Stenkast mod biler i Sverige fortsætter: En dag går det måske helt galt

Jeg har læst, at der nu igen i år kastes sten mod biler på vej til Ystad i Sverige. Det skete også sidste år under stor mediebevågenhed. Hvordan kan det være, at svensk politi ikke kan stoppe det uvæsen?

Venlig hilsen Stenbukken

Hej stenbuk

Et rigtig godt spørgsmål.

Stenkastene er også i år begyndt på omtrent samme tid som sidste år, hvor der var flere end hundrede stenkast mod danske biler på E-65. Langt de fleste var på vej til Bornholm via færgen fra Ystad.

Der var utrolig meget omtale i pressen af sagerne, der heldigvis ikke endte med dødsfald – men nogle kom dog til skade.

Svensk politi gjorde sig store anstrengelser, men fik åbenbart alligevel ikke anholdt mistænkte i sagen. Hen mod efteråret ophørte stenkastene. Men de er altså nu genoptaget.

Copy-cat

Om det er den eller de samme gerningsmænd som sidste år, der står bag, kan være svært at afgøre. Der kan også være tale om en “copy cat”-effekt, noget man faktisk jævnligt ser ved serieforbrydelser som her.

Det betyder, at en ny gerningsmand efterligner en anden forbryders gerninger og handlinger, ofte så detaljeret, at politiet kan forledes til at tro, at der er tale om samme gerningsmand.

Jeg tror først og fremmest, at udfordringen for politiet ligger i at vurdere, hvad der rent faktisk er tale om. Er der tale om “drengestreger” eller noget andet? I de svenske sager er der tale om mindre sten, altså ikke store sten eller flisestykker, sådan som vi så det i Danmark for et par år siden på den fynske motorvej.

Fører blev dræbt

I det ene tilfælde på Fyn endte det fatalt for en tysk familie i deres personbil, der blev ramt af en flise, som blev smidt ned fra en motorvejsbro ved Odense.

Den kvindelige fører blev dræbt, og hendes mand, der sad i passagersædet, blev invalideret for livstid. Deres mindreårige søn på bagsædet overlevede mirakuløst og bor i dag hos sine bedsteforældre i Tyskland.

Fyns Politi mener, at de kan kæde op mod 11 episoder af lignende art sammen til den eller de samme person(er), blandt andet på baggrund af dna-spor. Episoderne fra Fyn er endnu ikke opklaret, men efterforskes som drab og drabsforsøg. Jeg skrev om dem i Ude og Hjemme nr. 17 i 2020.

Seriehærværksmand

Så stenkast mod biler kan være mange ting.

Normalt vil en sten kastet mod en bil blive betragtet som hærværk, men i de svenske sager bliver svensk politi lige som Fyns Politi efter min mening nødt til at vurdere episoderne samlet som en serieforbryders værk.

I Sverige er der nok tale om en seriehærværksmand. Vi kender også begrebet serievoldtægtsforbryder, seriebrandstifter og i sjældnere tilfælde seriemorder. Går det en dag rigtig galt på E-65, for eksempel hvis en bilist på grund af en knust rude fra selv en mindre sten mister herredømmet over sin bil med uheld, dødsfald eller alvorlig tilskadekomst til følge, vil sagen jo pludseligt få en helt anden karakter.

Derfor må politiet sætte ind på helt andre måder og med andre metoder end ved normale tilfælde af hærværk. Det vil sige med patruljering, overvågning med droner og fly, afhøringer af bilister, beboere og andre eventuelle vidner på den meget lange strækning. Og så selvfølgelig efterforskning, både i forhold til eventuelle spor på de anvendte sten, hvis man kan finde dem, men også mod mistænkte.

Spænding som motiv

Politiet bliver også nødt til målrettet at arbejde med motiver. Jeg tror ikke personligt på “drengestreger”, men hælder mere til motivet spænding.

Et undervurderet motiv, som dog jævnligt ses hos personer, der nærmest sygeligt har behov for opmærksomhed om deres handlinger, skabe frygt og lege kispus med myndighederne.

Der kan selvfølgelig også være tale om motivet fanatisme, i så fald måske miljøaktivister, der med voldsomme midler vil bekæmpe danske bilisters kørsel og forurening i Sverige.

Stenkastene bør efter min opfattelse behandles med kompetent efterforskning. Alligevel kan det blive svært at opklare dem. Det ses jo i sagerne fra Fyn.

Ingen har tilsyneladende set nogen kaste stenene i de svenske sager.

Måske kan det betyde, at gerningsmanden eller gerningsmændene bruger en form for kasteaggregat, som man kender fra lerdueskydning. På den måde kan man jo sende sten af sted fra langt større afstand end ellers og undgå at blive set.

Venlig hilsen Bent