Skove under vand

Selv om jeg svømmer under vandet ud for Australiens kyst, er fornemmelsen som at gå i en majsmark eller en sukkerrørsplantage. Vegetationen er så høj og tæt, at man kun kan se de nærmeste planter.

Jeg er forsigtig med svømmefødderne, så jeg ikke hænger fast.

Det er en skov af ålegræs, og strømmen får de lange plantestængler til at bølge frem og tilbage.

Så kommer jeg ud i en lysning, hvor ålegræsset kun er en meter højt.

Tæt beplantning

En fisk kommer imod mig.

Den svømmer langsomt og den nipper lidt af planterne undervejs.

Den skræmmer stimer af mindre fisk op fra vegetationen.

De har søgt skjul i den tætte beplantning sammen med rejer, krabber, søpindsvin, vandlopper og alle mulige andre organismer.

Det tætte ålegræs gør det vanskeligt for rovfisk at finde deres bytte, men af og til får de hjælp fra en af havets kæmper.

Søkøer lever af ålegræs, og når en søko går i gang med at æde, bliver der rodet grundigt rundt i skoven. Det er der flere rovfisk, der venter på.

Enorm klonet organisme

Mange planter er i stand til at danne kloner af sig selv ved at sætte nye skud ud fra roden.

Det gør f.eks. græsset i en græsplæne, der ofte bliver klippet ned, før det kommer i blomst. Rodskuddet vokser til en ny plante, der genetisk er helt identisk med forældreplanten.

Ålegræs vokser også på denne måde.

På Australiens vestkyst har forskerne for nylig opdaget, at en stor del af havet ud for kysten er befolket af en skov af ålegræs, der er kloner af den samme plante.

Igennem omkring 4.500 år har ålegræsset sat nye skud og gradvist spredt sig langs havbunden i form af nøjagtige kopier af forældreplanten.

Nu fylder en enkelt organisme hele 180 kilometer af kystlinjen. Det er verdens største klonede organisme.

I havet ud for Nordamerikas vestkyst findes organismer med samme økologiske betydning som ålegræsset.

Det er enorme brunalger (også kaldet ”kelp”) der danner undersøiske skove og som giver sæler, søløver, havoddere, fisk og krebsdyr føde og ly for rovdyr.

Kelp-skovene rummer stor biologisk mangfoldighed og de tykke og kraftige algeblade fungerer desuden som bølgebrydere og hjælper med til at begrænse skaderne efter stormvejr.

Stabiliserer havbunden

I de danske farvande har der også engang været store områder med tætte stande af både ålegræs og tang, men intensivt fiskeri i kombination med udledning af næringsstoffer er gået hårdt ud over det oprindelige havmiljø.

Det hjemlige ålegræs har blade, der bliver over en meter lange, og på enkelte steder kan der være så meget ålegræs, at der opstår tætte ålegræsbede.

Lige som i troperne, er ålegræsset i Danmark vigtigt som opvækstområde for fiskeyngel og krebsdyr, og ålegræsset er føde for blandt andet svaner og pibeænder.

Vi har nogle enkelte stenrev, hvor der er sammenhængende tangbevoksning, og her kan muslinger, krabber, fisk, krebsdyr og snegle trives i nogenlunde fred.

Tangbevoksning sikrer stor artsrigdom og tangen er af central betydning som opvækstområde for en del af den fiskeyngel, der senere bliver til vigtige spisefisk.