En læser fortæller: Jeg nød at være frivillig

Jeg følte mig usikker

For nogle år siden begyndte jeg på en længerevarende massøruddannelse, og det var spændende at lære alle de forskellige teknikker. Dog syntes jeg også, at det var svært at vurdere, hvor hårdt jeg skulle trykke, og hvornår jeg skulle skifte mellem de forskellige greb.

I det hele taget følte jeg mig ret usikker. Var jeg god nok? Havde mine medstuderende bedre styr på det end jeg?

Men det var jo det her, jeg ville, så jeg kløede på efter bedste evne.

Omtrent samtidig var min bror begyndt at arbejde som frivillig på et center, hvor flygtninge og danskere kunne mødes om forskellige aktiviteter. Jeg havde også selv i et stykke tid gået med tanken om at arbejde som frivillig på en eller anden måde, og nu fik jeg den idé, at jeg kunne tilbyde mig som massør på det samme center.

Jeg kontaktede de ansatte, og de syntes, det lød som en god idé. De foreslog, at jeg skulle komme på mandage, for da var centeret kun åbent for kvinder.

Læs også:

Brev til Mimi: Hjælp, naboerne larmer

Det lød helt fint i mine ører, og jeg lavede et opslag om, at de, der havde lyst til en omgang gratis massage, kunne skrive sig på nederst på papiret. Teksten til opslaget skrev jeg på engelsk, for det var overvejende det sprog, der blev kommunikeret på i centeret.

Jeg hængte papiret op på centerets opslagstavle og mødte spændt op den mandag, hvor jeg for første gang tilbød massage.

Jeg overvandt mig selv

Til min store skuffelse stod der imidlertid ikke et eneste navn på sedlen. En af de ansatte sagde til mig, at kvinderne muligvis slet ikke havde set sedlen, for mange af dem kom der kun en gang om ugen, og i øvrigt var centerets brugere vist ikke altid så opmærksomme på opslagstavlen.

– Så måske skulle du gå en tur rundt lige nu for at præsentere dig? foreslog hun.

Da måtte jeg lige tage en dyb indånding. Selv om jeg elsker at lære nye mennesker at kende, er jeg af natur genert og tilbageholdende, og jeg bryder mig ikke om at være i centrum.

Derfor var det lidt af en udfordring for mig at gå rundt og tilbyde massage til de forskellige grupper af kvinder, som sad i sofaer og talte sammen. Jeg overvandt dog mig selv og fik det gjort, og heldigvis var der et par stykker, der var friske på en gang massage.

Det gik fint, og da jeg kom igen den følgende mandag, havde rygtet om massage spredt sig. Nu var der flere, der gerne ville prøve, og som ugerne gik, blev min mandagsmassage faktisk så populær, at jeg ofte måtte bruge lidt mere tid end de to timer, jeg oprindelig havde sat af til det.

Jeg kunne selvfølgelig have bedt nogle af kvinderne om at vente med at få massage til ugen efter, men jeg nød virkelig at være der, så det var i orden med mig at blive lidt længere.

Barske historier

Jeg fik også selv noget ud af det, for det var lærerigt for mig at massere så mange forskellige kroppe. Samtidig fik jeg nogle gode og interessante samtaler med kvinderne, som jo kom fra mange forskellige lande og kulturer.

Nogle af deres historier var ret barske, og der blev delt lidt af hvert i det lille massagerum. På et tidspunkt blev jeg også inviteret med i kirke af en af kvinderne, der sang i et gospelkor, og det var en dejlig oplevelse.

Læs også:

Interessant eksperiment: Hundes hjælpsomhed

Som ugerne gik, følte jeg mig mere og mere sikker i mine massagegreb. Det styrkede også min selvtillid, at kvinderne fortalte, hvor godt massagen gjorde dem, og på mit uddannelsessted begyndte jeg at få masser af ros af både lærerne og de øvrige elever.

Det var, som om mine hænder nu intuitivt vidste, hvor hårdt jeg skulle trykke, og hvornår jeg skulle skifte greb.

Jeg klarede den afsluttende massøreksamen rigtig godt, og jeg var ikke engang særligt nervøs.

Efter at have afsluttet uddannelsen flyttede jeg til en anden by, og derfor kunne jeg desværre ikke fortsætte som frivillig på centeret. Jeg vil dog altid være taknemlig for, hvad mit arbejde der og de kvindelige brugere gav mig, for det var både øvelse, selvtillid og nogle gode samtaler.

Send din egen historie til [email protected] - vi garanterer anonymitet.