For knap to år siden døde vores far. Det var selvfølgelig en sorg, men også en befrielse, for han havde været meget syg i sine sidste leveår, og vores mor gik på efterløn og passede ham nærmest i døgndrift. Det var en voldsom opgave for hende, men først til allersidst gik hun med til, at han flyttede på plejehjem.
Heldigvis er hun blomstret op efter hans bortgang, ikke mindst takket være gode veninder, som hele tiden har støttet hende. En af dem har fået hende med på et malekursus. Det er noget med akvarel og tusch, og hun går meget op i det.
I begyndelsen roste min søster og jeg hendes frembringelser, for vi var simpelthen så lykkelige for, at hun havde fået en ny interesse. Men sidst, vi var sammen, havde hun fået et billede rammet ind til hver af os – endda på et dyrt rammeværksted.
Vi må indrømme, at ingen af os synes om hendes billeder, som desværre også er ret store. Nu er vi i tvivl om, hvad vi skal stille op. Min flinke mand mener, vi skal hænge billedet op, mens min søsters mand slet ikke vil vide af det. Skal vi fortælle vores mor sandheden og dermed indrømme, at vi ikke rigtig bryder os om hendes “kunst”, selv om vi roste den i begyndelsen?
Ellers skal vi leve med billederne med risiko for, at hun vil forære os flere? Min datter har foreslået, at vi hænger billedet op, når mormor kommer på besøg, og piller det ned igen bagefter. Men det forekommer lidt uoverskueligt. Kan du dog ikke komme med et godt råd?

Question

For knap to år siden døde vores far. Det var selvfølgelig en sorg, men også en befrielse, for han havde været meget syg i sine sidste leveår, og vores mor gik på efterløn og passede ham nærmest i døgndrift. Det var en voldsom opgave for hende, men først til allersidst gik hun med til, at han flyttede på plejehjem.

Heldigvis er hun blomstret op efter hans bortgang, ikke mindst takket være gode veninder, som hele tiden har støttet hende. En af dem har fået hende med på et malekursus. Det er noget med akvarel og tusch, og hun går meget op i det.

I begyndelsen roste min søster og jeg hendes frembringelser, for vi var simpelthen så lykkelige for, at hun havde fået en ny interesse. Men sidst, vi var sammen, havde hun fået et billede rammet ind til hver af os – endda på et dyrt rammeværksted.

Vi må indrømme, at ingen af os synes om hendes billeder, som desværre også er ret store. Nu er vi i tvivl om, hvad vi skal stille op. Min flinke mand mener, vi skal hænge billedet op, mens min søsters mand slet ikke vil vide af det. Skal vi fortælle vores mor sandheden og dermed indrømme, at vi ikke rigtig bryder os om hendes “kunst”, selv om vi roste den i begyndelsen?

Ellers skal vi leve med billederne med risiko for, at hun vil forære os flere? Min datter har foreslået, at vi hænger billedet op, når mormor kommer på besøg, og piller det ned igen bagefter. Men det forekommer lidt uoverskueligt. Kan du dog ikke komme med et godt råd?

Kærligt talt Mimi · Accepted Answer

Mit råd er enkelt: Hæng dog billedet op! Jeg er enig med din mand og synes, du skal tænke på din søde mor og hendes kærlige gave. Det må betyde mere, end at hjemmet er ”rigtigt” indrettet. Har vi ikke alle haft kunstværker begået af vores børn stående fremme, selv om de dybest set var rædsomme?

Til gengæld kan I roligt fortælle mor på en pæn måde, at der ikke er plads til flere prydelser på jeres vægge. I skal jo ikke ende som galleri.

Hæng dog billedet op

Kære Mimi

Jeg er en ensom enke

Kære Datter

Flere svar

Svigerforældrene bader nøgne

I klemme mellem datter og svigerdatter

Kæresten har fået en grim tatovering

Bør jeg hjælpe min syge eksmand?

Svigermor blander sig i brylluppet

Bonusbørn trives ikke hos deres mor

Min kæreste var tidligere sæddonor og far til 10-årig

Skal jeg fortælle min veninde, at hendes hemmelighed er afsløret?

Mest læste

Brian var ved at miste livet efter en cykelulykke

Geir reddede Ingelas datter

Fraskilt mor hænger på fars valg af fornavn til deres 13-årige søn

Vi levede på en løgn

Børnebidrag og efterskole