Svært at modernisere politiet i et voldsramt USA

Du skrev i Ude og Hjemme nr. 20 i år om situationen i USA i kølvandet af politidrabet på George Floyd i Minneapolis, hvor en hvid politibetjent, Derek Chauvin (billedet ovenover) netop var blevet dømt for drabet.
Nu mener jeg, at han har fået sin straf, og at der fortsat ses en betydelig stigning i drab og vold i mange amerikanske stater.
Ved du, om der er ændringer på vej i politisystemet, for eksempel en reform af politiet, efter at Joe Biden er blevet præsident, for det lovede han jo før valget?

Venlig hilsen HM

Hej HM

Den hvide, amerikanske politibetjent Derek Chauvin blev allerede den 21. april i år dømt for drabet på George Floyd, men først sidst i juni faldt dommen, som lød på fængsel i 22 år og seks måneder.
Anklageren gik efter 30 års fængsel.

Det hele begyndte i maj 2020, da Chauvin under en anholdelse satte sit ene knæ på Floyds hoved og pressede ham mod jorden i godt ni minutter – efterfølgende døde afroamerikanske Floyd.

Den almindelige strafferamme ville normalt være 12 år og seks måneder, men dommeren i den lokale ret i Hennepin County i Minneapolis gav ti år oveni for skærpende omstændigheder. Han pegede i øvrigt på, at han ved strafudmålingen ikke lagde vægt på den offentlige mening og følelser, men på fakta og den konkrete sag.

Kryptisk udtalelse

Strafudmålingen kan rent faktisk godt appelleres, men uanset om det sker eller ej, så venter der endnu en retssag for Chauvin i det føderale system, hvor der skal tages stilling til, om George Floyds borgerrettigheder blev krænket.

Da Chauvin blev dømt, kom han i øvrigt med en kryptisk udtalelse om, at han på grund af nogle juridiske forhold ikke kunne give en formel udtalelse, men at han på et senere tidspunkt vil give information, der forhåbentlig kunne give de pårørende noget ro i sindet.

Han kondolerede også over for Floyds familie. Hvis de 22 år og seks måneder kommer til at ligge fast, kan Chauvin forventes at blive løsladt efter 15 år. Mange har givet udtryk for, at straffen er for mild, men præsident Biden har i en kortfattet udtalelse sagt, at han finder straffen passende.

Stigende antal drab

Som jeg også skrev om i Ude og Hjemme nr. 20, var der allerede først på året 2021 konstateret en markant stigning i antallet af drab i USA.
Eksperter er ikke helt enige om grunden, men et faktum er, at langt de fleste drab sker med skydevåben.

Den sidste weekend i maj blev én af de blodigste i USA i rigtig mange år. Alene i Chicago blev 12 mennesker skudt og dræbt i den weekend. Og det kan blive meget værre.

Indtil slutningen af maj i år er der i hele USA dræbt 25 procent flere mennesker end i samme periode i fjor. Og i hele 2020 steg antallet af drab i forhold til 2019 med 30 procent.

Det betyder, at omkring 20.000 mennesker blev myrdet i USA sidste år. Det er det højeste antal drab på ét år siden 1995.

Generel tendens

Det er ikke kun i storbyerne, at antallet af drab stiger, det er en generel tendens.
De få byer, hvor tallet ikke er steget, er generelt karakteriseret, ved at de i forvejen havde nogle af USA’s højeste drabsrater.

Den nye præsident Joe Biden er blevet kritiseret for endnu ikke at have fået sat gang i en gennemgribende reform af det amerikanske politi, især inden for uddannelse og struktur.

Forslaget om en politireform blev godkendt af Repræsentanternes Hus, hvor Bidens parti, Demokraterne, har flertal, i begyndelsen af marts. Dog kræver det også et flertal i Kongressens andet kammer, Senatet, før reformen kan gennemføres, og her er fordelingen mellem demokrater og republikanerne lige.
Derfor bliver det svært at komme i mål med en tiltrængt politireform.

Venlig hilsen Bent