En læser fortæller: Tryghed i en kasse

Ude på landet med langt til lægen fik vi brug for Falck-kassen.

Vi fik en Falck-kasse

Jeg kom til verden i 1927 og voksede op på en gård i Vendsyssel. Den nærmeste læge boede 20 kilometer væk, og derfor besluttede mine forældre, at vi skulle være medlem af Falck. Et medlemskab indebar nemlig, at man modtog en såkaldt Falck-kasse. Den var af blik og malet i en blank, rød farve med et hvidt kors på låget.

Kassen indeholdt blandt andet gazebind og et særligt brandbind, der kunne bruges ved skoldninger eller forbrændinger. Der lå også en lille gummislange til at underbinde med, hvis der skete et uheld med en pulsåre, og desuden var der en flaske jod og forskellige plastre i flere størrelser.

Indimellem dukkede en Falck-mand op for at tjekke kassen. Jeg husker tydeligt, da en mand i sort jakke, sorte spidsbukser og sort kasket bankede på. Han tog kasketten af, stak den ind under armen og spurgte: – Goddag frue, mangler der noget i Deres Falck-kasse?

Min mor bad mig om at komme med kassen, som altid lå i skabet under mors natbord. Manden kontrollerede indholdet og hentede noget ude i sin bil. Det anbragte han omhyggeligt i kassen, og så sagde han farvel og forlod os igen. Jeg var temmelig imponeret over den flotte mand, der optrådte så høfligt.

Af og til havde vi brug for kassen, men oftest var der kun tale om mindre uheld.

En dag fik jeg lov til at hjælpe til, mens mor vaskede storvask. Vaskerummet var fuldt af damp. Jeg fik øje på et overset stykke tøj i baljen, og samtidig med at jeg ville tage det op, vendte mor sig om og hældte stor øse med skoldhedt sæbevand ned i baljen. Det plaskede lige ned over min arm, og jeg skreg af smerte.

Vores unge pige styrtede ind efter Falck-kassen, hvorefter mor svøbte brandbindet rundt om min arm. Det hjalp heldigvis lidt.

Min bror besvimede

En anden gang var min storebror meget uheldig, for en hest bed det yderste af hans pegefinger af. Blodet flød, og min bror besvimede. Denne gang var det mig, der fløj af sted efter Falck-kassen, så mor kunne yde den nødvendige førstehjælp.

Vi var glade for Falck-kassen, for den gav os en vis tryghed. I dag er kassen gået i arv til et af mine børnebørn. Hun betragter Falck-kassen som en spændende, gammel ting, for den har jo tilhørt hendes oldeforældre, og jeg synes, det er hyggeligt, at vi stadig har den i familien.

Send din egen historie til [email protected]emme.dk - vi garanterer anonymitet.