Hvad er forskellen på mord og drab?

Én af mine venner siger, at forskellen ligger i gerningsmandens hensigt. Hvis han slår ihjel med vilje, er det mord – og hvis det ikke var hans hensigt, så er det drab? Er det rigtigt?

I amerikanske film og tv-serier er det det endnu mere forvirrende. Her tales om “manslaughter”, “homicide’” og “murder’” i første og anden grad. Kan du gøre mig klogere?

Question

Hvad er forskellen på mord og drab?

Én af mine venner siger, at forskellen ligger i gerningsmandens hensigt. Hvis han slår ihjel med vilje, er det mord – og hvis det ikke var hans hensigt, så er det drab? Er det rigtigt?

I amerikanske film og tv-serier er det det endnu mere forvirrende. Her tales om “manslaughter”, “homicide’” og “murder’” i første og anden grad. Kan du gøre mig klogere?

Venlig hilsen Bent · Accepted Answer

I Danmark støder vi på ordet mord flere steder – for eksempel giftmord, selvmord og justitsmord. Men ordet eksisterer faktisk ikke i den danske lovgivning. Det korrekte ord er drab.

Derfor taler vi i politiet ikke om mordere, men om drabsmænd, og om drabssager og ikke mordsager.

Straffelovens paragraf 237 om drab siger:

“Den, som dræber en anden, straffes for manddrab med fængsel fra fem år indtil på livstid”.

En enkel tekst, som fortæller, at det egentlig hedder manddrab, men teksten siger også, at der er en utrolig spændvidde i strafferammen, hvis man dømmes for drab.

Med ond hensigt

Alle paragraffer i straffeloven kræver det, der kaldes forsæt, medmindre uagtsomhed er særskilt kriminaliseret.

Så hvis man dømmes for drab, har politiet og anklagemyndigheden altså ført bevis for, at drabet er forsætligt, det vil sige gjort med vilje og med “ond hensigt”.

Så uanset om man idømmes fem års, 16 års eller livsvarigt fængsel for drab, er det lagt fast i retten, at drabet er forsætligt. Domstolene har altså mange muligheder i forhold til lav eller høj straf.

Forsættet er afgørende

Hvis man forsætligt har forårsaget en andens død, kan man imidlertid godt undgå at blive dømt for drab.

Nogle gange undgår man en drabsdom, men dømmes for grov vold af særlig farlig karakter. Det kan straffes med fængsel i helt op til ti år.

Derfor kan det faktisk en gang imellem forekomme, at en straf i en sag om dødsvold er højere end i en drabssag.

Igen er det afgørende spørgsmål forsættet, altså gerningsmandens hensigt.

Og det sker, at politiet nok kan bevise, at gerningsmanden havde til hensigt at udøve grov vold mod sit offer, men at man af forskellige grunde ikke kan bevise, at han havde til hensigt at slå ham eller hende ihjel.

Sejlede ind i unge kvinder

Man kan også blive dømt for uagtsomt manddrab, og det kan straffes med fængsel op til otte år.

Der er ofte tale om uagtsomt manddrab i sager om trafikdrab, men også i andre sager.

Mange husker nok sagen fra Københavns havn i 2017, hvor en ung mand på en vandscooter påsejlede to unge amerikanske kvinder i deres udlejningsbåd med det resultat, at de døde. På billedet øverst lægger en kvinde blomster ved havnen for at mindes ofrene.

Havde han begået de to drab med forsæt, var han formentlig blevet idømt livsvarigt fængsel.

Men fordi det netop var uagtsomt, endte det med en dom på to og et halvt års fængsel.

Gerningsmanden gjorde meget forkert den dag i havnen, og det blev han straffet for, men han sejlede ikke ind i kvinderne med vilje, og han havde ikke til hensigt at slå dem ihjel.

Amerikanske begreber

I USA har man ganske rigtigt andre begreber. “Homicide” er en fællesbetegnelse for en handling, der medfører en andens død. En drabsafdeling i USA hedder derfor ofte Homicide Squad.

“Manslaughter” svarer næsten til det, der i Danmark kaldes uagtsomt manddrab.

Murder (mord) i første eller anden grad er begge forsætlige drab, hvor forskellen ligger i, hvor planlagt og organiseret drabet er.

I Danmark kan de mange forskellige hensyn, der jo er i drabssager, rummes af indholdet i paragraf 237.

Jeg husker for eksempel en sag fra min tid ved Vestegnens politi, hvor en ung mand fik fem og et halvt års fængsel for drab på en anden ung mand med kniv.

Og i den anden ende af skalaen kan nævnes den såkaldte ubådssag, hvor gerningsmanden Peter Madsen fik livsvarigt fængsel for drabet på Kim Wall.

Jeg bidrager selv

Også jeg medvirker til forvirringen. Ét af mine foredrag hedder nemlig “Mord” og altså ikke “Drab”.

Det skyldes, at ordet mord på mange måder rammer noget inden for genren “true crime” og appellerer til publikum.

Paradoksalt nok begynder jeg som regel foredraget med at understrege, at der faktisk ikke er noget, der hedder mord.

Det hedder drab - ikke mord

Hej Bent

Hej VA

Flere svar

Marcela blev dræbt efter fest

Færre drab end tidligere i Grønland

Kritik af politiet: Drabet på Emilie Meng

Dødsfald på skib: Fem fiskere blev frikendt

Han dræbte sin unge ekskæreste

Bedøvede og voldtog 60 kvinder

Nu må politiet stoppe cyklister uden grund

Må man skyde en drabsmand i selvforsvar: Helt eller skurk?

Mest læste

Ine var medafhængig til Adeels misbrug

Blev skilt for sønnens skyld

Nye fund i Madeleine McCann-sagen

Vores søns arv skal ikke bruges på at betale hans gæld til staten

Emilie blev misfortolket: Jeg blev kaldt ‘umulius’