Mimis brevkasse: Vil hjælpe enlig mor

Vil hjælpe enlig mor

Jeg er en mor til en dreng på 6 år, og gennem daginstitutionen har jeg mødt en anden alenemor, som jeg tit snakker lidt med, når vi henter vores børn. Jeg ved også, at vores børn leger meget sammen i institutionen, og at de gerne vil besøge hinanden. Jeg har et par gange nævnt det for hende, men hun undviger altid og kommer med forklaringer om, at hendes søn er forkølet eller skal til fodbold eller noget andet. Men det virker som dårlige undskyldninger.

Jeg har en fornemmelse af, at hun ikke har så meget overskud i det hele taget, og at livet er lidt svært for hende. Hun ser tit trist og nedslidt ud, både hun og hendes dreng går i umoderne tøj, og det virker, som det kniber lidt med hygiejnen. For det første synes jeg, det er synd, at vores drenge ikke kan lege sammen i deres fritid, og for det andet ville jeg egentlig gerne hjælpe hende. Jeg forestiller mig, at vi kunne spise aftensmand sammen en gang imellem, eller at jeg netop kunne aflaste hende lidt ved, at hendes søn kom over til os. Men jeg vil nødig trænge mig på og heller ikke støde hende. Hvad synes du, jeg skal gøre?

Mange hilsener Charlotte

Læs også: Mimis brevkasse: Skal jeg tage chancen?

Søde Charlotte

Du skal bare hænge i. Hvis forholdene hjemme hos den anden mor ikke er så ideelle, er hun måske bange for at udstille det. Men der er ingen tvivl om, at det for jer begge kunne være en rigtig god idé – og da ikke mindst for drengene. Jeg kan ikke se, at det kan støde hende, at nogen gerne vil være sammen med hende, men tag små skridt. Hold fast i, at drengene kan lege sammen, og bliv ved. Og vent lidt med igen at forsøge at arrangere at spise sammen. Det kan jo være, at hun, når hun skal hente sin dreng, kan blive og spise med.

Hun er nok heller ikke særligt velhavende. Det er der mange enlige mødre, der ikke er, og så gemmer man sig tit. Men altså, hold ud og opgiv ikke din gode idé.

Kærligt talt Mimi

Se også: Mimis brevkasse: Min veninde udnytter os