I coronaens kølvand: Mange hunde har nu brug for nye hjem

Coronatiden betød rekordmange nye hundeejere. Men nu må mange familier erkende, at de ikke har overskud til en hund.

Da pandemien ramte hårdest, betød det hjemmearbejde for mange voksne samt fjernundervisning for de fleste børn og unge. Det var ikke længere muligt at dyrke sport, og samtidig lukkede biografer, teatre, koncertsale og udstillinger. Computeren blev det primære vindue til vores omverden, og fra den blev både lektier, arbejde og indkøb afviklet. Derefter blev den benyttet til at streame endeløse tv-serier.

Coronatiden betød også rekordmange nye dyreejere, herunder hvalpeeejere.

Det var en tid, der føltes lang, og mange kedede sig. Familierne ledte efter nye adspredelser, og en hel del valgte at få den hundehvalp, som de måske tidligere havde talt om, men som hidtil var blevet udelukket på grund af alt for travle hverdage.

Billedet var det samme i mange andre lande, hvor nedlukning og begrænsninger ramte hårdt.

Når hverdagen er tilbage

Med megen hjemmetid virkede det pludselig helt logisk at få en hvalp. Der var jo overskud til at tage sig af et nyt familiemedlem, men både Dyrefondet og andre dyreværnsorganisationer advarede imidlertid mod uovervejede beslutninger.

I januar 2021 advarede Dyrefondets direktør, Vibeke Haslund, blandt andet således: ”På et tidspunkt skal eleverne tilbage til skoler og uddannelsesinstitutioner, og nok skal vi af og til arbejde hjemme, men når situationen normaliseres, vil det uden tvivl opleves markant anderledes for de mange dyr, der er kommet til under coronaen. Vi vil sikkert opleve, at dyr, der måske aldrig før har været alene hjemme, reagerer mere eller mindre voldsomt på at blive ladt i stikken. Reaktionerne kan blive alt fra meget ødelæggende adfærd til piben/hylen dagen lang.”

Behov for omplacering

Det lykkedes åbenbart ikke for dyreværnsorganisationerne at trænge igennem med advarslerne. For alt for mange hvalpe blev i åbenbart erhvervet på et forkert grundlag, og som frygtet er internaterne nu oversvømmet med unghunde, som ejerne har opgivet. Det viste sig, at mange alligevel ikke havde overskuddet til at tage sig af en unghund, der ellers er helt normal og blot agerer i overensstemmelse med sin alder og naturlige behov. Derfor er der mange hunde, som nu har brug for at finde nye hjem og nye familier, der har overskud, tid og forståelse.

Hvis du overvejer at få en hund, kan det være en mulighed at vælge en omplaceringshund, men det kræver omtanke og viden om de årsager, der er til, at hunden ikke længere kan være, hvor den var. En omplaceringshund kan have oplevet svigt og andre episoder, der skal rettes op, hvilket stiller yderligere krav til den nye ejers tålmodighed.

Vidste du det?

I virkeligheden er der ikke så stor forskel på, om der kommer en hvalp eller en voksen hund ind i hjemmet, men en omplaceret hund har allerede været udsat for uro og alt for voldsomme omvæltninger. Den har brug for stabilitet.

En omplaceret hund har særligt stort behov for tryghed og for at føle tilknytning til familien. Ved nærhed, kropskontakt og leg samt hyppig brug af mental og fysisk aktivering kan man styrke de sociale og følelsesmæssige relationer til hunden.

En hund har også behov for rutiner, som den kan stole på. En hund, der ved, hvornår den skal på tur, spise eller stimuleres mentalt, er også en mere tryg og rolig hund.

Om Dyrefondet

Dyrefondet gennemfører dyreværnsarbejde til gavn for familiedyr og dyr i naturen. Fondet udgiver pjecer, plakater og information, der kan medvirke til at skabe større forståelse for dyrenes vilkår.

Fondet skaber gode forhold for dyr i menneskers varetægt, spreder oplysning om glæden ved dyr og øger respekten og forståelsen for vildtlevende dyrs naturlige livsform.

Dyrefondet er godkendt som almenvelgørende organisation, og bidrag til fondets arbejde er fradragsberettigede.

Dyrefondets bestyrelse og medarbejdere omfatter dyrlæger, adfærdseksperter, biologer og jurister.

Ghita Nørby er præsident for Dyrefondet.

Læs mere på dyrefondet.dk og følg fondet på Facebook.