Mimis brevkasse: Min nabo virker dement

Kære Mimi

Efter min mands død for to år siden flyttede jeg ind i et hyggeligt lille rækkehus, hvor naboen er en enlig kvinde, som nu er knap 70 år. I begyndelsen talte jeg jævnligt med hende, og vi fik en kop kaffe på terrassen. Men den senere tid har hun trukket sig mere og mere, og jeg er overbevist om, at hun er ved at blive dement. Jeg har bemærket, at hun et par gange har stillet frokost og kaffe ud på bordet på terrassen, hvorefter hun er gået ind igen og har ladet maden blive stående til om aftenen. Forleden havde hun været ude og købe ind, men lod posen med varer blive stående ude ved cykelskuret. Efter en times tid ringede jeg på og gjorde hende opmærksom på det. Hun svarede surt, at hun var lige kommet tilbage, og at hun var på vej ud for at hente den. Hvis jeg foreslår, at vi drikker en kop kaffe sammen, siger hun nej eller lader være med at åbne, når jeg ringer på.

Hun har en datter, som altid virker fortravlet, og som kommer forbi cirka en gang hver anden uge. Sidst hun var her, prøvede jeg at passe hende op, da hun kom ud, og jeg fortalte hende, at jeg mente, hendes mor havde problemer. Men det kunne hun slet ikke genkende, og det skinnende igennem, at jeg skulle blande mig uden om. Det kan jeg selvfølgelig også, men jeg er nervøs for, at der skal ske min nabo noget. Jeg ved, at vi har samme læge. Kan jeg tillade mig at sige noget til ham, eller hvad kan du ellers foreslå?

Mvh. Maja

Læs også: Mimis brevkasse: Kollega lugter af sved

Kære Maja

Ja, det nemmeste er jo altid at blande sig udenom, men hvor er det godt, at du bevarer interessen for din nabo og kerer dig om, hvordan hun har det. Jeg synes, du skal fortælle om dine oplevelser til lægen. Han har naturligvis tavshedspligt, men derfor kan du godt fortælle om din bekymring. Det er dejligt at høre om din omsorg. Vi SKAL blande os.

Kærligt talt Mimi

Se også: Mimis brevkasse: Min nabo kører beruset