I lovens navn

Efter uro i bandemiljøet: Derfor møder politiet frem med våben

1. februar 2022 Af Bent Isager-Nielsen Foto: Ritzau Scanpix
Ude og Hjemmes krimiekspert Bent Isager-Nielsen forklarer, hvorfor politiet af og til møder bevæbnet frem – for eksempel efter et bandeopgør på åben gade. Det handler blandt andet om at sikre, at volden ikke fortsætter og at “sætte sig” tungt på et gerningssted.

Hvordan kan det være, at politiet møder svært bevæbnet op, hvis der har været et skyderi – med eller uden dødsfald?

Gerningsmændene er jo for længst væk. Jeg ved godt, at I skal sikre spor og holde folk væk, men det virker som ressourcespild.

Venlig hilsen JFA

Hej JFA

Et rigtig godt spørgsmål, som rammer lige ind i en lang række forhold, som har med politiets opgave i samfundet at gøre – nemlig at skabe tryghed for befolkningen, stoppe kriminelle handlinger (hvis de endnu er i gang), forsøge at anholde gerningsmændene, hjælpe eventuelle ofre, efterforske de kriminelle handlinger, indsamle spor og sikre gerningssteder. Alle de elementer er i spil, når politiet reagerer på skyderi i gaderne.

Udtaler sig sjældent

Overordnet kan man sige, at skudafgivelser i det offentlige rum er noget af det, der skaber allermest utryghed for almindelige mennesker.
Tænk at risikere at blive skudt, fordi man tilfældigvis befinder sig der, hvor kriminelle har deres opgør!

Det er primært derfor, at dansk politi sætter så massivt ind over for kriminelle grupperinger som rockergrupper og bander.
Indsatsen bygger på flere ben.
Der er dels tale om en konstant monitorering, det vil sige en overvågning af rocker- og bandemiljøet. Man bruger både i rigspolitiet og i politikredsene mange ressourcer på at skabe et efterretningsbillede.

Når så medlemmerne af rocker-og bandegrupperingerne laver deres kriminalitet eller bekæmper hinanden, er det en meget stor hjælp, at politiet kender personerne og deres indbyrdes relationer.

For bandemedlemmer og rockere udtaler sig sjældent til politiet og tilstår næsten aldrig noget som helst. Alt skal derfor bevises på den ressourcetunge måde.

Bevogter gerningsstedet

Det lykkes faktisk af og til politiet i forlængelse af et skyderi at anholde mistænkte, der er eller har været bevæbnet.
Formålet med at rykke hurtigt og massivt ud er også at sikre, at opgørene ikke fortsætter, men så sandelig også at sikre spor og bevogte gerningsstedet.

Der kan være tale om patronhylstre, våben, dna-spor, en brændende bil, der er efterladt, og alt muligt andet, og man skal for eksempel afhøre mulige vidner.

Men formålet med den bevæbnede og tunge tilstedeværelse er selvfølgelig også at sikre tryghed for borgerne og tydeligt vise, at politiet er til stede og tager situationen alvorligt.

Derfor ser man også tit, at politiet i forlængelse af et skyderi opstiller en mobil politistation i lokalområdet, hvor borgere i tiden efter kan komme med deres oplysninger eller fortælle om deres bekymringer.

Krævende arbejde

Alt i alt er der en række gode grunde for politiet til “at sætte sig” tydeligt, hurtigt og stærkt bevæbnet på et område eller en lokalitet, når der har været afgivet skud.

Indsatsen fra politiet og anklagemyndigheden, især efterforskningsindsatsen, betyder, at der til stadighed sidder flere hundrede toneangivende rocker- og bandemedlemmer i fængsel.

Det er udtryk for et stort, krævende og godt politiarbejde, men udgør samtidig en udfordring for Kriminalforsorgen, altså det fængselsvæsen, der skal fuldbyrde straffen, som det hedder. Det har jeg skrevet om før her i bladet.

Har “overtaget” byer

Betydningen af dette massive pres fra politiets side medvirker til, at Danmark på en lang række områder har været bedre til at bekæmpe det uvæsen, som den organiserede kriminalitet fra rocker- og bandegrupperingerne repræsenterer, end i visse lande tæt på os, hvor kriminelle klaner nærmest har “overtaget” byer og bykvarterer – og samtidig skabt angst, utryghed og mistillid til politiet.

Og her er skyderier i det offentlige rum noget af det allervigtigste.
Det er min erfaring, at mange danskere giver udtryk for, at de er ligeglade med, at kriminelle skyder (på) hinanden, og på en vis måde forstår jeg synspunktet.

Men det er også vigtigt at se på, hvilken form for samfund vi vil have. Og her er de samme danskere bestemt ikke ligeglade med, at de selv – eller nogen de kender – risikerer at blive offer for skyderier i gaderne.

Gode kræfter

Og så er der i øvrigt den forebyggende og præventive indsats, som ikke er så synlig i forbindelse med skyderier.

Der bruges nemlig mange gode kræfter på forebyggende tiltag i for eksempel SSP-regi – samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politiet – og exit-programmer, hvor man prøver at få bandemedlemmer ud af miljøerne og forhindre andre i at tilslutte sig dem.

Venlig hilsen Bent

Krimi-podcast

Sammen med journalisten Stine Bolther står jeg bag den nye podcast-serie ”På sporet” om aktuelle krimisager og temaer.

Jeg fortæller blandt andet om præsten Thomas Gotthard, der blev dømt for drabet på sin kone, Maria From Jakobsen.

Lyt til dette afsnit og andre i serien på: uoh.dk/paa-sporet.

Sponsoreret indhold