Jeg mistede desværre min kone i fjor. Hun døde efter lang tids sygdom. Til begravelsen var kirken stuvende fuld, for vi har mange venner og en stor bekendtskabskreds. De havde alle givet buketter og kranse, og kirken var pyntet smukt. Efterfølgende skrev jeg et personligt takkekort til hver og en, da jeg var meget rørt over deres opbakning.
For en måned siden døde min kollegas mand (også efter længere tids sygdom), og jeg og mange andre sendte naturligvis blomster til bisættelsen. I lokalavisen var der nogle dage efter en lille notits fra enken, hvor hun skrev, at hun ikke kunne overkomme at takke alle personligt, og derfor gjorde det via notitsen.
Jeg må indrømme, at jeg blev lidt forarget. Jeg synes, at en pæn, personlig tak er det mindste, man kan gøre. Hvad mener du?

Question

Jeg mistede desværre min kone i fjor. Hun døde efter lang tids sygdom. Til begravelsen var kirken stuvende fuld, for vi har mange venner og en stor bekendtskabskreds. De havde alle givet buketter og kranse, og kirken var pyntet smukt. Efterfølgende skrev jeg et personligt takkekort til hver og en, da jeg var meget rørt over deres opbakning.

For en måned siden døde min kollegas mand (også efter længere tids sygdom), og jeg og mange andre sendte naturligvis blomster til bisættelsen. I lokalavisen var der nogle dage efter en lille notits fra enken, hvor hun skrev, at hun ikke kunne overkomme at takke alle personligt, og derfor gjorde det via notitsen.

Jeg må indrømme, at jeg blev lidt forarget. Jeg synes, at en pæn, personlig tak er det mindste, man kan gøre. Hvad mener du?

Kærligt talt Mimi · Accepted Answer

Jeg kondolerer med tabet af din kone. Du har virkelig gjort en bemærkelsesværdig indsats i forbindelse med takkekortene, sikke et overskud du har vist. Måske har du været en smule mere afklaret og parat til at imødese den nye virkelighed, eftersom din kone var syg i lang tid. Omvendt kan andre i samme situation være fuldstændig udmattede efter lang tids sygdom i familien med alt det ubehag og uvished, det har medført.

Uanset, er det imponerede, at du har skrevet personligt til hver enkelt deltager ved begravelsen, og i princippet er jeg enig med dig i, at det er vigtigt at give en personlig tak. Men tiderne er skiftet. I vores lille sejlklub har vi desværre oplevet flere dødsfald den senere tid, for mange af medlemmer er kommet i den alder, hvor de falder fra. Hos os er det blevet almindeligt, at den efterladte sætter en takkehilsen på opslagstavlen i klubben, ofte med et foto af den afdøde.

Jeg har svært ved at se, at det skulle krænke nogen eller være overfladisk, for for mit eget vedkommende med, at jeg aldrig havde kunnet leve op til dine standarder. Jeg synes derfor ikke, du skal være forarget over din kollega. Vi sørger alle forskelligt, og vi alle forskellige mængder af overskud i den svære situation.

Nogle enkelte har kræfterne til at følge de gamle ritualer, men det er vist ikke almindeligt mere. I dag er der også mange andre muligheder for at takke for eksempel i grupper på sociale medier og lignende. Det er vigtigt at huske, at de moderne taksigelser ikke behøver at betyde mindre taknemmelighed, men bare at tiderne er skiftet.

En personlig tak

Kære Mimi

Jeg kom ikke til begravelsen

Kære Poul

Flere svar

Esk-svigerdatter beholder familienavnet

Kæresten løj om sin alder

Veganer til hverdag - ikke til fest

Kæresten er jaloux på min fortid

Svigermor vil ikke give slip på juleaften

Til overs juleaften: Min datter hænger på mig

Uvelkommen til jul

Skal jeg advare chefen om tidligere kollega?

Mest læste

Annette anede ikke, at hun havde HIV

Rikke kunne ikke stå for Morten

Zacharia blev reddet af omsorg

Mormor gav sit barnebarn en endefuld

Ekskæresten kræver halvdelen af huset