Mimis brevkasse: Min mand vil have en motorcykel

Kære Mimi

Min mand og jeg er først i 60’erne, vores børn er flyttet hjemmefra, og vi har solgt vores hus med et pænt overskud og er flyttet i noget mere praktisk. Nu skal vi til at hygge os, jeg er gået på nedsat tid, og min mand vil nok snart stoppe på jobbet. Så vil vi gerne rejse og tage på weekendture til hyggelige kroer og spise god mad osv. Vi har også talt om at begynde at spille golf som nogle af vores venner. 

Men nu har min mand fået den idé, at han vil have en motorcykel, en af de store dyre. Det har altid været en drøm, siger han, og vi har jo pengene til det. 

Men jeg bryder mig ikke om det, fordi jeg vil være bange for, at han i hans alder skal køre rundt på sådan en maskine. Og jeg synes jo, at han kommer til at bruge en masse tid, som vi skulle bruge sammen. Han har sagt, at vi kan tage på weekendture på motorcykel, men jeg tør ganske enkelt ikke sætte mig op bagpå.

Han har et par lidt yngre kolleger, som også kører, og dem vil han tage på tur med.

Jeg kan selvfølgelig selv begynde at spille golf og lad ham leve sine drømme ud, men jeg er altså ikke meget for det og vil aldrig få et roligt øjeblik, når han er ude.

Lige nu er det faktisk lidt op til mig, om han skal have en maskine eller ej, så et godt råd er ønskeligt.

Hilsen den kommende bikerkone

LÆS OGSÅ: Skal man som vært tage hensyn til, at gæsterne undgår at spise gluten, kød eller mælkeprodukter. Læs Mimis svar her

Kære bikerkone

For det synes jeg, du skal blive.

Jeg forstår godt dit dilemma, når der er andre ting, du hellere vil bruge din og jeres fælles tid på. MEN... lad ham dog.

Jeg tror ikke, han bliver en fartglad motorbølle. Det er i hvert fald ikke, hvad jeg oplever ude på vejene, når man aner det grå skæg under hjelmene.

Og hvis han nu har drømt om det så længe? Måske skal det bare prøves?

Jeg synes, du skal tage mod til dig og sætte dig op bagpå. Det er en ny oplevelse for jer begge og kan give helt nye måder at være sammen på.

God tur!                                 

Kærligt talt. Mimi