Jeg er gift med en mand, hvis familie går meget op at opføre sig korrekt og holde på formerne, og jeg har lært at acceptere, at der kun bliver talt om ”ufarlige” emner ved familiesammenkomster.
Vores to børn er nu så store, at de selv kan besøge farmor og farfar, og det gør de nogle gange efter skole.
Vores søn er stille og indadvendt, mens vores datter er udadvendt og livlig.
Jeg har ved et par lejligheder oplevet, at min datter kom tidligere hjem fra et besøg hos sine bedsteforældre end sin bror, og at hun var ked af det.
Hun fortalte, at farmor og farfar havde sagt, at hun larmede og rodede samt spurgte for meget.
De havde derfor bedt hende om at gå hjem. Hendes bror måtte godt blive – sikkert fordi han passede sig selv.
Jeg bliver harm om den opførsel.
Det handler formentlig om, at vores datter ikke passer ind i deres opfattelse af, hvad der er god opførsel: At man skal være stille og synes det samme som dem.
Når jeg taler med min mand om det, siger han bare, at hans forældre jo er sådan, og han mener ikke, han kan stille noget op med det.
Men jeg er ked af den forskelsbehandling, de lægger for dagen. Skal jeg sige noget til dem?

Question

Jeg er gift med en mand, hvis familie går meget op at opføre sig korrekt og holde på formerne, og jeg har lært at acceptere, at der kun bliver talt om ”ufarlige” emner ved familiesammenkomster.

Vores to børn er nu så store, at de selv kan besøge farmor og farfar, og det gør de nogle gange efter skole.

Vores søn er stille og indadvendt, mens vores datter er udadvendt og livlig.

Jeg har ved et par lejligheder oplevet, at min datter kom tidligere hjem fra et besøg hos sine bedsteforældre end sin bror, og at hun var ked af det.

Hun fortalte, at farmor og farfar havde sagt, at hun larmede og rodede samt spurgte for meget.

De havde derfor bedt hende om at gå hjem. Hendes bror måtte godt blive – sikkert fordi han passede sig selv.

Jeg bliver harm om den opførsel.

Det handler formentlig om, at vores datter ikke passer ind i deres opfattelse af, hvad der er god opførsel: At man skal være stille og synes det samme som dem.

Når jeg taler med min mand om det, siger han bare, at hans forældre jo er sådan, og han mener ikke, han kan stille noget op med det.

Men jeg er ked af den forskelsbehandling, de lægger for dagen. Skal jeg sige noget til dem?

Kærligt talt Mimi · Accepted Answer

Ja, det ved den søde grød, du skal.

Det er en helt utilgivelig opførsel, din mands forældre udviser. Man sender da ikke sit barnebarn hjem!

Hvis din mand ikke vil skride ind, må du give ham en balle. Han har større ansvar for jeres børn end hensynet til sine uartige forældre.

Ændrer han ikke indstilling, må du selv tale med dine svigerforældre.

Jeg ville også lade børnene selv bestemme, om de vil besøge bedsteforældrene.

Din datter kan da ikke have meget lyst med den behandling?

Uh, jeg bliver så tosset, når jeg hører om sådan noget. Du må virkelig slå i bordet.

"Larmende" datter blev sendt hjem fra farmor og farfar: Skal jeg sige noget til dem?

Kære Mimi

Brev til Anne-Marie Østersø: Mine svigerforældre gør forskel på børnene

Kære SV

Flere svar

Skal jeg advare chefen?

Min fulde kæreste gør mig flov

Veninden er en irriterende tidsoptimist

Rengøringshjælpen går i vores barskab

Fællesmiddag uden børn

Familieklenodiet eller den hjemmestrikkede kjole?

Svigermor er lidt for kreativ med gaverne

Venindes kat ødelagde lampen: Hvem skal betale?

Mest læste

Ekskæresten kræver halvdelen af huset

Danny og Christines store krise: Vi var begge utro

Misbrugt og gravid som 14-årig

Forklædt som normal: Når veninden er psykopat

Endelig fik Jens og Inge hinanden