Brev til Anne-Marie: Vi bliver taget for givet

Hej Anne-Marie
Vi er reserve-bedsteforældre til en lille pige på 4 og en dreng på 8 år, og vi har netop været til fødselsdag for den yngste.

Desværre følte vi, at vi blev ignoreret. Vi sad i en sofa for os selv, og der var ikke rigtig nogen, der talte med os, selv om vi prøvede at byde ind.

Det irriterer mig, at vi gør alt for de unge mennesker og passer børnene i tide og utide, men når vi kommer til fødselsdag, bliver vi overset. De var glade for gaven, men det var så også det!
Da min mand og jeg tog hjem, sagde de dårligt farvel til os, men allerede dagen efter ringede de for at høre, om vi kan passe drengen.

Det vil vi gerne, men vi vil ikke længere føle, at de tager os for givet.
Hvordan får vi sagt det uden at ødelægge forholdet til dem?

Vi har tre andre børnebørn, som vi også passer, men her er taknemligheden større. Vores datter og svigersøn kommer med små gaver. Det er dog ikke nødvendigt, for det skal ikke gå over i den anden grøft.
Kærlig hilsen krebsen

Læs også:

Børnebørn i krise efter skilsmisse

Kære krebs
Øv, hvor er det ærgerligt, at de unge ikke værdsætter jeres hjælp. I elsker børnene og har lagt jeres sjæl i familien, for ellers var det nemt at sige nej.

I må ganske enkelt tage en snak med dem, hvor I ærligt forklarer, at I føler jer udnyttet. De skal ikke bukke og neje, men en tak engang imellem ville klæde dem.

Jeg håber, I får sagt det højt, og så må vi håbe, de bliver mere opmærksomme.
Det er godt, din datter og svigersøn er taknemlige, men det er i virkeligheden enkelt: De mennesker, der værdsætter én, får man automatisk lyst til at gøre mere for.

Tag aldrig et andet menneske for givet. Mange tanker til jer.
Kærlig hilsen Anne-Marie

Læs også:

Min familie vendte mig ryggen