Min kæreste og mig har altid talt om, at vi gerne ville have børn, der var tæt på hinanden aldersmæssigt. Vi fik vores første barn, en pige, som jeg elsker utrolig højt. Men det var også hårdt at blive mor, og jeg var træt konstant og knoklede for at få det hele til at hænge sammen.

Så blev jeg gravid igen, præcis som vi havde ønsket os. Vores søn kom til verden, da vores datter var lidt over 1 år. Men nu sidder jeg her og kan slet ikke overskue det. Jeg føler mig som verdens dårligste mor, fordi jeg inderst inde fortryder, at jeg har fået to børn i løbet af mindre end to år.

Jeg har to blebørn, der er krævende, og min datter er jaloux på sin lillebror og forlanger min opmærksomhed. Den kan jeg ikke give hende, fordi jeg skal kigge efter den yngste hele tiden. Min mand prøver at hjælpe, så godt han kan, men han skal også passe sit arbejde. Det er mig, der går hjemme hver evig eneste dag med barnegråd, bleskift, babymos og alt det huslige.

Jeg er tæt på at bryde sammen, samtidig med at jeg skammer mig over, at jeg ikke kan magte opgaven som mor. Min træthed smitter af på børnene, der kræver mig endnu mere. Hvordan kommer jeg ud af den her krise?

Question

Min kæreste og mig har altid talt om, at vi gerne ville have børn, der var tæt på hinanden aldersmæssigt. Vi fik vores første barn, en pige, som jeg elsker utrolig højt. Men det var også hårdt at blive mor, og jeg var træt konstant og knoklede for at få det hele til at hænge sammen.

Så blev jeg gravid igen, præcis som vi havde ønsket os. Vores søn kom til verden, da vores datter var lidt over 1 år. Men nu sidder jeg her og kan slet ikke overskue det. Jeg føler mig som verdens dårligste mor, fordi jeg inderst inde fortryder, at jeg har fået to børn i løbet af mindre end to år.

Jeg har to blebørn, der er krævende, og min datter er jaloux på sin lillebror og forlanger min opmærksomhed. Den kan jeg ikke give hende, fordi jeg skal kigge efter den yngste hele tiden. Min mand prøver at hjælpe, så godt han kan, men han skal også passe sit arbejde. Det er mig, der går hjemme hver evig eneste dag med barnegråd, bleskift, babymos og alt det huslige.

Jeg er tæt på at bryde sammen, samtidig med at jeg skammer mig over, at jeg ikke kan magte opgaven som mor. Min træthed smitter af på børnene, der kræver mig endnu mere. Hvordan kommer jeg ud af den her krise?

Kærligt talt Mimi · Accepted Answer

Jeg forstår dig så godt, og jeg vil huske dig på, at rigtigt mange andre forældre har det som dig, og ingen af jer er på nogen måde dårlige mødre eller fædre. Du giver dine børn alt det, du kan, og det er sandelig ikke så lidt.

Du skriver ikke, om du har et arbejde at vende tilbage til, men som jeg forstår det, er du stadig på barsel med den yngste. Kan den ældste ikke komme i daginstitution? Ud over, at det er godt for din datter at være sammen med andre børn, vil det aflaste dig i hverdagen. Det kan også være, at du har en veninde, der kan kigge forbi af og til? Og hvad med bedsteforældrene? Kan de træde til? Hvis du har nogen som helst mulighed for at bede om hjælp, skal du gøre det.

Under alle omstændigheder kan du være forvisset om, at du ikke er en dårlig mor. Ingen kan overkomme alt, og to blebørn er mere end et fuldtidsarbejde. Bed om hjælp, hold ud og se fremad. Det bliver nemmere med tiden.

Jeg magter ikke mine børn

Kære Mimi

Mimis brevkasse: Vil hjælpe enlig mor

Kære Ven

Flere svar

Dilemma til barnedåben

Svigermor er lidt for kreativ

Venindes kat ødelagde lampen: Hvem skal betale?

Fyringen tog min selvtillid

Vennerne svigter far

Han fortier sin kriminelle fortid

Veninden sladrer om mig

Svigerforældrene bader nøgne

Mest læste

Gæsterne skal betale for brylluppet

Familie blev ramt af krise: Mor skulle lære alt igen

Hvis han er utro: Mænd søger det de savner

Min veninde hjalp mig tilbage til livet

Beatrice er uhelbredelig syg