Jeg arbejder i en stor virksomhed, hvor vi på hver etage har et tekøkken, hvor folk kan hente kaffe, te og vand. Der er også en opvaskemaskine, men den er kun beregnet til kopper og glas.
Mange medarbejdere henter frokost i kantinen og spiser den foran deres skærm. Når de går hjem om eftermiddagen, gider de tilsyneladende ikke gå ned i kantinen med deres tallerkner og bestik, men sætter det i stedet i tekøkkenet.
Det er ikke rengøringspersonalets opgave at bære service tilbage til kantinen, og derfor hober de beskidte tallerkner sig op. Det er kilde til konstant irritation hos mange af os. Der er ellers opslag, hvor der tydeligt står, at man skal rydde op efter sig selv.
Forleden stod jeg ved kaffemaskinen, da en af husets øverste chefer kom gående. Han bar på en tallerken, som han uden at tøve satte i tekøkkenet, hvorefter han gik tilbage til sit kontor.
Jeg blev rasende, men jeg turde faktisk ikke sige noget. Et er, at nogle af ens kolleger er ligeglade med de fælles regler, men at en chef også er fløjtende ligeglad, synes jeg er decideret respektløst. Hvad ville du gøre?

Question

Jeg arbejder i en stor virksomhed, hvor vi på hver etage har et tekøkken, hvor folk kan hente kaffe, te og vand. Der er også en opvaskemaskine, men den er kun beregnet til kopper og glas.

Mange medarbejdere henter frokost i kantinen og spiser den foran deres skærm. Når de går hjem om eftermiddagen, gider de tilsyneladende ikke gå ned i kantinen med deres tallerkner og bestik, men sætter det i stedet i tekøkkenet.

Det er ikke rengøringspersonalets opgave at bære service tilbage til kantinen, og derfor hober de beskidte tallerkner sig op. Det er kilde til konstant irritation hos mange af os. Der er ellers opslag, hvor der tydeligt står, at man skal rydde op efter sig selv.

Forleden stod jeg ved kaffemaskinen, da en af husets øverste chefer kom gående. Han bar på en tallerken, som han uden at tøve satte i tekøkkenet, hvorefter han gik tilbage til sit kontor.

Jeg blev rasende, men jeg turde faktisk ikke sige noget. Et er, at nogle af ens kolleger er ligeglade med de fælles regler, men at en chef også er fløjtende ligeglad, synes jeg er decideret respektløst. Hvad ville du gøre?

Kærligt talt Mimi · Accepted Answer

Jeg kender godt den fornemmelse, at når man først har lagt mærke til noget, bliver det et større og større irritationsmoment. Men det vokser sig også tit alt for stort i forhold til, hvor relevant problemet egentlig er.

Selvfølgelig er det irriterende, at det hele gror til i rod. Hvem ender med at vaske op og tage tingene med i kantinen? Måske skal vedkommende nedlægge arbejdet og lade skidtet stå, så der en dag ikke er mere service.

En anden løsning er, at rengøringspersonalet får opgaven, og det er måske det nemmeste. Det koster lidt ekstra, men det vil chefen vel med glæde ofre, når han heller ikke selv gider at følge reglerne.

Det kan du foreslå, men hvis du ikke kan få ledelsen med på det, synes jeg, du skal lade stå til. Det er ikke værd at bruge krudt på andres rod.

Kaos i tekøkkenet

Hej Mimi

Anna stoppede overfald på jobbet: Jeg gik for langt – men kunne ikke andet

Kære Alberte

Flere svar

Bonusbørn trives ikke

Min kæreste var sæddonor og far til 10-årig

Skal jeg fortælle min veninde, at hendes hemmelighed er afsløret?

Skylder vi en gave til konfirmanden?

Skal jeg give min niece besked om hendes mors sygdom?

Farfar prutter ved bordet

Min søster har valgt det navn, jeg ønsker at give min datter

Kamp om pladsen i dobbeltsengen: Må hunden ligge i fodenden eller ej?

Mest læste

Den sidste ferie med os alle

Jeg skjulte mit misbrug

Seks måder at røbe en narcissist på

Nu er Emma en engel

Camillas datter blev seks år