Brev til Mimi: Jeg savner min datter

En læser ringer flere gange dagligt til sin voksne datter, der bor alene. Nu synes datteren imidlertid, at det er for meget, og moren vil vide, om Mimi er enig. Hvad mener du?

Kære Mimi
Jeg er en kvinde på 69 år, som gerne vil vide, hvad du mener er rigtigt i denne sag: Jeg har en voksen datter på 40 år, som bor alene. Hun boede hjemme, indtil hun var 29, fordi hun studerede og havde ikke så mange penge. Jeg ville gerne have, hun blev boende, da det var hyggeligt at have hende omkring mig. Men hun ville have sit eget.

Ringer hver morgen

Jeg ringer som regel til hende hver morgen og vækker hende, da jeg er morgenfrisk, og så ringer jeg som regel også om eftermiddagen, når hun er kommet hjem fra arbejde. Af og til ringer jeg også for at sige godnat. Min datter sagde forleden, at hun synes, jeg ringer for meget. Gør jeg det?
Venlig hilsen Moren

Dit datter har ret til sit eget liv

Kære Mor
Ja, det gør du ganske bestemt. Du må begrænse dine opkald, inden din datter bliver nødt til at gøre det.Jeg tror, du mangler venner, veninder, en større omgangskreds, som du kan dele din hverdag med. Du har også brug for nye interesser. Er der en hobby, du har lyst til at give dig i kast med? Eller måske frivilligt arbejde?

Du må under alle omstændigheder finde noget andet at tage dig til, for dine daglige telefonopringninger skal stoppe. Din datter har ret til sit eget liv, og du må ikke lade hende sidde med ansvaret for, at du ikke har så meget andet at tage dig til.
Jeg er ked af at være så barsk, men væn dig af med denne dårlige vane og find noget, der kan fylde dit liv ud. Der kan vente dig en masse gode oplevelser.
Kærligt talt Mimi