Katte og hunde bliver også demente

Demens er en almindelig lidelse blandt både mennesker og familiedyr.

Demens er en almindelig lidelse blandt både mennesker og familiedyr. Hos dyr, der er mere end 15 år gamle, er hyppigheden af demens over 50 % hos katte og næsten 70 % hos hunde.

For begge arter gælder, at de tidlige demenstegn kan vise sig, allerede fra dyrene er omkring 10 år gamle. Dyrlæger kan muligvis diagnosticere dyrets lidelse som svækkede kognitive evner, men faktum er, at dyrets hjerne ikke fungerer så godt som tidligere.

Forandringer i hjernen opstår gradvis

Man kunne fristes til at opfatte demens som en simpel følge af nedslidning, lidt på tilsvarende måde som dyrets led, tænder og pels med tiden vil bære præg af tiltagende alder.

Der sker dog nogle helt specifikke forandringer i dyrenes hjernestruktur, der ikke nødvendigvis har direkte forbindelse med aldringsprocessen. Ved demens sker for eksempel en akkumulering af det skadelige protein beta-amyloid i hjernebarken og i andre vigtige områder af hjernen.

Hos nogle hunde, der tilsyneladende ikke er i stand til at gennemføre simple øvelser, og som hyppigt fejler i mentale tests, er der blevet påvist store mængder af netop beta-amyloid. Det samme protein er blevet konstateret hos mennesker med Alzheimers sygdom.

Hvordan opdager man, om ens familiedyr er ved at udvikle demens?

Det er ligeledes blevet påvist, at der sker ændringer i hjernens blodkar samt i de kar, der fører blod til og fra hjernen. Hos demensramte familiedyr er der øget risiko for mindre hjerneblødninger, blodpropper og slagtilfælde.

Man kan selvfølgelig ikke teste sit dyr ved at spørge det ud om, hvad det foretog sig tidligere på dagen, eller spørge hunden eller katten, om de kan genkende deres ejer. I stedet er dyreejeren henvist til at iagttage dyrets adfærd for at finde tegnene på begyndende demens.

Læg især mærke til disse forhold

Der er forskellige adfærdsændringer, der kan indikere demens hos dit dyr, og som dyreejeren skal være opmærksom på: Desorientering og forvirring i forhold til omgivelserne. Hunden eller katten kan begynde at vandre omkring i hjemmet uden formål. Manglende evne til at huske indlærte rutiner.

Dyret begynder manisk at gentage en bestemt aktivitet, uden at det tilsyneladende nogensinde bliver kedeligt. Nogle dyr bliver fraværende og reagerer ikke længere på kontaktforsøg fra hverken andre velkendte dyr eller fra de mennesker, dyret tidligere var tæt knyttet til.

Familiedyrets døgnrytme forandres. Det kan vise sig ved, at hunden eller katten bliver aktiv og støjende midt om natten. Det kan virke, som om katten vil have morgenmad, eller hunden vil luftes, selvom klokken er tre om natten. Familiedyret øger brugen af sin stemme.

Pludselig gør hunden hyppigere og højere og helt uden årsag. Katten kan begynde at miave umotiveret eller endda hyle, som om den var parringslysten eller i livsfare. Familiedyret taber interessen for de aktiviteter, det tidligere var begejstret for, og endelig kan hunden eller katten begynde at urinere inde i huset.

Vidste du det?

  • Selvom du opdager et eller flere af de omtalte adfærdsændringer, skal du dog huske, at der kan være andre årsager end begyndende demens! Katte med for højt blodtryk kan eksempelvis blive mere højlydte end normalt. Tandsmerter og gigt kan få en kat til at holde op med at soignere sig selv, og derfor behøver denne adfærdsændring ikke betyde demens. Ligeledes er nyreproblemer og inkontinens hos hunde almindelige lidelser, der ofte kan behandles med succes.
  • Første trin i en mistanke om demens hos din hund eller kat er et besøg hos dyrlægen, ikke mindst for at udelukke andre årsager til dyrets adfærdsændringer. Dyrlægen kan med et grundigt sundhedstjek og blod- og urinprøver eventuelt suppleret med røntgenfotos og ultralydsskanning stille en demensdiagnose. Hvis dit dyr har fået konstateret demens, vil dyrlægen kunne anbefale hvordan du kan hjælpe dyret.
  • Demens kan for øjeblikket ikke kureres, men med støttende tiltag og kostændring kan man i nogle tilfælde bremse processen. Dyret kan få mad med højt indhold af antioxidanter samt vitamintilskud og medicin. Ligesom det gælder for ældre mennesker, kan regelmæssig motion, øget social aktivitet og nye mentale udfordringer også have en gavnlig indvirkning på demensramte familiedyr.
  • Hvis alle metoder er forsøgt, og dyret tydeligvis har mistet livslysten, bør man naturligvis ikke lade sit dyr lide unødigt. Selvom det er en vanskelig beslutning, bør man lade dyret slippe for yderligere smerte, forvirring, angst og stress.