Vild med dyr: Husk, at svaner ikke skal have brød

Svanen er Danmarks nationalfugl, og den lever primært af bundplanter i søer. Det kan være fristende at fodre svanen, men store mængder brød dagligt kan ende med at give den smukke fugl symptomer på fejlernæring

Vild med dyr: Husk, at svaner ikke skal have brød

Knopsvanen lægger sine æg fra april til maj, og godt en måned senere kommer ungerne ud.

Under nøje overvågning af forældrene tager svaneungerne så ud på deres første svømmetur. 

Danmarks nationalfugl yngler ved lavvandede søer og vandløb, der er rige på bundplanter. Bundplanter udgør hovedparten af den store fugls føde.

Svaner trives fint i søer i byområder, og mange danskere har kun en kort spadseretur hen til nærmeste svanepar. Svaner vænner sig nemt til mennesker, og når forældrefuglene præsenterer ”de grimme ællinger”, er det oplagt at tage børn eller børnebørn med hen for at se de smukke fugle.

Og da er det også fristende at medbringe gammelt brød, for svanerne kommer ganske nær ved udsigten til at blive fodret. Brød, der serveres lige foran næbbet, er selvfølgelig uimodståeligt, men det er ikke godt at fodre svaner eller ænder med brød!

Læs også: Vild med dyr: Charmerende liv under havoverfladen 

Symptomer på fejlernæring 

Brød i beskedne mængder skader ikke svanerne, men brød indeholder ikke de samme indholdsstoffer som de vandplanter, der er svanens normale føde.

Hvis mange mennesker dagligt smider brød ud til det samme svanepar, kan fuglene til sidst risikere at få symptomer på fejlernæring. Svaner er lige så dovne som vi andre, og de vil foretrække det lettilgængelige ”fast food” frem for at have besværet med selv at skulle søge efter vandplanter. 

Det største problem er imidlertid, at brødet forurener søer og vandløb. Fuglene får ikke fat i alt brødet, og de spildte brødkrummer indeholder næringsstoffer, der medfører opvækst af alger. I en sø med kraftig algevækst forsvinder ilten, og både fisk og vandplanter vil til sidst blive ”kvalt” af iltmangel.

Så det brød, man giver til svanerne, kan paradoksalt nok ende med at udrydde deres naturlige føde.

Desuden vil fodring af svaner, ænder og gæs kunne skabe smitterisiko, fordi mange fugle samles på et lille område, hvor de kommer i kontakt med hinandens afføring.

Dertil kommer, at brødet også tiltrækker rotter, så der er altså mange gode grunde til at lade brødet blive hjemme.

Læs også: Gør en forskel: Sådan kan du redde insekterne 

Vidste du det...   

Med en vægt på op til 16 kilo er knopsvanen den tungeste fugl i Danmark og samtidig blandt de tungeste fugle i verden, der er i stand til at flyve. 

Den afrikanske koritrappe kan veje 20 kilo (og kan også flyve), og enkelte arter af pelikan er i samme vægtklasse, men ellers er Danmarks nationalfugl tæt på den øverste vægtgrænse for fugleflugt. 

Knopsvanen var tæt på at uddø herhjemme i 1920’erne. På et tidspunkt var der kun tre-fire svanepar tilbage i landet. 

Knopsvanen blev fredet i 1926, og siden er bestanden gået frem. Nu er der svaner overalt i Danmark, og vi har formentlig omkring 5.000 ynglende svanepar herhjemme. 

Om vinteren får Danmark besøg af helt op til 70.000 knopsvaner fra andre lande i Europa, der kommer hertil for at overvintre.

Læs også: Hvis du påkører vildt: Tilkald hjælp 

Om Dyrefondet: 

Dyrefondet gennemfører dyreværnsarbejde til gavn for familiedyr og dyr i naturen.

Fondet udgiver pjecer, plakater og information, der kan medvirke til at skabe større forståelse for dyrenes vilkår.

Fondet skaber gode forhold for dyr i menneskers varetægt, spreder oplysning om glæden ved dyr og øger respekten og forståelsen for vildtlevende dyrs naturlige livsform.

Dyrefondet er godkendt som almenvelgørende organisation, og bidrag til fondets arbejde er fradragsberettigede.

Dyrefondets bestyrelse og medarbejdere omfatter dyrlæger, adfærdseksperter, biologer og jurister.

Ghita Nørby er præsident for Dyrefondet.

Læs mere på dyrefondet.dk og følg fondet på Facebook.