Spredte død og skræk: Tre mænd dræbte tilfældige i årevis

Det er lørdag aften den 9. november 1985, lidt uden for Bruxelles i forstaden Aalst. Supermarkedet har åben en halv time endnu, og dagens sidste kunder skynder sig rundt i gangene. Ingen bruger længere tid til indkøbet end nødvendigt. Belgiens befolkning er skræmt.

Gennem tre år har en bande røvet et stort antal butikker, især supermarkeder, i Brabant-området med en uhørt brutalitet. Banden har på dette tidspunkt skudt og dræbt 20 mennesker og såret mange flere. Ingen bliver skånet, end ikke børn.

På parkeringspladsen foran supermarkedet har en politibil netop gjort ophold, og to betjente har gået en runde, også de er udsatte – banden har dræbt og såret flere af deres kollegaer.

Klokken lidt over 19.30 ankommer en bil til parkeringspladsen, og tre maskerede mænd stiger ud. De er klædt i lange sorte frakker, fastelavnsparykker og har malet ansigterne.

De to er bevæbnede med automatrifler og pistoler, og mens de går mod supermarkedets indgang, kan man høre en af dem grine en høj, uhyggelig latter. Sekundet efter begynder et vanvittigt voldsorgie.

Griner og skyder

En familie på fire kommer ud af supermarkedet. Den ene af de maskerede mænd, ham der griner, retter sit våben mod faren i familien. Datteren Rebecca på 14 år træder et skridt frem og bønfalder den bevæbnede mand: ”Skyd ikke! Han er min far.” Men manden med våbnet sigter bare og skyder.

Ikke kun faren, men hele familien. Far, mor, datter og sønnen på ni år. Sønnen når at dukke sig. Han løber tilbage mod supermarkedet for at søge ly. Den ene af de tre mænd løber efter.

Drengen når ikke langt, før manden indhenter og skyder ham. Drengen bliver hårdt såret, men overlever med varige mén.

De tre mænd, som har fået tilnavnet, ‘Brabant banden’, har ikke synderlig travlt, mens de bevæger sig rundt i supermarkedet.

Flere vidner fortæller, at de hører mændene udstøde høje brøl, nærmest en slags primalskrig, mens de tømmer kasseapparater og skyder efter alt, der bevæger sig.

Altid tre mænd

Da ambulancefolk senere får et overblik over skaderne, finder de syv mennesker dræbt på stedet og mange flere sårede. En af de sårede dør senere på hospitalet.

Dermed er otte tilfældige mennesker blevet skudt ned, bare fordi de var i et supermarked på det forkerte tidspunkt.

Hvem der står bag, ved man ikke. Man har givet dem navne ud fra diverse signalementer fra de mange tidligere angreb. Signalementet varierer en del, og vidnernes fantomtegninger ligner ikke altid hinanden.

Men der er altid tre mænd. Den ene er noget ældre end de andre, omkring 50 år. Han er robust og tætbygget. Det er ham, der kører bilen. Han bliver kaldt ‘den gamle’.

Så er der ham, som opfattes som lederen af banden. Han er formentlig omkring 30 år. Han er høj og tynd, mere end 190 centimeter, måske endda to meter høj. Han bliver kaldt ‘kæmpen’.

Den tredje mand i banden er også omkring 30 år. Atletisk bygget og høj, men ikke så høj som ‘kæmpen’. Han er den mest voldelige af de tre. Det er ham, man kan høre grine. Han bliver kaldt ‘morderen’.

Arrogant opførsel

Mens myrderierne foregår inde i supermarkedet, ankommer flere politibiler til parkeringspladsen. På grund af skyderiet tøver betjentene. De rykker ikke ind. Det bliver de senere kritiseret for.

De tre mænd kommer ud på parkeringspladsen, hvor de betragter de ankomne politifolk på afstand. De to af mændene hopper ind i flugtbilen, men de skynder sig ikke af sted. Bilen triller blot, mens det sidste bandemedlem, den høje mand, der kaldes ‘kæmpen’, spadserer ved siden af bilen.

Han ligner nærmest en livvagt på arbejde. Han har et shotgun gevær i hænderne og et fast blik på politiet. Lidt længere væk stiger han ind i bilen, som kører væk fra parkeringspladsen. Det ligner en arrogant opvisning.

Et par af politibilerne eftersætter banden og affyrer også enkelte skud mod flugtbilen, men de får den ikke standset.

Det første røveri

I lang tid, før man var klar over, der var en bande, sker en række mindre indbrud og røverier, der først senere bliver kædet sammen. Det første røveri foregår nytårsaften 1981.

Tre mænd bryder ind i en militærbarak, hvor de skaffer sig adgang til automatvåben, ammunition og en bil. De bliver ikke set, og der udløses ingen skud.

Tre måneder efter slår banden til igen. Denne gang i en våbenbutik, hvor de stjæler et jagtgevær. I maj røver de tre mænd en bil, og for første gang er der ufrivillige tilskuere.

Dette er en af de få gange, hvor ham, der bliver kaldt ’morderen’, bliver set uden maske på. Ingen skud bliver affyret. Det gør der til gengæld i august 1981, hvor banden røver en vinbutik. To politibetjente overrasker banden, og ’morderen’ tøver ikke med at skyde. Betjentene bliver ramt, men de overlever.

Parate til vold

Hidtil har ingen kædet de forskellige forbrydelser sammen, og banden er indtil dette tidspunkt ikke synderligt frygtet. Det ændrer røveriet i vinbutikken på. De tre mænd er nu parate til vold, selv for et lille udbytte, og de holder sig ikke tilbage for at slå ihjel.

Det bliver på tragisk vis understreget måneden efter, i september, hvor banden røver endnu en våbenbutik. En politimand bliver skudt og dræbt, og to andre betjente bliver såret. Banden slipper af sted med 15 skydevåben.

Et par måneder efter, dagen før juleaften 1982, slår banden til igen og røver denne gang en hotelrestaurant.

Udsat for tortur

José van den Eynde er navnet på den mand, der er vicevært på hotellet og dets restaurant, hvor han også bor. Da Josés voksne søn og familie om morgenen kommer for at hente ham til det årlige julemarked, er José der ikke. Han plejer ellers altid at sidde klar udenfor, når de skal på tur.

Hans søn, der selv arbejder som kok på restauranten, låser sig ind og går op til farens værelse. Her mødes han af et syn, han aldrig vil glemme.

Faren sidder bundet til en stol. Han er død. Han er blevet skudt flere gange i hovedet og har tilsyneladende været udsat for tortur.

Da politiet ankommer, kan de konstatere, at han er blevet dræbt aftenen før. De kan også se, at der er blevet stjålet vin og champagne. Nogle flasker champagne i udbytte for et så brutalt mord.

Senere viser en undersøgelse af de benyttede våben fra andre af bandens røverier, at det er dem, der står bag mordet på den ældre mand.

Dræber taxachauffør

Herefter går der ikke lang tid, før banden slår til igen. Den 9. januar 1983, finder politiet en stjålet taxa, som har været forsvundet i et par dage. Det samme har chaufføren, som kørte den.

Taxaskiltet er blevet pillet af og lagt i bagagerummet. Her ligger også bilens ejer, død. Han er blevet skudt flere gange i hovedet.

Banden stjæler mange biler i den periode. Nogle bilejere slipper med skrækken, når de bliver stoppet på åben gade og frarøvet deres bil.

Værre går det for en mand og kvinde i en Mercedes sent om natten den 17. september 1983. De er drejet af motorvejen for at tanke bilen op. De når knap at komme hen til benzinstanderen, før de får øje på tre maskerede mænd, der er ved at bryde ind i en butik, der ligger ved siden af tankstationen.

Alarmen er gået, men mændene opfører sig roligt. De tre mænd har en indkøbsvogn med sig, hvori der ligger 20 kilo kaffe, cigaretter og 10 liter olivenolie. Selv om det ikke er et prangende udbytte, virker mændene tilfredse.

I det øjeblik ’morderen’ ser Mercedes’en, begynder han at skyde. Han går helt tæt på parret og tømmer magasinet ind gennem bilruden. Parret dør på stedet.

Kort efter ankommer den første politibil med fuld udrykning. To betjente begynder at skyde mod forbryderne, men ’morderen’ er en bedre skytte og rammer hurtigt de to betjente. Den ene betjent dør ikke i første omgang, og ’morderen’ går hen til ham og likviderer ham med flere skud i hovedet.

Flere politibiler ankommer til gerningsstedet, men det skræmmer ikke de tre mænd. ’Morderen’ åbner døren på Mercedes’en og trækker de to døde kroppe ud. Han hopper ind, starter bilen og svinger ud på motorvejen.

’Den gamle’ og ’kæmpen’ hopper ind i bandens egen flugtbil og følger efter. En af politibilerne sætter efter dem, og en biljagt er i gang. Som om det var koordineret, kører de to flugtbiler om på hver side af politibilen, som nu er som en lus mellem to negle.

Banden skyder fra hver side og tvinger politibilen til at bremse op. De to flugtbiler tager en afkørsel og forsvinder som spøgelser ud i natten. Udbyttet var kaffe, cigaretter og olivenolie, og for det er fire mennesker blevet dræbt.

Blodigt år

1983 bliver travlt og et blodigt år. I løbet af året er der meldinger om mord og overfald op til flere gange om måneden. Banden går nu i stigende grad efter kontanter.

Det mærkelige er, at deres udbytte altid er relativt lille. De går ikke efter banker eller pengetransporter, men næsten udelukkende efter små butikker og supermarkeder. Steder med små pengereserver. Det skaber forvirring om bandens egentlige motiv. Og det skaber frygt.

Det belgiske politi virker magtesløst. De tre mænd derimod virker bevidste om, hvad de foretager sig. De efterlader ingen fingeraftryk, og de fleste potentielle vidner ender i en ligpose.

I hele 1984 hører man intet fra Brabant banden. Senest banden slog til, var 1. december 1983. Nu er der gået knapt to år. Det er den 27. september 1985 klokken otte om aftenen ved et supermarked i Bruxelles-forstaden Overijse. Her parkerer tre maskerede mænd ved siden af et supermarked, hvor en flok børn leger.

Tager gidsler

Resolut tager ’morderen’ et af børnene som gidsel. Inde i supermarkedet går ’den gamle’ og ’kæmpen’ direkte mod baglokalets kontor med pengeskab, mens ’morderen’ med barnet i favnen går over til kassen. Han kræver, at kassedamen lægger alle pengene fra kasseapparatet ned i en pose.

En kunde, der står i nærheden, bliver skudt i hovedet uden varsel. Barnet begynder at græde, og ‘morderen’ gentager sin trussel om, at hvis ikke kassedamen gør, som han siger, vil også barnet blive dræbt.

Han får pengene og slipper barnet. Idet banden forlader supermarkedet, kommer en uvidende kunde dem i møde. ’Morderen’ skyder hende uden varsel på kort afstand, og hun dør med det samme.

På parkeringspladsen står en rød varevogn. Inde fra bilen ser føreren de tre mænd og råber til sin søn, der sidder ved siden af, at han skal dukke sig. ’Morderen’ begynder at skyde mod varevognen.

Faren dør på stedet. Den 15-årige dreng overlever på grund af sin fars advarsel.

Dræber barn

Men mareridtet er ikke ovre endnu. Kun 25 minutter efter angriber banden et nyt supermarked, få kilometer væk. Metoden er identisk med den foregående.

Igen tager de et gidsel, men denne gang bliver gidslet ikke sat fri. Igen skyder de vildt omkring sig, og inden de overhovedet er nået ind i supermarkedet, har de skudt og dræbt tre personer, herunder en 14-årig dreng på sin cykel. Banden går indenfor, mens de råber: ”Pengene, pengene”.

Herfra udvikler situationen sig med lynets hast. De skyder og dræber en kassedame. De skyder og dræber også en mand, der ikke lægger sig ned på gulvet hurtigt nok.

De tømmer alle kasseapparaterne og vil også tømme bankboksen, men uden held. Uden for supermarkedet henretter de gidslet, en yngre mand. Derefter flygter banden i en stjålet Golf GTI.

I alt bliver otte uskyldige mennesker myrdet i dobbeltangrebet, og banden slipper af sted med, hvad der i dag svarer til omkring 350.000 kroner.

To måneder senere følger angrebet på supermarkedet den 9. november, som beskrevet i indledningen. Herefter hører man aldrig fra banden igen. I løbet af tre år har den dræbt 28 mennesker og såret 40. Det samlede udbytte over de tre år beløber sig til knap to millioner kroner i nutidsværdi.

Uklart motiv

Man har fundet nogle af flugtbilerne, som regel udbrændte og uden brugbare beviser. Derudover har man fundet en del af de våben, der er blevet benyttet, men ikke nogen dna-spor.

I begyndelsen, mens Brabant banden stadig er aktiv, arbejder politiet ud fra den teori, at det er berigelseskriminalitet, som så udvikler sig mere og mere blodigt. En anden teori er, at det er politisk motiveret terror, at målet er at skabe frygt.

Sagen er stadig et åbent sår i Belgien, hvor hundredvis af betjente har arbejdet på opklaringen frem til den dag i dag. De nyeste teknologier bliver anvendt i opklaringsarbejdet, herunder dna og løgnedetektor. Nye fantomportrætter af de mistænkte har genereret over 1.500 nye tip til politiet.

Aldrig opklaret

Der afholdes jævnligt møder med overlevende ofre og de pårørende, hvor nye teorier eller ledetråde fremlægges. Møderne skaber et vist håb hos de efterladte og befolkningen, men indtil nu er banden gået fri, og efterhånden tror ikke mange på, at banden nogensinde bliver fanget og stillet for retten. Dertil er der gået for mange år.

På udeoghjemme.dk kan du gratis høre podcasten om Brabant banden. Den er en del af krimiserien ”Nationens mareridt”.