Havskildpadder i krise: Hannerne forsvinder

Det er stjerneklart, men månen er endnu ikke oppe. Sandet på den tropiske strand reflekterer lyset en anelse. Jeg sætter mig i en klit og venter på månelyset. Der er vindstille.

Så knaser det i sandet ved siden af mig. Der lyder et højt støn, og så bliver jeg ramt af en byge af sandkorn.

Mere stønnen, og jeg er ikke i tvivl. En havskildpadde er i gang med at grave i sandet lige ved siden af mig. Tilbage til den samme strand, hvor hunnen selv blev udklækket.

Månen kommer frem, og jeg kan nu se, at det er en grøn havskildpadde. Hun bruger sine bagerste luffer til at skovle sand op fra det efterhånden ganske dybe hul. Hun er nået ned til det stabile og fugtige sand.

Grøn havskildpadde er en af verdens syv arter af havskildpadder. Der er store forskelle på størrelse, udbredelse og fødevalg mellem arterne, men alle deler samme forplantningsmæssige udfordring.

Hunnerne hos havskildpadderne skal på land for at lægge deres æg. Det foregår på tropiske og subtropiske kyster, og på præcis den samme strand, hvor hunnen selv blev udklækket mange år tidligere.

Et udmattende projekt

Havskildpadder er krybdyr, hvis fjerne forfædre levede på landjorden lige som nutidens landskildpadder. Over millioner af år blev havskildpadder perfekt tilpasset livet i havet. Når de kommer ud fra ægget og kæmper sig ned til havet, kommer havskildpadderne ikke tilbage på landjorden.

Med en enkelt undtagelse. Krybdyrs æg kan ikke klækkes i havet, så efter parringen må hunnen tilbage på land for at sikre næste generation.Hendes luffer er beregnet til at svømme, så det kræver timers hårdt arbejde at mase sig gennem sandet og helt op i klitterne.

Så bruger hun lufferne til at lave en fordybning, og derpå begynder det detaljerede gravearbejde med at udforme selve rugekammeret. Endelig kan hun lægge sine æg. Så skal reden tildækkes, og endelig kan skildpaddehunnen tage den lange vej tilbage til havet.

Den rette temperatur

Reden skal placeres så langt inde på land, at den ikke bliver oversvømmet af tidevandet. Desuden skal rugekammeret have den helt rigtige temperatur. Kønnet hos havskildpadder afgøres ikke under befrugtningen lige som hos pattedyr, men derimod af æggets temperatur under udrugningen.

En relativt lunere rede vil give flere hunskildpadder, mens en køligere rede giver flere hanner. Der er en vis variation fra art til art og fra område til område, men en tommelfingerregel siger, at en rugetemperatur på 29 grader giver ca. lige mange hanner og hunner. Det er den temperatur, som hunskildpadden mærker efter, og som hun prøver at nå, når hun udgraver rugekammeret.

Varmere reder

Havskildpadder har længe været truede. Mange bliver indfanget og spist på trods af fredning, og deres æg indsamles og sælges som en særlig delikatesse. Koralrevene forsvinder og dermed også skildpaddernes føde, og flere og flere havskildpadder drukner i fiskenet.

Forskere har i de sidste årtier konstateret endnu en trussel: Der udklækkes færre og færre hanner. Det skyldes, at de strandområder, hvor havskildpadderne lægger æg, langsomt men sikkert bliver varmere på grund af de globale klimaforandringer.

Samtidig fælder vi træer og palmer overalt langs kysterne. Færre træer betyder mindre skygge over rederne. Kombinationen betyder lunere rugekamre og dermed færre hanner.

En snigende katastrofe for nogle fascinerende dyr, der i forvejen er presset til det yderste.

Vidste du det?

Rugekammeret er kompakt, og det ville være næsten umuligt for en enkelt skildpaddeunge at grave sig fri. Derfor klækkes alle redens æg stort set samtidigt, så ungerne kan ”hjælpe” hinanden med at grave. De stiller sig oven på de forladte æggeskaller og bruger deres små luffer til at skovle sandet væk.

Nogle strandområder i troperne er nu blevet så varme, at der hverken klækkes hanner eller hunner. Æggene ”koger” og går til grunde i rugekammeret.