Roger Millers musikalitet var overvældende

Han var gennem-musikalsk, havde masser af humor og talent og var umulig at sætte i bås. Roger Miller fik en stor karriere, og både publikum og anmeldere elskede ham. Desværre døde han alt for tidligt.

Han blev verdenskendt for sine humoristiske countrysange i midten af 1960’erne som ”Dang me”, ”King of the road” og ”England swings”. Hans sange var iørefaldende, hans musikalitet overvældende, og hans humor fik folk i godt humør. Umiddelbart var hans fremtoning ellers ikke præget af showbiz. Han kunne sagtens ligne en bogholder i sit pæne jakkesæt og sine hvide skjorte. Men bag det nydelige ydre gemte sig en vildbasse, et musikalsk multitalent og en partyløve, der var svær at blive klog på.

Prøvede flere jobs

Han prøvede som yngre flere jobmuligheder, og han trak sig tilbage fra karrieren indimellem, men vendte altid tilbage. Hverken publikum eller kolleger inden for den amerikanske country- ogpopmusik kunne få nok af hans sange og pudsige indfald, og det varede til hans alt for tidlige død i 1992.

For nylig kom der et hyldest-dobbeltalbum, ”King of the road … a Tribute to Roger Miller”, med hans sange fortolket på ny af blandt andre Ringo Starr, Huey Lewis, Dolly Parton og Kris Kristofferson. Fra tid til anden dukker hans sange også op i nyfortolkninger på hitlisterne.

Roger Miller kom til verden i Forth Worth i Texas i 1939. Han var kun et år, da han mistede sin mor, som døde af meningitis. Faren kunne ikke passe lille Roger og hans to ældre brødre alene, så de blev sat i pleje hos tre af morens brødre. Dermed kom han til at vokse op i byen Erick i Oklahoma, og selv om han blev en vild teenager, var han en stille dagdrømmer som lille.

Han havde også musikalsk åre og skrev sange om sin mor, som han aldrig havde lært at kende. Samtidig blev han vild med radioens country- og western-kanaler, og til hans held blev en af hans kusiner gift med Sheb Wooley, som var en af tidens store countryhelte.

Som 17-årig stjal Roger en guitar, som hverken hans plejefar eller han selv havde råd til, og selv om han afleverede den tilbage dagen efter, nåede han at skrive tre sange med den. Episoden fik Wooley til at forære unge Miller den guitar, som han så brændende ønskede sig. Ordensmagten mente dog, at han burde aftjene sin værnepligt med det samme for at undgå straf for ”bortførelsen” af guitaren.

Musikalsk helt

I den amerikanske hær blev han soldaterkammeraternes musikalske helt, og ved hans hjemsendelse rådede en sergent ham til at søge mod Nashville til en karriere som sanger og sangskriver. Nashville var kendt som countrymusikkens mekka.

I Nashville fik han det hurtigt som en fisk i vandet: Han kunne spille guitar og violin, skrive sange samt synge dem. I første omgang fik han ansættelse som piccolo på det lokale Andrew Jackson Hotel, hvor han hurtigt blev kendt som den syngende piccolo.

I musikbyen gik rygterne hurtigt, så i løbet af få måneder blev han guitarist og violinist hos sangerinden Minnie Pearl. Det job førte ham blandt andet til et venskab med den kendte countrystjerne George Jones, som blev begejstret for Millers sange. Sammen skrev de to flere sange, og gennem Jones fik Miller sin første pladekontrakt.

Men først opgav Roger Miller i en periode musikkarrieren. Kort efter at have skrevet hits med George Jones blev Miller gift med den kun 17-årige Barbara Crow. De fik i hurtig rækkefølge fire børn, og samtidig trak han sig fra showbranchen, som han ellers elskede højt. I stedet blev han brandmand i Texas.

Han kunne dog ikke glemme livet på scenerne i Nashville, og det passede ham godt, da cheferne på hans brandstation foreslog ham at tage tilbage til Nashville, samtidig med at han blev skilt fra Barbara.

Stofmisbrug

Atter gjorde han sin entré i musikbyen, hvor han nu mødte Ray Price, som var endnu et af de store navne på datidens countryscene. Price indsang Millers ”Invitation to the blues”, som blev nummer tre på country-hitlisten, og hurtigt efter skrev Miller store hits til blandt andre Jim Reeves og Faron Young, og nu var han for alvor inde i varmen.

Han fik kontrakt med guitaristen Chet Atkins, som arbejdede på det store RCA-selskab, der udsendte Elvis Presleys plader, og i 1960 fik Miller sit første pophit, da Andy Williams indsang hans komposition ”You don’t want my love (In the summertime)”.

I den periode begyndte desværre også Roger Millers misbrug med amfetamin og andre stoffer, og for anden gang forlod han musikscenen – men ikke showbiz. Han begyndte at skrive morsomme og til tider lunefulde sange med ordspil, som næppe var hørt i tidligere popsange. Det førte ham til standup-scenen, og pludselig var han et populært navn på amerikanske natklubber med sine sjove profetier og mærkelige lyde … og så kunne han alligevel ikke lade være med at synge lidt indimellem.

Inden længe havde han skrevet en række nye sange, og det var noget, publikum kunne lide. Nu forærede han ikke længere sine sange væk, for kun han kunne fortolke dem på den rigtige måde, og det ene hit efter det andet fløj til radiostationerne. ”Dang me”, ”Kansas City Star” samt beskrivelsen af swinging London i ”England Swings” blev verdenshits.

Efterfølgende blev ”King of the Road” hans signatursang, og den var inspireret af et skilt i Chicago med påskriften ”Trailers for sale or rent”, som er sangens første sætning. Den blev samtidig nummer et i England og mange andre steder i verden. Roger Miller var et verdensnavn.

Stiftede familie

I samme periode giftede Miller sig med Leah Kendrick og blev far til endnu to børn. Herefter blev han beundret af både publikum og kolleger. Hans sange blev eftertragtet af andre solister, og sangerinden Jody Miller – uden relation til Roger – fik en sjov historie ud af at låne hans melodi og synge sin egen tekst ”Queen of the house”.

Roger Miller blev hyret af Disney til at skrive musik til filmen ”Robin Hood”, og han skrev musikken til en Broadway-musical over Mark Twains roman ”Huckleberry Finn”. Musicalen blev en stor succes, og Miller modtog hele syv priser for sin indsats. I en periode spillede han selv en af hovedrollerne på teatret i New York.

Han fortsatte med at skrive sange med sjove tekster som for eksempel hans egen favoritkomposition ”You can’t rollerskate in a buffalo herd”, men han tog stadig stoffer. Hans problemer med misbrug har dog ikke hindret anmelderne i at være enige om, at hans stil er uden for kategori, og at han er noget helt for sig selv.

I sit korte liv nåede han at blive skilt igen og kort efter gift for tredje gang. Denne gang med sangerinden Mary Arnold, som ved Rogers pludselige død kom til at bestyre hans formue, et museum i Oklahoma og rettighederne til hans mange sange.

Roger var kæderyger gennem hele livet, men døde for tidligt af lungecancer i 1992. Kun 56 år gammel.

Fremtoningen var ulastelig: Mørkt jakkesæt og hvid skjorte. Men bag det borgerlige look gemte sig masser af musikalitet og humor.

Talentet var mangesidet, og Miller mestrede også at skrive musikken til en Broadway-musical over Mark Twains roman ”Huckleberry Finn”.

Der var mange sjove spidsfindigheder i Roger Millers sange, og han var en skattet gæst i det festlige Muppet Show.