Vi har et stort spørgsmål, som vi håber, du kan hjælpe os med. Min mand og jeg er blevet nødt til at trække os fra familien. Min mand har lidt af epilepsi siden barndommen, og han er blevet holdt nede af sine forældre og søskende. Han har tit fået at vide, at han ikke duede til noget, og hans far har sagt til lægen, at min mand var et uønsket individ i deres familie. Hans mor har gjort ham til grin i store forsamlinger, og selv til mormorens begravelse blev han tilintetgjort foran alle.
Er det os, der er for nærtagende? Vi kan ikke mere. Et af vores børn har også taget afstand fra sin fars familie. Han har ikke taget en akademisk uddannelse, og så er man ikke fin nok i deres øjne. Vores søn er gourmetslagter og gennemførte uddannelsen, selv om han er ordblind.
Min mands familie kalder sig selv for kristne, men hvordan kan de så opføre sig sådan over for deres eget barn og barnebarn? Kan du give os lidt trøst og styrke, eller er vi helt galt på den?

Question

Vi har et stort spørgsmål, som vi håber, du kan hjælpe os med. Min mand og jeg er blevet nødt til at trække os fra familien. Min mand har lidt af epilepsi siden barndommen, og han er blevet holdt nede af sine forældre og søskende. Han har tit fået at vide, at han ikke duede til noget, og hans far har sagt til lægen, at min mand var et uønsket individ i deres familie. Hans mor har gjort ham til grin i store forsamlinger, og selv til mormorens begravelse blev han tilintetgjort foran alle.

Er det os, der er for nærtagende? Vi kan ikke mere. Et af vores børn har også taget afstand fra sin fars familie. Han har ikke taget en akademisk uddannelse, og så er man ikke fin nok i deres øjne. Vores søn er gourmetslagter og gennemførte uddannelsen, selv om han er ordblind.

Min mands familie kalder sig selv for kristne, men hvordan kan de så opføre sig sådan over for deres eget barn og barnebarn? Kan du give os lidt trøst og styrke, eller er vi helt galt på den?

Kærligt talt Mimi · Accepted Answer

Det er vel nok en hård opvækst, din mand har haft, og trængslerne er åbenbart ikke slut, selv om han er voksen. Hans familie fortsætter endda og er efter jeres søn.

Men ved du hvad, sådan en familie er simpelthen ikke værd at samle på. Man siger jo, at man ikke selv vælger sin familie, og i jeres situation synes jeg, det er helt nødvendigt at lægge afstand. I har børn og sikkert også gode venner, og dem skal I glæde jer over at være sammen med.

I er bestemt ikke galt på den, for det er nedbrydende for jer at være sammen med familien, og det er ikke det, man har den til.

Hånet af familien

Kære Mimi

Han fortryder ikke jeres brud

Kære HH

Flere svar

Kæresten har fået en grim tatovering

Bør jeg hjælpe min syge eksmand?

Svigermor blander sig i brylluppet

Bonusbørn trives ikke

Min kæreste var sæddonor og far til 10-årig

Skal jeg fortælle min veninde, at hendes hemmelighed er afsløret?

Skylder vi en gave til konfirmanden?

Skal jeg give min niece besked om hendes mors sygdom?

Mest læste

Mavepine var en baby: Lille Albert snød alle

Mor har solgt familiens sommerhus billigt til min søster

Maria valgte at sugardate

Min mor blev tævet ihjel

Besøgene skal begrænses