Brev til Mimi: Jeg bliver beskyldt for at prale

Æslet og hendes mand er flyttet på landet og er glade for deres nye hjem, som de har brugt meget tid på at istandsætte. Desværre har Æslet fundet ud af, at naboerne sladrer om dem og mener, at de praler af deres hus og have. Det er hun ked af, og hun vil høre Mimis mening …

Hej Mimi
Da vores børn flyttede hjemmefra for over 10 år siden, flyttede min mand og jeg til et dejligt lille hus uden for byen. Vi har det godt her, og vi bruger meget tid på at istandsætte huset både indvendigt og udvendigt, og vi gør også en del ud af vores lille have.

Forkæl dig selv med et abonnement på Ude og HjemmeDer er ingen binding!

Jeg undgår at møde dem

Når jeg møder mine naboer, snakker de altid om deres børnebørn eller hunde. Jeg har ingen af delene og fortæller derfor om vores hus og have, som jeg er meget stolt af. Ad omveje har jeg nu erfaret, at naboerne synes, jeg praler om vores “velstand”. Det kom bag på mig, for det er slet ikke ment sådan.

Efterhånden undgår jeg helt at tale med naboerne, når jeg møder dem på vejen. Men sådan skal det jo ikke være. Har jeg virkelig ikke lov til at vise min stolthed ved vores fine lille hjem og have?

Hilsen Æslet

Blæs på andres mening

Kære Æsel
Det var dog en mærkværdig opfattelse, dine naboer har fået. De er måske lidt misundelige på jeres dejlige bolig! Men ærligt talt, det ville jeg blæse på.

Næste gang du møder dem, skal du ikke undvige, men sørge for at falde i snak. Dernæst kan du prøve at få indskudt noget a la “ja, vores liv går jo mere med hus og have”, når de taler om børnene.

En anden mulighed er, at du går ind på deres præmisser og taler med om børn (og deres børnebørn). I hvert fald skal du se stort på sladderen. Vi sætter os selv i et fængsel, hvis vi lader os diktere af tilfældige mennesker. Og helt ærligt, fordi de er naboer, behøver de ikke at være ens venner. Oprethold en høflig kontakt og glæd jer over jeres skønne omgivelser.

Kærligt talt Mimi