og med hensyn til dig selv: Også her skal du vente og se, for du bliver garanteret lige så tosset, som alle vi andre, når du bliver bedstemor.

Det med at blive “bundet op” vil du se meget anderledes på.

Glæd dig og drop bekymringerne.