En læser fortæller: Jeg blev overvåget af naboerne
Jeg fik ikke privatliv
Jeg var lykkelig og pavestolt, da jeg i 2019 flyttede ind i det første hus, jeg ejede alene. På det tidspunkt var jeg 52 år og single.
Min nye bolig var et lille parcelhus fra 1971, og grunden var kun 612 kvadratmeter, fordi kvarteret oprindelig havde været kolonihaver. Det passede mig fint med en overskuelig have, og selv om jeg havde naboer på tre sider, var haverne groet godt til, så jeg kunne regne med at have privatliv.
Desværre viste det sig, at jeg havde taget fejl. Naboerne til højre og til venstre var erhvervsaktive, travle mennesker.
En læser fortæller: Vi fik en skør nabo
Anderledes var det med det pensionerede ægtepar, hvis baghave stødte op mod min. De var altid hjemme, og da jeg som sygeplejerske har skiftende vagter, var jeg også tit hjemme i dagtimerne. Så ville jeg gerne arbejde i baghaven eller sidde på terrassen, men så snart jeg gik derud, dukkede den ældre mand op ved hegnet i skellet.
Vi hilste altid kun kort på hinanden, og han lod ikke til at ville snakke. Det var det samme, når jeg havde gæster. Hvis vi gik ud i baghaven, dukkede enten manden eller konen omgående op og skulle lige kigge.
En ophidsende episode
Efter et år var overvågningen begyndt at genere mig. Så faldt jeg en dag i snak med genboen, som fortalte, at den tidligere ejer af mit hus havde haft indbrud i 2018. Tyven var brudt ind gennem havedøren, og det ældre ægtepar havde opdaget ham og slået alarm. Ifølge genboen havde ægteparret slet ikke kunnet holde op med at tale om den ophidsende episode bagefter.
Det fik mig til at tænke på, at de måske enten håbede på eller frygtede for en gentagelse. Jeg havde allerede overvejet at få alarm, og nu gjorde jeg alvor af det. Da alarmen var installeret, bankede jeg på hos det ældre ægtepar og fortalte om alarmen.
– Hvis I har de samme tanker, kan I få de første tre måneder gratis, sagde jeg og rakte dem en folder fra alarmselskabet.
– Det er så rart, at jeg aldrig mere behøver at frygte for indbrud.
Brev til Mimi: Hjælp, naboerne larmer
Så fik jeg fred
Ægteparret var dog ikke interesserede, og jeg gik til mig selv igen. Alarmen er jeg stadig glad for, men det bedste ved den er, at det ældre ægtepar åbenbart ikke længere kan se nogen idé i at holde øje med aktiviteterne i min baghave. Nu kan jeg være der uden at blive luret på.
Send din egen historie til [email protected] – vi garanterer anonymitet.
