Jeg har to voksne sønner, hvor den ene har boet i udlandet i flere år, mens den anden bor i nærheden af mig med sin hustru og nu 14-årige datter. Jeg har altid været meget sammen med dem og passede ofte mit barnebarn, da hun var yngre.
Vi har også været på ferie sammen mange gange, som regel i et lejet sommerhus et sted i Danmark. Denne sommer havde jeg også lejet sommerhus, men jeg endte med at være alene hele ugen.
I begyndelsen af året fik mit barnebarn konstateret anoreksi. Jeg synes, det er svært at forstå, at det rammer et barn i en velfungerende familie. Men det er vanskeligt for mig at forholde mig til hendes sygdom, fordi min svigerdatter har besluttet, at jeg skal lukkes helt ude. Jeg må ikke komme hos dem, og pigen må ikke besøge mig. Hun er i behandling, og min svigerdatter har gået hjemme med hende i tre måneder.
Jeg ved ikke, hvorfor mit barnebarn ikke må have kontakt med mig. Min søn kigger forbi en gang imellem, og jeg har forsøgt at få en forklaring af ham. Han siger blot, at de har besluttet, at pigen skal skærmes så meget som muligt. Men samtidig ved jeg, at hendes mormor og morfar af og til kommer på besøg. Dermed kan jeg regne ud, at det er min svigerdatter, der har det afgørende ord i forhold til behandlingen. Hun og jeg har ellers altid haft et godt forhold.
Jeg er dybt ulykkelig og kan ikke forstå, at vi slet ikke må have kontakt. Heldigvis er pigen ved at være i bedring, dermed håber jeg jo også, at jeg igen må se hende. Men det er meget vanskeligt for mig lige nu. Har du et råd eller nogle trøstende ord?

Question

Jeg har to voksne sønner, hvor den ene har boet i udlandet i flere år, mens den anden bor i nærheden af mig med sin hustru og nu 14-årige datter. Jeg har altid været meget sammen med dem og passede ofte mit barnebarn, da hun var yngre.

Vi har også været på ferie sammen mange gange, som regel i et lejet sommerhus et sted i Danmark. Denne sommer havde jeg også lejet sommerhus, men jeg endte med at være alene hele ugen.

I begyndelsen af året fik mit barnebarn konstateret anoreksi. Jeg synes, det er svært at forstå, at det rammer et barn i en velfungerende familie. Men det er vanskeligt for mig at forholde mig til hendes sygdom, fordi min svigerdatter har besluttet, at jeg skal lukkes helt ude. Jeg må ikke komme hos dem, og pigen må ikke besøge mig. Hun er i behandling, og min svigerdatter har gået hjemme med hende i tre måneder.

Jeg ved ikke, hvorfor mit barnebarn ikke må have kontakt med mig. Min søn kigger forbi en gang imellem, og jeg har forsøgt at få en forklaring af ham. Han siger blot, at de har besluttet, at pigen skal skærmes så meget som muligt. Men samtidig ved jeg, at hendes mormor og morfar af og til kommer på besøg. Dermed kan jeg regne ud, at det er min svigerdatter, der har det afgørende ord i forhold til behandlingen. Hun og jeg har ellers altid haft et godt forhold.

Jeg er dybt ulykkelig og kan ikke forstå, at vi slet ikke må have kontakt. Heldigvis er pigen ved at være i bedring, dermed håber jeg jo også, at jeg igen må se hende. Men det er meget vanskeligt for mig lige nu. Har du et råd eller nogle trøstende ord?

Kærligt talt Mimi · Accepted Answer

Du kan tro, jeg forstår dig. Jeg har selv i perioder følt, at jeg så for lidt til mine børnebørn, selv jeg ikke er afskåret fra kontakten på samme måde som dig.

Det gør mig ondt på dine vegne, og jeg har også ondt af dit barnebarn. Forældre er ikke altid opmærksomme på, at de risikerer at tage noget værdifuldt fra deres børn ved at begrænse adgangen til bedsteforældrene.

Nu er det en særlig situation for jer, og jeg kan ikke vide, om det er læger og psykologer, der har besluttet, at dit barnebarn skal skærmes. Måske har hun brug for mest mulig ro, og i det omfang hun må se familien, vælger din svigerdatter sine egne forældre. Det er dog glædeligt, at pigen er i bedring, og hensynet til hende må til enhver tid komme først.

Jeg synes, du i første omgang skal være tålmodig og give familien tid. Anoreksi er en alvorlig lidelse at forholde sig til, og de er i krise. Samtidig skal du vise både forældre og barnebarn, at du vil hende, og at alt bliver bedre, når sygdommen kommer på afstand. Måske kan du sende hende en lille hilsen?

Hvis det fortsætter, må du tage fat i din søn igen og åbent spørge, om der er en konkret årsag til, at du ikke længere må se dit barnebarn og svigerdatter. Hvis der er et problem, må trådene redes ud.

Jeg håber det bedste for dig.

Jeg må ikke se mit barnebarn

Kære Mimi

Svigermor ryger sig ihjel

Kære Farmor

Flere svar

Skal jeg fortælle min veninde, at hendes hemmelighed er afsløret?

Skylder vi en gave til konfirmanden?

Skal jeg give min niece besked om hendes mors sygdom?

Farfar prutter ved bordet

Min søster har valgt det navn, jeg ønsker at give min datter

Kamp om pladsen i dobbeltsengen: Må hunden ligge i fodenden eller ej?

Ulykkelig mormor: Barnebarnet fravælger konfirmation af omsorg for sin syge mor

Festen flytter ud på altanen: Hvordan lokker jeg rygerne ind igen?

Mest læste

På sommerferie i Danmark: En halv familie kom hjem

Nu er Emma en engel

Jeg var gift med morderen

Vi holdt ferie i mormors Costa del Baghave

Liv tabte sig 50 kilo: Jeg var gladere som tyk