Skrigende succesfuld sanger

Robert Plant markerede sig første gang i 70’erne, hvor han var med til at skabe den legendariske gruppe Led Zeppelin. Siden da, har hans stærke, vilde stemme og hans sangskrivertalent favnet stort set alle genrer fra heavy til folkemusik, og han optræder stadig for fuld udblæsning.

Robert Plant er en kunstner med helt utrolig mange musikalske facetter. Ingen havde drømt om, at han efter sin store succes som sanger og sangskriver i det karismatiske metal band led Zeppelin, skulle ende med at gå utraditionelle veje – for en metalsanger i hvert fald – ved at spille i genrer som folkemusik, pophits, country og mange andre stilarter.

I Led Zeppelin var han gennem 70’erne kendt og elsket for sin utrolige flotte vokal – ikke mindst sine ekstreme kraftfulde skrig, når han sang – og han bliver af mange stadig regnet for at være ophavsmanden til hele heavy/metal rock genren. Plant selv, har dog selv udtalt, at han ikke regner Zeppelin for et heavy rockband, bl.a. fordi en tredjedel af deres materiale er akustisk.

Men de satte deres spor og fik en utrolig berømmelse og lige så utrolig fanskare med deres mange flotte albumudgivelser, som vi tidligere har omtalt i historien om hans gode kompagnon, den legendariske Jimmy Page.

Sang i hårbørste

Robert Anthony Plant er født i 1948 i Staffordshire-området i England som søn af civilingeniør Robert C. Plant og sin hjemmegående mor. Fra Robert Jr. var 10 år, og så Elvis første gang i TV, var han solgt, og ønskede bare at synge som ham, og fra da af, sad han og lyttede til Radio Luxemburg eller stod foran spejlet med en børste i hånden som mikrofon.

Da han fyldte 14 år, fik han lov til at gå i de nye ungdomsklubber i Birmingham-området, hvor der blev spillet blues, rock og skiffle musik, og som 16-årig flyttede han hjemmefra for at dyrke sin musik, og gik dermed imod sine forældre, der gerne så, han blev revisor eller ingeniør.

I stedet sang han med mange forskellige grupper som gæstesolist, hvor honoraret var et måltid mad eller to fadbamser. I den forbindelse mødte han trommeslageren John Bonham, og de blev begge medlemmer af gruppen Band of Joy.

Plant sang samtidig i gruppen Hobbstweedle i Birmingham, og mens han var ved at folde sin store stemme ud i Jefferson Airplane hittet “Somebody to love” kom Jimmy Page og hans manager til byen, da de ledte efter en forsanger til et nyt band.

Page var så imponeret, og har senere har fortalt, at han var bange for, om der var noget i vejen med Plants personlighed, siden han ikke allerede var et kendt navn med den fantastiske stemmepragt, han besad.

Rock ’n’ roll eventyr

Plant var med på idéen om et rockband med Page på guitar, og anbefalede straks sin trommeven Bonham. Kort efter introducerede Page sin bassist/pianist John Paul Jones. Og så var Led Zeppelin en realitet.

Plant blev også inspireret af Page til også at skrive sange, og fra det andet album var han helt med på holdet og medforfatter på en række af de største og bedst kendte Led Zeppelin sange.

De andre gav ham også mulighed for at folde sig ud med sine hovedemner og interesser inspireret af den britisk-romanske historie og mytologi og af Tolkiens bøger “Ringenes Herre” og “Hobitten”, bl.a. “The Battle of evermore”, “Over the hills and far away” og “Ramble on”. Og det var Plant, der var ophavsmanden til teksterne på topklassikerne som “Stairway to heaven”, Black Dog”, og “Immigrant Song” med referencer til Valhalla og de dansk/norske vikingeerobringer.

Led Zeppelintiden blev et rock ‘n roll eventyr for sig. I forskellige afstemninger i årene efter Led Zeppelin, blev Plant i det amerikanske musiktidsskrift “Rolling Stone” bedømt som både den største af alle rock/pop forsangere på grund af sin stemmes rækkevidde i 2011, og af det kendte Hit parader magasin kaldt den største metal/heavy stemme nogensinde.

Opløsningen af Led Zeppelin i 1980 blev fremskyndet af John Bonhams alt for tidlige død som bare 32-årig, da han blev kvalt i sit eget opkast på grund af en stor mængde alkohol.

Tæt på at blive lærer

Plant overvejede i en periode at forlade musikbranchen, for at blive lærer indenfor Rudolf Steiners skolesystem. Men ved hjælp af gode råd fra sin ven Phil Collins, fandt han vejen tilbage til rockmusikken og udsendte sit første soloalbum “Pictures at eleven” i 1982.

Det gav ham blod på tanden, og allerede året efter udkom pladen “The Principle of moments” med hits som “Big Log” og “In the mood”. I første omgang havde han ikke Led Zeppelin numre med i sine koncerter, men efterhånden som tiden gik, begyndte han at levere sine berømte Led Zeppelin-koncert skrig, og igennem 80’erne kom der er hel stribe soloalbumudgivelser fra Plants’ hånd.

Samtidig havde han andre projekter kørende med Page, og i 1984 fik han stor succes med ham og kollegavennen Jeff Beck i supergruppen The Honeydrippers og deres album “The Honeydrippers: Volume one”. Det var næsten udelukkende 50’er rock nostalgi og bluesnumre, de spillede, og de fik et kæmpe 80’er hit med den gamle Phil Phillips klassiker “Sea of love”.

Led Zeppelin har dog været gendannet to gange: Først ved Live Aid koncerterne i 1984 til fordel for kampagnen mod hungersnød i Afrika, hvor det var Phil Collins og Tony Thomson fra Plants turnéband, der trommede. Anden gang ved Atlantic Records 40-års jubilæum, hvor det var John Bonhams søn, Jason, der tog trommedelen.

Grammy på grammy

Efter genforeningerne fik Plant fornyet inspiration, og han har siden da både leget med folkemusikken, blues og rock ’n roll oldies materiale, og eksperimenteret med nye grupper som bl.a. Band of Joy, Priory of Brion, The Honeydrippers med Jimmy Page, og The Sensational Space Shifters.

Han fortsatte stadig sit samarbejde med Page, først lettere sporadisk, men fra 1994 til 1998 med et permanent samarbejde. Det blev til en lang række turnéer og albummet “No Quarter: Jimmy Page and Robert Plant unledded”.

I 1998 kom det eneste album med nyskrevet materiale fra begge parter “Walking into Clarksdale”. Herpå var bl.a. også nummeret “Please read this letter”, som Plant genindspillede med bluegrass,- og countrysangerinden Alison Krauss på deres eget første fælles album, som vandt en grammy.

Duoen har kontinuerligt arbejdet sammen – i 2008 vandt de en grammy for bedste duet med nummeret “Gone Gone Gone”, der oprindeligt var et Everly Brothers nummer, og i 2021 indspillede Plant og Krauss deres andet duetalbum “Raise the roof” med nye udgaver af mindre kendte country, rhythm and blues numre fra nogle af de store sangskrivere som bl.a. Everly Brothers og Tom Waits.

Usædvanlig familie

Plant har aldrig tumlet med de nærmest obligatoriske rock ‘n roll problemer som heroin eller alvorlige alkoholproblemer. Til gengæld har der været lidt tumult på det private plan, både i form af ulykker og romantik.

Plant mødte Maureen til en Georgie Fame koncert i 1966, og de blev kærester og giftede sig i 1968 – samme år, som Led Zeppelin begyndte deres pompøse karriere.

I supergruppens mest hektiske periode i 1975, var Plant og Maureen på ferie på den græske ø Rhodos, da deres bil med både parret og Maureens søster, Shirley, kørte ud over vejkanten og ind i et træ. Både Maureen og Robert kom alvorligt til skade. Shirley slap med få skrammer.

Led Zeppelin måtte aflyste resten af den turné de havde gang i, og indspilningen af gruppens syvende album blev udsat flere måneder, indtil Plant var på benene igen.

Maureen og Plant fik sammen en datter og to sønner. Deres ældste søn, Karac, døde pludselig af en mavesygdom som 5-årig, mens Led Zeppelin var på turné. Da det skete, trak Plant stikket i mange måneder, for at bearbejde sorgen. Sangen “All my Love” er til ære for Karac.

Plant blev skilt fra Maureen i 1983, og selv om han fik en søn med Maureens søster Shirley i 1991, er de alle stadig gode venner. Det er lidt usædvanlige familieforhold, men ingen af de involverede er uvenner og ses de privat.

Den store musiker er i dag 74 år, og optræder stadig for fulde gardiner, i mange forskellige konstellationer.

 

Plant og Page for fuld udblæsning i de gode gamle Led Zeppelin dage.

Plant og Page for fuld udblæsning i de gode gamle Led Zeppelin dage.