Fredag, 24. juni 2022 - 7:00 - Fortalt til Dorte Roholte. Foto: Panthermedia
En læser fortæller: Hellere hund end ferie
Basta er en gadehund fra Rhodos, for der blev Mathias og jeg kærester.
PrintEn voksende familie
Mathias og jeg mødtes på Rhodos i 2005. Vi var begge på en uges charterferie, han med sin bror og jeg med min veninde, og vi blev vildt forelskede under den græske sol.
Heldigvis holdt kærligheden også til dansk regn og blæst, og i 2008 blev vi gift. På det tidspunkt havde vi købt et dejligt parcelhus, og det kom til at danne ramme om vores voksende familie. Året efter brylluppet fik vi nemlig Falke, og da han var tre, kom tvillingerne Fiona og Filippa.
Både Mathias og jeg havde været vant til charterferier fra barndommen, og det prioriterede vi også. Falkes første sommerferie gik til Portugal, mens tvillingernes var på Mallorca. Mathias og jeg var enige om, at vi hellere ville køre rundt i en gammel bil end at undvære den årlige sommerferie under sydlige himmelstrøg.
På alle andre tidspunkter af året var vores tre børn rørende enige om, at vi manglede en hund i familien. De tiggede og plagede og hævdede, at de var de eneste blandt deres jævnaldrende venner, som ikke havde et husdyr. Mathias syntes ikke, at vi skulle have husdyr, og jeg foreslog ungerne, at vi måske kunne få en kat. Men nej, det var en hund, de ønskede sig, ikke en kat.
Verdens bedste sommer med en hund
I sommeren 2020 var vi fem på ferie i Sydfrankrig, og det var skønt, selv om ferien blev præget af mundbind og håndsprit og andre restriktioner.
Sidste sommer tog vi for første gang ingen steder. Det vidste vi allerede i maj måned, og der var flere årsager. Dels skulle min mor igennem en stor operation, som heldigvis gik godt, dels var der coronarestriktioner, og så skulle vores oliefyr udskiftes med en varmepumpe, hvilket var kostbart.
– Men det vil alligevel blive verdens bedste sommer, hvis vi giver efter for børnenes ønske om at få en hund, sagde jeg til Mathias en sen aften, hvor ungerne sov. – De er store nok til at tage ansvar for at lufte den og den slags nu.
– Aldrig i livet, svarede han.
– Næste sommer skal vi forhåbentlig på charter igen, og hvad så med hunden? Desuden gider ungerne garanteret kun gå med hunden i et par uger, og derefter hænger det hele på os.
Jeg var dog ikke indstillet på at give op, for jeg havde faktisk også selv lyst til at få en hund. Derfor fortsatte jeg mine overtalelsesforsøg, og jeg fandt egnede hundepensioner og lavede også et omhyggeligt skema for, hvem der skulle lufte hunden hvornår.
Til sidst måtte Mathias give efter for det massive pres fra ungerne og mig, og hans sidste modstand smuldrede, da jeg foreslog, at vi tog en gadehund fra Rhodos til os. Det var jo der, vores kærlighed og dermed vores familie var opstået, og derfor virkede det som en fin sløjfe på det hele at tage en græsk hund til os.
Vores ferie begyndte efter fyraften fredag den 2. juli, og allerede den eftermiddag flyttede Basta ind hos os. Vi havde på forhånd kontaktet en organisation, som formidlede græske gadehunde til danskere, og vi var alle fem enige om Basta.
Hun var et mellemstort gadekryds på fire år, og vi fik at vide, at hun havde haft et hårdt liv på gaderne i Rhodos by med sin mor og sin bror. Derfor virkede hun sky, men ifølge dyrlægen var hun sund og rask.
Basta er en kæmpe gevinst
Basta var ganske vist lidt nervøs i starten, men da hun opdagede, at vi alle fem var gode nok, blev hun en kæmpegevinst for vores familie. Det var en glidende proces, men da vi begyndte at arbejde igen efter ferien, føltes det, som om vi havde haft hende altid.
Vi elsker hende alle fem, og vi tror også, hun elsker os. Børnene har i den grad taget ansvaret for luftning på sig og finder selv ud af at bytte lufteture, hvis det er nødvendigt.
Det sjoveste er, at Mathias er den, der er blevet allermest glad for Basta og omvendt. På hans initiativ skal vi i år holde ferie i et lejet sommerhus ved Vesterhavet med tilladelse til at medbringe hund. Vi glæder os i den grad – alle seks.
Send din egen historie til [email protected] – vi garanterer anonymitet.
