Måske er det sorg: Forskere studerer elefanters reaktion på andre elefanters død

Fra tid til anden dukker en historie op, der får os til at spørge: Kan dyr sørge over de døde, som vi sørger over hinanden?

For eksempel i 2018, hvor det nærmest gik viralt, da en spækhugger i Canada i ugevis holdt sin døde unge i vandets overflade og dykkede ned efter den igen, når den sank. 

Selv om det har været kendt længe, at visse dyr, herunder elefanter, reagerer på deres artsfællers bortgang, er studiet af dyrs reaktion på artsfællers død stadig en relativt ny gren i forskerverdenen.

Men i et nyt studie har en gruppe forskere fra Smithsonian Conservation Biology Institute i USA observeret asiatiske elefanters reaktion på en artsfælles død, skriver videnskab.dk.

Trompeterer eller brøler

Fordi asiatiske elefanter er sky og skovboende, og derfor kan være svære at studere, benyttede forskerne sig af en åben og rig, omend alternativ, kilde til at observere dyrene: YouTube.

På hjemmesiden fandt de i alt 24 situationer i 39 videoer.

Her dokumenterede de, at de grå kæmper reagerer på forskellige måder. Ofte ved at berøre deres døde med snablen, og nogle gange ved at trompetere eller brøle.

Forskerne beskrev, hvordan andre elefanter ”stod vagt” over den døde: De holdt sig tæt på, sov i nærheden og forsøgte nogle gange at jage mennesker væk, der kom for tæt på. Flere forsøgte at løfte eller trække i deres faldne artsfælle.

Adfærdsændring

Studiet viser, at der er en bestemt adfærd særligt rettet mod døde medlemmer af elefantflokken.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at de føler en sorg, som vi kender det fra os selv. Det fortæller Jens Malmkvist, der er forsker i adfærd, stress og velfærd hos husdyr, til Videnskab.dk.

– Når der sker en adfærdsændring hos elefanterne, ved vi ikke, om det er fordi, de måske bare er nysgerrige, undrende, eller om det er rent instinkt. Eller om det faktisk skyldes, at deres følelsesverden også bliver påvirket på en måde, vi kunne kalde sorg, siger Jens Malmkvist og understreger, at han ikke er elefantekspert men har beskæftiget sig med forskning i dyreadfærd.

Derfor kunne det også være interessant at undersøge nærmere og i virkeligheden fremfor på YouTube-videoer, mener Jens Malmkvist, der til daglig er seniorforsker på Aarhus Universitets Institut for Husdyrvidenskab: 

– Dertil ved vi, at med sorg følger en række negative følelser, der viser sig i ændret adfærd over længere tid. Hos mennesker kan det være eksempelvis være mindre appetit, søvnproblemer eller nedtrykthed. Man kunne følge en elefant og se, om de viste tegn på noget af det samme.

Zoologisk direktør i København Zoo, Mads Frost Bertelsen, er også varsom med at kalde elefanternes reaktion for ”sorg”.

– Jeg ville nok nærmere kalde det ”tab” eller ”savn” end ”sorg”, som er en meget menneskelig følelse, pointerer Mads Frost Bertelsen, der er uddannet dyrlæge, til Videnskab.dk.

– Normalt er jeg tilbageholdende med at bruge menneskelige beskrivelser af dyr. Vi kan ofte se på deres adfærd, om de er glade eller bange, men når det kommer til sådan noget som eksempelvis savn, så er det sværere for os at fortolke.

Social status

Det gælder også for det øvrige dyrerige:

– For mange dyr er der ikke den store adfærdsændring, når de eksempelvis mister en unge, fortæller dyrlægen.

– Og for de dyrearter, der stikker ud, som primater og nogle af hvalerne, så kan det som oftest forklares med andre ting end sorg. Eksempelvis hænger det at have unger sammen med den sociale status i visse primatflokke, hvilket kan forklare, at mødrene er set bære rundt på deres døde unger i lang tid, siger Mads Frost Bertelsen. Han fortsætter:

– For hvalerne, som man har set hjælpe deres afdøde unger op til overfladen, kan det være moderinstinktet, der går over gevind, eller at de måske ikke er klar over, i hvert fald i starten, at ungen er død.

Alligevel gav dyrepasserne i København Zoo elefanterne tid til at sørge, da en unge døde i 2014.

– Selv om det at ”sige farvel” er et menneskeligt begreb, så virkede det som om, at det havde en effekt på dyrene. Hele deres fysiologi er jo lavet til, at de skal passe på den her unge og i det øjeblik, de ikke skal det mere, så skal man give dem tid til at omstille sig, fortæller han.

Humlen er, afslutter Mads Frost Bertelsen, at det er svært at sige, hvad dyr føler og tænker.