Brev til Mimi: Jeg kan ikke sige nej

Kære Mimi
Jeg er 64 år og enke. Jeg arbejder fuldtid og har et par fritidsinteresser, og jeg holder af at sy, læse og gå ture. Så meget, som jeg nu har tid til det. For derudover hjælper jeg min gamle svigerfar og min egen far flere gange om ugen. Jeg gør rent hos dem, køber ind og holder dem med selskab.

Jeg føler mig nedslidt

De er begge meget taknemlige, og det giver mig glæde at kunne hjælpe dem, men ofte beder de om mere end det: Jeg skal følge dem til lægen, hente medicin og så videre.
Jeg kan ikke sige nej til dem, og efterhånden bruger jeg al min fritid sammen med dem og har ikke tid til mig selv og mine egne interesser. Jeg føler mig nedslidt, men jeg ved, at jeg vil få dårlig samvittighed, hvis jeg ikke hjælper. Jeg kan ikke helt vurdere, om jeg er for flink og burde sige nej en gang imellem. Hvad mener du?
Mange hilsener Lene

LÆS OGSÅ: Fire måder at sige nej uden surhed

Hjælp dig selv først

Kære Lene
Du er for flink!! De to ældre mænd er sikkert lykkelige for at have hjælp af en tjenende engel som dig, og hvem ville ikke være det. Der er bare det ved det, at du er ved at forsvinde selv. DET går ikke. Du slider dig selv ned, og det er ikke i nogens interesse. Du skal huske, hvad de siger i flyet:  ”Tag din egen iltmaske på, før du hjælper andre”.  Du kan ikke være det hjælpsomme menneske, du gerne vil, hvis du ikke selv får ilt. Du skal have tid og rum til dig selv, og det synes jeg, du skal sige til dem begge.
De må eventuelt få aflastning andet steds fra til det, de ikke selv kan klare – ofte kan man dog klare en del, når man er nødt til det. Derudover kan du fortsat holde dem med selskab, følge dem til lægen og lignende ærinder, hvor det er godt at have støtte af en, man kender.
Kærligt talt Mimi