Brev til Mimi: Snakker uafbrudt om børnebørn

Hej Mimi

Min veninde har et par børnebørn, mens jeg ikke har nogen. Jeg synes, det er dejligt for hende, og jeg forstår hendes glæde, og at hun gerne vil fortælle om dem.

Jeg vil selvfølgelig også gerne høre om de smås gøren og laden, men altså ikke hele tiden. Når vi ses, snakker hun kun om børnebørnene – ned til mindste detalje – og på et tidspunkt bliver det for kedeligt.

Jeg prøver at skifte emne eller svare lidt uengageret, men hun fortsætter i samme rille alligevel. Tit får vi ikke snakket om andet end hendes børnebørn, og jeg synes efterhånden, det er ved at blive lidt ensformigt. Hvordan får jeg nye emner på banen?

Venlig hilsen Merete

Læs også: Jeg er bange for min mand

Børnebørn er guld

Kære Merete

Du må tage bladet fra munden og ikke bare forsøge dig frem. Din veninde tænker formentlig ikke over det, men en god samtale skal føres med gensidig interesse.

I et venskab skal man interessere sig for den anden. En god ven af mig har følgende samtaleregel: Maksimum fem minutter om sygdom, maksimum fem minutter om børnebørn, og derefter er der frit slag.

Meget kan også siges med et smil. Prøv at smile til din veninde, mens du klapper hende på armen og siger: – Nu har jeg vist hørt nok om børnebørnene for i dag …

Og når alle disse råd er givet, kan jeg røbe, at jeg er næsten lige så slem selv. Det er få samtaler, jeg kommer igennem, uden at veninden lige skal se de seneste billeder på mobilen af verdens dejligste børnebørn. Det sker også tit, at jeg må fortælle om noget sjovt, de har sagt. Børnebørn er guld her i livet, og man slipper ikke ustraffet fra at kende en bedstemor.

Kærligt talt Mimi

Læs også: De sladrer om os