Isbjørnen går en dyster fremtid i møde

Det er mange år siden, jeg første gang landede i den lille by Kangerlussuaq (tidligere kendt som Søndre Strømfjord). Det var i juni, og vejret i Danmark havde i flere uger været domineret af vestenvind, regnbyger og temperaturer, der kun lå omkring 17-19 grader. Derhjemme var det med andre ord en typisk dansk sommer.

Jeg blev derfor dybt forbavset over det lune sommervejr i denne del af Grønland. Temperaturen i Kangerlussuaq var hele 24 grader. Det var desuden vindstille, og solen skinnede fra en skyfri himmel. Ganske vist ligger Kangerlussuaq i den sydlige del af Grønland, men trods alt på polarcirklen, og indlandsisen er blot 30 kilometer borte. Jeg havde slet ikke forventet at se solbadende turister i lufthavnen.

Siden dengang er vejret i de arktiske områder blevet langt varmere, og denne sommer har klodens nordligste regioner haft temperaturer, som normalt kun opleves omkring Middelhavet i juli og august.

Isens ikoniske rovdyr

Isbjørnen har altid været tæt forbundet med de områder, der grænser op til Nordpolen. Det store rovdyr er naturligt hjemmehørende i de nordligste, isdækkede dele af Rusland, Alaska, Grønland og Canada og også i den allernordligste del af Norge, øen Svalbard, har historisk haft en stabil bestand af isbjørne.

Isbjørnen er den eneste bjørn, der udelukkende lever af kød. Byttet er primært sæler, og isbjørnen har udviklet en særlig fangstteknik, hvor den i timevis ligger og venter ved sælens åndehul i isen. Isbjørnens pels gør den glimrende kamufleret mod sneen og isen, og kun bjørnens sorte snudespids afslører dens tilstedeværelse. Jægere og oprindelige folk beretter ofte, at isbjørne lægger sig på lur med en pote foran deres sorte snude, så de ikke bliver afsløret. Når en sæl dukker op for at få luft, griber isbjørnen ned i vandet og tager fat i sælen med sine kløer, hvorpå bjørnen hiver sælen op af vandet og dræber den med et bid i hovedet.

Sultende isbjørne

Isbjørnen har store poter, der gør den i stand til at løbe hurtigt i sneen og vandre i dagevis i isdækket terræn. Den er desuden en fremragende svømmer og perfekt tilpasset til at jage på de enorme isflager, der engang dominerede det nordlige ishav og farvandet langs Grønlands østkyst.

Klimaforandringerne har imidlertid betydet markante forandringer af Arktis. I de seneste årtier er der blevet langt mindre af den havis, som isbjørnen er afhængig af. Temperaturstigninger betyder, at isbjørnene må vandre længere for at fange sæler, og især hunbjørne risikerer ikke at opbygge tilstrækkelige fedtdepoter til at kunne danne mælk til deres unger.

Mange sultende isbjørne trækker nu ind mod bebyggede områder, hvor de jager hunde eller tilbringer en kummerlig tilværelse ved at rode i affaldscontainere eller søge efter noget spiseligt på den lokale losseplads. Isbjørne er livsfarlige for mennesker, og flere og flere isbjørne bliver skudt i nødværge eller præventivt, når de kommer tæt på boligområder.

Fakta om isbjørnen

Isbjørnen er meget nært beslægtet med den brune bjørn, men isbjørnen er så specialiseret til jagt på havisen, at den ikke kan leve på samme måde som en brun bjørn.

Isbjørnen er det første dyr, der er kommet på listen over truede dyr på grund af klimaforandringer.

I sommeren 2021 blev der målt 34,3 grader i Nordnorge og ekstreme 49,5 grader i den canadiske by Lytton. I Grønland var der så varmt, at der på blot en enkelt dag smeltede vandmængder, der ville kunne dække Danmark med 20 centimeter vand.

Fakta om Dyrefondet

Dyrefondet gennemfører dyreværnsarbejde til gavn for familiedyr og dyr i naturen. Fondet udgiver pjecer, plakater og information, der kan medvirke til at skabe større forståelse for dyrenes vilkår. Fondet skaber gode forhold for dyr i menneskers varetægt, spreder oplysning om glæden ved dyr og øger respekten og forståelsen for vildtlevende dyrs naturlige livsform.

Dyrefondet er godkendt som almenvelgørende organisation, og bidrag til fondets arbejde er fradragsberettigede.

Dyrefondets bestyrelse og medarbejdere omfatter dyrlæger, adfærdseksperter, biologer og jurister. Ghita Nørby er præsident for Dyrefondet.

Læs mere på dyrefondet.dk.