Jeg er en kvinde på 47 år, der har to børn på 9 og 11 år med min kæreste. Derudover har jeg kun min mor, der er 76 år.

Jeg har altid haft et anstrengt forhold til hende, da hun ofte har opført sig dårligt over for mig.

Hun har ikke vist mig kærlighed, men skældte mig ofte ud og anklagede mig for alt muligt. Det har givet mig en stor skyldfølelse over for hende, selv om jeg godt ved, at det er helt uberettiget.

Hun er heller ikke nem i sociale sammenhænge, da hun altid snakker højt og længe og for det meste brokker sig eller skælder ud. Alligevel føler jeg ansvar over for hende – især efter, hun er blevet ældre.

Min kæreste og mine børn kan – for at sige det rent ud – ikke fordrage hende. De har ikke lyst til at besøge hende, og de hader, når hun er her, fordi hun fylder så meget.

Jeg kan godt forstå dem, og hvis hun ikke havde været min mor, havde jeg heller aldrig spenderet så meget som fem minutter sammen med hende. Men jeg kan ikke få over mit hjerte at slå hånden af hende.

Det er fuldstændig umuligt at få hende til at forstå, at hun er belastende at være sammen med. Jeg har prøvet på en pæn måde.

Hun klager tit over, at hun ser os for lidt.

Hvad tænker du?

Question

Jeg er en kvinde på 47 år, der har to børn på 9 og 11 år med min kæreste. Derudover har jeg kun min mor, der er 76 år.

Jeg har altid haft et anstrengt forhold til hende, da hun ofte har opført sig dårligt over for mig.

Hun har ikke vist mig kærlighed, men skældte mig ofte ud og anklagede mig for alt muligt. Det har givet mig en stor skyldfølelse over for hende, selv om jeg godt ved, at det er helt uberettiget.

Hun er heller ikke nem i sociale sammenhænge, da hun altid snakker højt og længe og for det meste brokker sig eller skælder ud. Alligevel føler jeg ansvar over for hende – især efter, hun er blevet ældre.

Min kæreste og mine børn kan – for at sige det rent ud – ikke fordrage hende. De har ikke lyst til at besøge hende, og de hader, når hun er her, fordi hun fylder så meget.

Jeg kan godt forstå dem, og hvis hun ikke havde været min mor, havde jeg heller aldrig spenderet så meget som fem minutter sammen med hende. Men jeg kan ikke få over mit hjerte at slå hånden af hende.

Det er fuldstændig umuligt at få hende til at forstå, at hun er belastende at være sammen med. Jeg har prøvet på en pæn måde.

Hun klager tit over, at hun ser os for lidt.

Hvad tænker du?

Kærligt talt Mimi · Accepted Answer

Jeg forstår dig så godt.

Min egen mor var ikke nær så slem, men hele livet var hun ironisk og kritiserende, og jeg var aldrig god nok. Jeg kom mest i mit barndomshjem for at besøge min far, men det var sjældent en fornøjelse. Hun var sødere over for mine børn, men altid reserveret.

Jeg synes, du skal tage det største hensyn til din kæreste og dine børn.

Fortæl din mor direkte, at I ikke ses så tit, fordi hun opfører sig, som hun gør.

At være gammel er ikke en undskyldning for dårlig opførsel. Enten lytter hun og ændrer stil, eller også vil hun ikke …

Men du skal se fremad og ikke tilbage – der er en grund til, at forruden i en bil er større end bakspejlet!

Desværre er vi ofte tilbøjelige til at svigte vores samtid for at please vores fortid.

Min mor er forfærdelig

Kære Mimi

Kære Lise

Brev til Anne-Marie Østersø: Min mor rakker ned på min far

Flere svar

Fællesmiddag uden børn

Dilemma til barnedåben

Svigermor er lidt for kreativ

Venindes kat ødelagde lampen: Hvem skal betale?

Fyringen tog min selvtillid

Vennerne svigter far

Han fortier sin kriminelle fortid

Veninden sladrer om mig

Mest læste

1-årige Estelle skal vokse op uden sin mor

Familie blev ramt af krise: Mor skulle lære alt igen

Min veninde hjalp mig tilbage til livet

Meldt søster til politiet: Hun optog vores samtale

Emilies tøj forsvandt