Dansk TikTok-mand voldtog unge kvinder

Hej Bent
Jeg har set i medierne, at den såkaldte TikTok-mand er blevet idømt forvaring på livstid, selv om han ikke har slået nogen ihjel, men ”kun” begået seksuelle overgreb. Er det ikke en usædvanlig hård straf?
- Venlig hilsen HT
Hej HT
31-årige Mikkel Bentsen blev den 2. juni i år af Københavns Byret idømt en af lovens strengeste straffe, nemlig forvaring på ubestemt tid.
Bentsen blev i medierne kaldt for TikTok-manden, fordi han skabte kontakt til sine ofre via sociale medier, blandt andet TikTok, som især benyttes af børn og unge mennesker, og hvor han havde flere tusinde følgere.
Han blev dømt for fem tilfælde af voldtægt, to voldtægter af mindreårige og et voldtægtsforsøg.
Desuden blev han kendt skyldig i yderligere en særlig grov voldtægt samt et groft overgreb mod en mindreårig. Ofrene i sagen var mellem 12 og 28 år, og forbrydelserne strakte sig over en periode fra 2011 til 2021.
Flere end 50 kvinder
Hos politiet begyndte sagen dog først i maj 2021, da en advokat kom med en anmeldelse på vegne af en gruppe på flere end 50 kvinder og piger, hvorefter politiet skred til anholdelse.
Forinden da havde en kvinde skabt en Facebook-gruppe, som samlede ofrene.
I alt 23 ofre har afgivet forklaring i retten.
Den nu dømte Mikkel Bentsen sad på tidspunktet for sin anholdelse allerede fængslet for en række sager om seksuelle overgreb, noget han havde fået tre og et halvt års fængsel for.
Den dom er nu ophævet, efter at han fik sin forvaringsdom.
Føler sig forfulgt
Den dømte har under hele forløbet nægtet sig skyldig og forklaret, at han mener sig forfulgt af en gruppe kvinder, der havde rottet sig sammen for at ødelægge ham. Blandt andet på Facebook.
Men retten slog i forbindelse med dommen fast, at der ikke var grundlag for at mene, at gruppen af kvinder har været med til at orkestrere de mange ofres forklaringer.
Retten lagde fast, at den dømte vurderes til at være særdeles farlig for sine omgivelser.
Uden tidsbegrænsning
Forvaring minder om fængsel på livstid.
Det er de eneste former for frihedsberøvelse af ikke-utilregnelige personer, som er uden tidsbegrænsning. Det betyder nu nok ikke, at en forvaringsdømt i praksis kommer til at sidde i fængsel lige til sin død.
Både livstidsdømte og forvaringsdømte kommer normalt ud forinden, om end der i mange tilfælde går mange år.
Forvaring er formelt set egentlig ikke en straf, men en ”foranstaltning”, der træder i stedet for straf, når den dømte anses for at være særlig farlig, og den kan kun idømmes, hvis den dømte vurderes til at være særlig farlig.
Skal forhindre ny kriminalitet
Formålet er at beskytte samfundet mod den pågældendes farlighed. En forvaringsdom forudsætter, at retten finder det nødvendigt for at forhindre den dømte i at begå ny kriminalitet.
Efter tre års forvaring – og derefter en gang om året – skal Kriminalforsorgen tage stilling til, om foranstaltningen skal fortsætte.
Rigsadvokaten, som er den øverste anklagemyndighed, har pligt til at sikre, at en forvaringsdømt ikke sidder længere end højst nødvendigt, men det er altid retten, der bestemmer om den dømte skal udskrives på prøve, altså løslades.
Afsoner i fængsel
En forvaringsdom forveksles ofte med en anbringelsesdom. Forskellen er dog, at anbringelse anvendes over for utilregnelige, altså sindssyge.
Forvaringsdømte afsoner i et fængsel, mens de utilregnelige anbringes på et psykiatrisk hospital eller et bosted for mentalt handicappede.
Domstolene vælger ofte at idømme livsvarigt fængsel i stedet for forvaring, hvis der er mulighed for det, fordi livsvarigt fængsel anses for lovens strengeste straf.
Der er i drabssager mulighed for at idømme livsvarigt fængsel, men det er der ikke i sager om voldtægt. Derfor er det typisk i den slags sager, at forvaringsdomme gives.
Man kan simpelthen ikke give livsvarigt fængsel for voldtægt, uanset hvor mange og hvor grove voldtægterne er.
Forvaringsdommen mod Mikkel Bentsen blev anket øjeblikkeligt af den dømte og hans forsvarer, og Østre Landsret skal derfor senere behandle sagen på ny.
Men indtil videre står det til troende, at han er en meget farlig mand, som skal holdes indespærret i mange år.
- Venlig hilsen Bent

På sporet
Kom med bag om de største kriminelle dramaer i podcasten På sporet, hvor den tidligere drabschef og chef for Rejseholdet Bent Isager-Nielsen leverer skarpe analyser.
Flere svar

Politiet undersøger ikke sig selv

Læge begik sexovergreb mod kvinder

Henriette blev fundet hængt

Straf er et spørgsmål om hensigt

Kropskameraer hjælper politiet

Politivold eller ej

Næsten alle drab bliver opklaret
