Brev til Mimi: Jeg skulle have krævet mere

“Hausfrauen” har stået for hus og børn, mens hendes mand har gjort karriere. Nu føler hun, at livet er gledet forbi hende, og hun frygter at blive bitter over altid at være i baggrunden.

Kære Mimi
Jeg har været gift med min mand i over 40 år, og vi har to voksne børn. I alle årene har jeg haft hovedansvaret for hjemmet og børnene, mens min mand satsede på karrieren. Jeg tænkte ikke så meget over det dengang, for det var en anden tid, og mange gjorde som mig. Jeg trivedes også med at være hjemmegående, mens børnene var små.

De er ikke taknemlige

Nu er de imidlertid flyttet hjemmefra, og det er langsomt gået op mig, hvor ”uretfærdigt” rollerne har været fordelt. Min mand har aldrig udtrykt taknemlighed over, at jeg satte alt til side for ham og børnene. Selv mine børn har kommenteret det. De siger, at jeg altid har stået i baggrunden, mens deres far har fået lov at udfolde sig.Jeg har et godt liv. Vi er sunde og raske, og det er vores børn og børnebørn også. Jeg kan dog ikke lade være med at tænke på, om jeg skulle have krævet mere af livet. Jeg ved, at jeg ikke kan gøre det om, men jeg vil heller ikke fanges i bitterhed. Har du et godt råd til mig?
Med venlig hilsen En hausfrau

Vær stolt af dig selv

Kære Hausfrau
Jeg synes, du skal glæde dig over og være stolt af, at du og din familie har et godt liv. Det har du i høj grad medvirket til gennem de mange år, og du har formentlig et godt og tæt forhold til dine børn. Måske også tættere end din mand.
Når du i dag føler lidt bitterhed, beder jeg dig tænke på, hvor mange barske skæbner, der bliver fortalt om her i ude og hjemme. Du trivedes med at være hjemmegående, og du har givet dine børn en god start på tilværelsen. Det skal du glæde sig over, som du skal værdsætte, at I alle er sunde og raske.
I øvrigt er det vel ikke for sent, hvis der er noget, du gerne vil have ud af livet. Jeg har et skilt hjemme på min væg, hvor der står: ”Gør mere af det, der gør dig glad”. Det vil jeg også råde dig til. Du har intet at vinde ved at se tilbage.Jeg er desuden sikker på, at både dine børn og din mand værdsætter din indsats. Måske er vi bare for dårlige til at få sådan noget sagt.
Kærligt talt Mimi